TrygFondens Børneforskningscenter er et interdisciplinært forskningscenter, der hører under Aarhus Universitets fakultet Aarhus BSS. Vi arbejder med effektforskning med fokus på indsatser, der styrker børn og unges trivsel, læring og udvikling. Centeret har over 40 forskere tilknyttet, som kommer fra forskellige discipliner (økonomi, statskundskab, psykologi, kriminologi og lingvistik). Derudover har vi et sekretariat med ca. 14 medarbejdere.
Vores vision er, at alle danske børn igennem hele deres opvækst skal blive mødt med indsatser, der på bedste vis øger deres muligheder for et godt liv, baseret på solid viden om, hvad der virker. Derfor gennemfører vi videnskabelige effektmålinger for at afprøve, om en indsats virker i praksis. Vi anvender både kvantitative og kvalitative metoder, men har særligt fokus på randomiserede forsøg i kombination med registerdata.
Vi samarbejder med kommuner, ministerier og frivillige organisationer om at fundere deres indsatser på skole-, dagtilbuds- og socialområdet samt det kriminalpræventive område i mere robust viden, så ny viden bliver brugt i praksis og kommer børn og unge til gavn.
Desuden engagerer vi os i forskningssamarbejder på tværs af discipliner og afholder kurser, seminarer og konferencer. Vi stiller vore resultater til rådighed i et sprog, som alle kan forstå, og arbejder på, at viden bliver brugt i praksis. TrygFondens Børneforskningscenter åbnede i april 2013 og er primært finansieret af bevillinger fra TrygFonden.
Kontakt forskere og medarbejdere ved centeret.
TrygFondens Børneforskningscenter har fem forskningsprogrammer under centerbevillingen for 2024-2030 samt signaturprojekterne Vi lærer sammen og READ.
Børns spoglige og socio-emotionelle kompetencer har stor betydning for deres skolegang, evne til at få venner og trivsel. I familieprogrammet undersøger vi derfor først, hvilke faktorer i hjemmet der har betydning for børns sproglige og socioemotionelle udvikling. Efterfølgende tilrettelægger og evaluerer vi interventioner, der skal forbedre hjemmelæringsmiljøet for udsatte børn med henblik på at mindske præstationsgabet mellem udsatte børn og deres klassekammerater. Udsatte børn i denne sammenhæng er børn i risiko for at starte i skolen med utilstrækkeligt sproglige kompetencer.
Med dette program sætter vi fokus på, hvordan vi fremmer børn og unges matematikkundskaber. Vi undersøger, hvordan børn og unge lærer matematik, og hvordan tilegnelsen af matematikkundskaber spiller sammen med læsekundskaber og socioemotionelle og psykologiske karakteristika. Ydermere, er vi optagede af, hvordan forældre, lærere og kammerater kan gøre en forskel. Vi er særligt interesserede i, hvilke forskelle der gør sig gældende i disse sammenhænge på tværs af køn og forældrebaggrund.
I dette program undersøger vi betydningen af de politiske og økonomiske styringsredskaber for børns udvikling af kompetencer og trivsel. Det gør vi, fordi der er evidens for, at børns langsigtede resultater fx i form af uddannelse, kriminalitet og teen age-forældreskab påvirkes af forældrenes og samfundets investering i deres skolegang og opvækstmiljø. I programmet afdækker vi derfor, om social ulighed i de langsigtede resultater kan mindskes ved at tildele midler til skoler og dagtilbud på baggrund af børnegruppens socioøkonomiske baggrund. Vi afdækker også under hvilke omstændigheder, det er omkostningseffektivt fra et samfundsmæssigt perspektiv at erstatte offentlige indsatser med frivillige indsatser i form af mentorydelser til børn i risikogruppen, og konsekvenserne heraf for social lighed.
Programmets overordnede formål er at skabe ny evidens om interaktionen mellem pædagog/lærer og barn og på den baggrund designe og evaluere en intervention, der forbedrer pædagogers og læreres betydning for børnenes skolegang. Det gør vi ved at undersøge, hvordan forskellige pædagog- og lærerkarakteristika og -adfærd påvirker de enkelte børns samt børnegruppens og klassens læring og trivsel. Fx ved at afdække, hvilke pædagoger og lærere der løfter deres børn mest, og om der er pædagoger og lærere, der dygtigere til at løfte bestemte børnegrupper end andre.
I det tværgående program samler vi resultaterne fra de andre programmer (og tidligere projekter) i en samlet model for, hvordan børn og unges faglige færdigheder og trivsel kan forventes at udvikle sig over tid, og hvordan interventioner på forskellige alderstrin vil påvirke denne udvikling på lang sigt. Vi begynder med udvikling i ordforråd i dagtilbudsalderen og læseevner i skolealderen, men vil gradvist udvide modellen til at inddrage andre færdigheder og trivsel, til at skelne udviklingen for børn og unge med forskellig socioøkonomisk baggrund (forældres uddannelse, genetisk arv m.v.) og endelig til at opgøre hvordan udviklingen og den langsigtede effekt af interventioner afhænger af kvaliteten af det dagtilbuds-og skolemiljø, som børnene efterfølgende befinder sig i – fx i form af pædagog-og lærer-kompetencer.
I Vi lærer sammen har TrygFondens Børneforskningscenter i mere end ti år forsket i, hvor man kan tilrettelægge indsatser til børn i vuggestue, dagpleje, børnehave og nu også de mindste klasser i folkeskolen med henblik på at styrke børnenes sproglige udvikling. I Vi lærer sammen er fokus nu primært på at udbrede den evidensbaserede indsats til dagtilbud i danske kommuner og samtidig forske i, hvordan man bedst implementere en sådan indsats. Samtidig har vi fokus på at udvikle og afprøve indsatsen i indskolingen.
READit er en læseindsats for børn i 1. og 2. klasse, som tidligere har været afprøvet med succes i et lodtrækningsforsøg i Aarhus Kommune. Indsatsen har fokus på at støtte forældre i at læse med deres barn og giver vejledning i, hvordan forældrene gennem dialogisk læsning kan skabe hyggelige læsestunder med deres barn. På den måde bliver læsning en god vane og som støtter børnene i at blive glade og dygtige læsere. De aktuelle projekter i READit har fokus på opskalering og implementering på nationalt plan. Læs mere om READ