TrygFondens Børneforskningscenter og Epinion skal udvikle nyt nationalt sprogvurderingsredskab til børnehaveklassen
Forligspartierne om folkeskolen har besluttet, at der skal udvikles et nyt sprogvurderingsredskab, som alle landets folkeskoler fra skoleåret 2024/2025 skal anvende til de obligatoriske sprogvurderinger i børnehaveklassen. Børne- og Undervisningsministeriet har indgået aftale med TrygFondens Børneforskningscenter og Epinion om, at de skal stå for at udvikle det nye nationale sprogvurderingsredskab.
En aldersvarende sproglig udvikling er vigtig for, at børn får en god skolestart og kommer godt i gang med at lære at læse. Derfor er det som led i den politiske aftale fra oktober 2021 om det fremtidige evaluerings- og bedømmelsessystem i folkeskolen besluttet, at der skal udvikles et nyt nationalt sprogvurderingsredsskab til børnehaveklassen, som alle folkeskoler skal anvende fra skoleåret 2024/2025. Det skal sikre en ensartet og systematisk vurdering af elever overalt i landet og styrke det pædagogiske personales forudsætninger for at identificere sproglige udfordringer hos eleverne i børnehaveklassen og undervise differentieret med udgangspunkt i Fælles for børnehaveklassen. Samtidig kan data anvendes til at følge udviklingen lokalt og nationalt og skabe mere viden om sammenhængen mellem sproglige udfordringer og faglig udvikling senere hen.
Det nye sprogvurderingsredskab skal tage afsæt i Sprogvurdering 3-6 og Sprogprøven. Sprogvurdering 3-6 anvendes allerede i dagtilbud og skoler i mange af landets kommuner. Det er udviklet af forskere fra TrygFondens Børneforskningscenter ved Aarhus Universitet - og derfor er det måske ikke så overraskende, at TrygFondens Børneforskningscenter sammen med Epinion har budt ind på og vundet opgaven med at udvikle det nye obligatoriske sprogvurderingsredskab til børnehaveklassen på vegne af Børne- og Undervisningsministeriet. Professor Dorthe Bleses fra TrygFondens Børneforskningscenter og Institut for Kommunikation og Kultur ved Aarhus Universitet skal stå i spidsen for udviklingen af det nye sprogvurderingsredskab, og hun glæder hun sig til arbejdet:
”Gennem vores arbejde med Sprogvurdering 3-6 og forløberne for dette redskab har vi fået bred viden og erfaring med at udvikle sprogvurderingsredskaber, som på en valid måde kan vurdere vigtige sproglige dimensioner hos barnet, og som det pædagogiske personale kan gennemføre på en pålidelig måde. Derfor er vi rigtig glade for at få mulighed for at videreudvikle Sprogvurdering 3-6 på basis af den nyeste forskningsmæssige viden og i tæt samarbejde med kommunale sparringspartnere fra skoler og forvaltninger og vores dygtige partnere i Epinion.”
Fokus på pædagogisk vejledning og opfølgning
I arbejdet med at udvikle det nye sprogvurderingsredskab inviteres landets børnehaveklasser til at deltage i afprøvning og normering af de forskellige deltest. Omkring 7000 elever fra 200 skoler forventes at deltage i afprøvningen. Skolerne får hermed mulighed for at få erfaring med det nye sprogvurderingsredskab og for at give feedback på både sprogvurderingsredskabet og en række vejledningsmaterialer, der skal hjælpe skolerne med at gennemføre sprogvurderingen og følge op på resultaterne i den pædagogiske praksis, fortæller Dorthe Bleses:
”Lige så vigtigt som sprogvurderingsresultaterne er den pædagogiske opfølgning herpå. I forbindelse med udviklingen af det nye sprogvurderingsredskab vil vi derfor som noget nyt udarbejde en pædagogisk vejledning til børnehaveklasselærerne med konkrete forslag til sprogunderstøttende aktiviteter og differentierede sprogstrategier, der kobler sprogvurderingsresultatet sammen med pædagogisk praksis. Vi vil også udarbejde en vejledning til forvaltnings- og skoleledelsesniveauet med anbefalinger til, hvordan de kan støtte skolerne i at gennemføre og følge op på sprogvurderingerne og bruge data til at understøtte en sammenhængende pædagogisk praksis mellem dagtilbud, børnehaveklasse og 1. klasse.”
For at støtte den lokale opstart af anvendelsen af det nye sprogvurderingsredskab får pædagogiske konsulenter i kommunerne sidst i skoleåret 2023/2024 også mulighed for at deltage i et såkaldt ”train-the-trainer”-kursus. Her vil der være fokus på, hvordan de kan introducere børnehaveklasseledere til det nye sprogvurderingsredskab og støtte dem i at gennemføre sprogvurderingen, fortolke resultaterne og følge op på dem i undervisningen og i samarbejdet med forældrene. Train-the-trainer-modellen skal ifølge Dorthe Bleses sikre, at formidlings- og kompetenceudviklingsaktiviteterne i forbindelse med introduktionen af det nye sprogvurderingsredskab når så langt ud som muligt og kan tilpasses forholdene i den enkelte kommune.
Læs mere
Kontakt
Dorthe Bleses, professor
TrygFondens Børneforskningscenter og Institut for Kommunikation og Kultur, Aarhus Universitet
Mail: bleses@cc.au.dk
Mobil: 93 50 83 54