De obligatoriske sprogprøver for elever på skoler i udsatte boligområde skal forhindre fagligt efterslæb, men de har ingen gavnlig effekt på børnenes sproglige udvikling og trivsel. Det viser en ny evaluering, som er foretaget af forskere fra TrygFondens Børneforskningscenter og Epinion for Børne- og Undervisningsministeriet. En del af forklaringen skal givetvis findes i gennemgribende metodiske problemer med sprogprøverne.

Trygfondens Børneforskningscenter har fået en ny bevilling, så de kan fortsætte med at forske frem til 2031. Professor Simon Calmar Andersen, fortæller, at centret blandt andet vil forske i matematik, læsning og værktøjer til lærerne, så de kan udvikle elevernes mere avancerede færdigheder.

En ny bevilling fra TrygFonden på 70 mio. kr. bidrager til, at TrygFondens Børneforskningscenter ved Aarhus Universitet kan fortsætte sine forskningsaktiviteter frem til 2031. Forskerne vil bruge denne mulighed til at fokusere på perioder i barndommen og den tidlige ungdom, hvor der er særligt potentiale for at styrke læring og udvikling.

Man hører ofte i debatten, at den stigende andel af elever i privatskole skyldes de seneste års reformer af folkeskolen. Det er der bare intet, der tyder på.

Læs det på nettet nu

Nyt effektstudie kan ikke påvise, at børn som deltager i LæseLeg i børnehaven, udvikler deres sprog mere end andre børn. Resultatet kan dog være påvirket af, at evalueringen blev foretaget i en periode med Corona-nedlukning.

Børn, som har et stort ordforråd i vuggestuealderen, får også bedre afgangskarakterer i 9. klasse i flere forskellige fag. Det viser ny forskning fra TrygFondens Børneforskningscenter. Derfor bør der være fokus på ordforråd i tidlige interventioner, mener professor.

Forligspartierne om folkeskolen har besluttet, at der skal udvikles et nyt sprogvurderingsredskab, som alle landets folkeskoler fra skoleåret 2024/2025 skal anvende til de obligatoriske sprogvurderinger i børnehaveklassen. Børne- og Undervisningsministeriet har indgået aftale med TrygFondens Børneforskningscenter og Epinion om, at de skal stå for at udvikle det nye nationale sprogvurderingsredskab.

Ny forskning fra TrygFondens Børneforskningscenter og Institut for Kommunikation og Kultur ved Aarhus Universitet viser, at forældre til børn i alderen 2-6 år har mere fokus på sprog og læsning sammen med piger end med drenge. Det giver tidligt i livet pigerne et sprogligt forspring.

Syndebuk. De længere skoledage, som var en grundsten i skolereformen, ser ud til at være dødsdømte. Men måske er det slet ikke dem, der er problemet – tværtimod.