Børns sprogkundskaber forbedres, når forældre læser sammen med deres børn. Det viste READ – Sammen om læsning, da projektet blev afprøvet i Aarhus Kommune. READit er en videreudvikling af READ – Sammen om læsning. I READit opskaleres og implementeres projektet på nationalt plan.
Periode: 2022-2024
Målgruppe: Børn i 1. og 2. klasse i danske folkeskoler
Antal deltagere: 16.000 børn i runde 1 og forventeligt cirka det samme i runde 2.
Indsats: READit er en læseindsats for børn i 1. og 2. klasse, der understøtter læsningen i hjemmet. READit giver forældre viden om og konkret vejledning i, hvordan de gennem dialogisk læsning kan skabe hyggelige læsestunder med deres barn. På den måde kan de gøre læsning til en god vane og hjælpe deres barn til at blive en glad og dygtig læser.
READit er en videreudvikling af indsatsen READ - Sammen om læsning, som har vist positive effekter på børns sprog og læsefærdigheder.
Som en del af READit får familierne – ud over tasken med bøger og materialer – adgang til READit-portalen, en hjemmeside med e-bøger, videoer, råd og vejledninger.
Projektet kører af to runder, hvor der inviteres 1/3 af danske folkeskoler pr. runde. Runde 1 finder sted i foråret 2023 og runde to i foråret 2024.
Projektet er finansieret med støtte fra Novo Nordisk Fonden.
Forskning: Effekten af READit – Sammen om læsning evalueres i et lodtrækningsforsøg.
Partnere: Aarhus Kommune, Danmarks Lærerforening, Skolelederforeningen, Skole og Forældre, Børne- og Undervisningsministeriet.
Resultater: Kommer løbende fra 2023