Selvom man er en dygtig lærer, kan det være svært at vide, præcis hvor ens elever er i deres læseudvikling. Her kan små løbende læsetests være et nyttigt redskab, fordi de hjælper lærerne til at justere deres viden om elevernes læsekompetencer og målrette hjælpen bedre til den enkelte elev. Det viser et nyt forskningsstudie, som er offentliggjort i det anerkendte tidsskrift ”Journal of Public Administration Research and Theory”.

Resultaterne kan være med til at kvalificere den generelle uddannelsesdebat om, hvorvidt test i folkeskolen kan bruges til noget, siger leder af TrygFondens Børneforskningscenter, professor Simon Calmar Andersen, der sammen med lektor Thorbjørn Sejr Guul fra Syddansk Universitet står bag undersøgelsen:

”Resultaterne viser, at lærerne ikke ignorerer testresultaterne ud fra en forestilling om, at de kender deres elever. Men de dropper heller ikke alt, hvad de ved om eleven. Det er faktisk det idelle. De har en vigtig forforståelse, men de bruger også deres nye viden til at revidere deres opfattelse, så de kan hjælpe eleven mest hensigtsmæssigt.”

Mere målrettet hjælp

Resultaterne er baseret på et stort dansk lodtrækningsstudie, som 2.305 elever i 2. klasse på 82 forskellige skoler og deres 114 lærere deltog i.

Alle klasser fik adgang til et computerbaseret læsesystem, hvor eleverne læste ukendte tekster digitalt, og hvor lærerne kunne skrue op og ned for, hvor meget hjælp eleverne kunne få til læsningen af systemet. For eksempel hjælp til højtlæsning af hele teksten, svære ord eller slet ikke.

Klasserne arbejdede med læsesystemet i fire måneder, og hver måned fik eleverne en kort online læsetest på fem minutter, som testede deres læsehastighed og tekstforståelse. Alle lærerne var informeret om, at undersøgelsen handlede om differentieret læseundervisning – men hvad de ikke vidste var, at lærerne på halvdelen af skolerne først fik information om elevernes testresultater ved afslutningen af forløbet, mens den anden halvdel fik testresultaterne løbende. Og det viste sig at gøre en forskel, fortæller Simon Calmar Andersen:

”Vores analyser viser, at de lærere, som fik løbende testresultater, i højere grad justerede deres opfattelse af elevernes læsekompetencer undervejs, så deres vurdering af elevernes læsekompetencer ved afslutningen af forløbet i højere grad var i overensstemmelse med elevernes faktiske testresultater. Og mindst lige så vigtigt så var disse lærere også bedre til at justere deres hjælp til eleverne i systemet undervejs, så elever, som viste sig at være dygtigere end forventet, fik mindre hjælp af læsesystemet og omvendt.”   

Et redskab til lærerens eget brug

Dette skete til trods for, at lærerne ikke havde noget ydre incitament til at justere deres hjælp til eleverne. Det var nemlig kun lærerne, der fik kendskab til elevernes testresultater, så der var ikke noget pres fra hverken ledelse eller forældre til at opnå bestemte resultater eller fokusere på at træne specifikke færdigheder.  

Det viser ifølge Simon Calmar Andersen, at lærerne er profesionelle, der vil det bedste for deres elever. Hvis løbende læsetests som her bruges som et redskab til lærerens eget brug, ser han derfor klare fordele ved det:

”Hvis man fjerner alt det udenom, der kan opleves som kontrol eller føre til pres på lærerne, er der klare fordele ved løbende læsetests, da de bidrager til, at lærerne bedre kan målrette deres undervisning og støtte til den enkelte elev.”

Vi bestræber os på at leve op til Danske Universiteters principper for god forskningskommunikation. Derfor er artiklen suppleret med følgende oplysninger:

Studietype: RCT baseret på felteksperiment

Eksterne samarbejdspartnere: Centre for Integrated Register-based Research, CIRRAU, Aarhus Universitet

Ekstern finansiering: TrygFonden

Interessekonflikt: Ingen

Link til videnskabelig artikel: A Learning Approach to the Governance of Professionals. Field Experimental Evidence

Kontakt: Simon Calmar Andersen, professor og leder af TrygFondens Børneforskningscenter, Aarhus Universitet, simon@ps.au.dk, Tlf.: 61 66 65 01