Policy brief: Styrk mulighederne for børn og unge i udsatte boligområder
Hvad betyder det for børn og unge at vokse op i udsatte boligområder? Det sætter TrygFondens Børneforskningscenter fokus på i et nyt policy brief.
Ny forskning peger på, at nærmiljøet har stor betydning for børns og unges livschancer. Børn, der vokser op i udsatte boligområder, klarer sig ofte dårligere i uddannelsessystemet og har større risiko for at begå kriminalitet og udvise risikoadfærd. Men forskningen viser også, at kontakt med ressourcestærke voksne og jævnaldrende i nabolaget kan gøre en forskel.
I dette policy brief har vi samlet den nyeste viden om, hvad det betyder for børn og unge at vokse op i udsatte boligområder, og hvordan man kan styrke deres livsmuligheder.
Vi peger blandt andet på, at kompenserende skoleressourcer, fortætning med flere ejer- og private udlejningsboliger samt boligsociale indsatser som fritidsjob og lektiehjælp kan være med til at skabe bedre livsudfald for børn og unge i udsatte boligområder.
Læs briefet: Styrk mulighederne for børn og unge i udsatte boligområder