Uddannelse er en vigtig nøgle til fremtidige livsmuligheder som job, indkomst og deltagelse i demokrati og samfundsliv. Derfor har TrygFondens Børneforskningscenter siden grundlæggelsen i 2013 fokuseret på at finde og udvikle indsatser, der kan styrke børn og unge læring og udvikling. I en ny metaanalyse sammenfatter professor Michael Rosholm, TrygFondens Børneforskningscenter og Institut for Økonomi ved Aarhus Universitet, og kollegerne Stine Nyhus Larsen, Nikolaj Noer Poulsen og Katrine Bønneland Tølbøll resultaterne af indsatsevalueringer fra centerets første ti år. Den viser helt overordnet, at der på tværs af indsatser er en positiv effekt på børn og unges læring på gennemsnitligt 0,10 standdardafvigelse og en gennemsnitlig omkostningeffektivitet på 0,04 standardafvigelse pr. 100 dollars investeret. 

”Resultaterne viser, at TrygFondens Børneforskningscenter har succes med at udvikle og identificere  effektive indsatser. De indikerer også, at omhyggeligt designede indsatser generelt har positive effekter på læring og udvikling hos børn og unge over hele alderspektret fra 1,5 år til 24 år, og at det derfor er muligt at styrke børn og unges læringsmuligheder og derigennem deres fremtidige livsmuligheder ved at arbejde med evidensbaserede og systematisk udviklede indsatser,” siger Michael Rosholm. 

Tidlige indsatser i dagtilbud har stor effekt

Metanalysen er en opfølgning på en lignende undersøgelse, der blev publiceret i 2021. Her sammenfattede Michael Rosholm og kolleger effektivitet og omkostningseffektivitet af alle de indsatser, som centeret på daværende tidspunkt havde evalueret ved hjælp af lodtrækningsforsøg – en metode, som er guldstandarden inden for kvantitativ empirisk forskning. Den nye analyse er ajourført med de seneste lodtrækningsstudier og medtager i modsætning til tidligere også indsatser, som er evalueret ved hjælp af kvasi-eksperimentielle metoder. I alt 32 interventionsstudier med 49 interventionsgrene og 63 effektstørrelser indgår i analysen. 

Som noget nyt undersøger forskerne også, hvad der kendetegner de indsatser, som har størst effekt og omkostningseffektivitet. Det gør de ved at undersøge sammenhængen mellem indsatsernes effektstørrelser og omkostningseffektivitet og en række karakteristika ved indsatserne såsom indhold, implementering, udviklingsmål og målgruppe. Viden om disse karakteristika er baseret på en undersøgelse blandt forskningslederne for de 32 interventionsstudier. Michael Rosholm fortæller: 

”De gennemsnitlige effekter dækker over en meget stor variation, og det allermest effektive studie har faktisk  en positiv effekt på 0,68 standardafvigelse og en omkostningseffektivitet på 0,29 standardafvigelse pr. 100 dollars. Analysen viser, at der er systematiske sammenhænge mellem effektstørrelser og karakteriska ved indsatsen. Således er effekterne generelt større, når indsatsen sigter på at styrke udviklingen hos børn i førskolealderen, foregår i dagtilbud, har fokus på proceskvalitet og virker gennem kompetenceudvikling af det pædagogiske personale. Det er således nogle af de områder, det er særligt effektivt at investere i, hvis man ønsker at styrke børn og unges læring og udvikling mest muligt.”  

Djævlen er i detaljen

Professoren understreger dog, at kommuner og dagtilbud skal være omhyggelige, når de udvælger og implementerer systematiske indsatser. For selvom systematiske dagtilbudsindsatser generelt er omkostningseffektive og giver læringsgevinster for alle børn, er der stor variation afhængig af udformningen af den specifikke indsats. Derfor findes systematiske dagtilbudsindsatser både blandt de mest effektive og blandt de mindst effektive indsatser i analysen, fortæller Michael Rosholm:  

”Selvom vi kan pege på nogle vigtige karakteristika ved effektive indsatser, forklarer vi ikke så meget af variationen, og det hænger sammen med, at djævlen er i detaljen. Det har enorm stor betydning, at indsatsen er omhyggeligt designet,  og at den bliver implementeret som tilsigtet. Derfor står flere af vores indsatser også på skuldrene af hinanden og bliver udviklet og videreudviklet i tæt samarbejde mellem forskere og praktikere. Eksempelvis er nogle af vores mest effektive dagtilbudsindsatser udviklet fra manualbaserede indsatser med moderat effekt til indsatser, hvor det pædagogiske personale bruger deres pædagogiske dømmekraft til at omsætte udviklingsmål til aktiv legende læring.”

Lidt overraskende finder forskerne ingen sammenhæng mellem effekternes størrelse, og om indsatserne er evalueret som et lodtrækningsforsøg eller via kvasi-eksperimentelle metoder. Det indikerer ifølge professoren, at kvasi-eksperimentelle metoder under de rette forhold kan være et godt alternativ til lodtrækningsforsøg, når det handler om at undersøge effekten af systematiske indsatser på børn og unges læring. En kvasi-eksperimentel metode kan eksempelvis være at vurdere effekten af en indsats ved at sammenligne grupper lige over og under en grænseværdi for, om man kan modtage en given indsats; et såkaldt “regression discontinuity” design.