Det er ikke til at se det, men luften over Danmark er langt fra ren. Den indeholder blandt andet fine partikler fra brændeovne, industri, landbrug og dieselbiler, der på grund af deres størrelse kan trænge dybt ind i kroppen og forårsage kræft, hjertekarsygdomme og lungesygdomme.

Nu viser et nyt forskningsstudie fra Aarhus Universitet, at luftforurening med fine partikler også påvirker børns præstationer i skolen, og at selv små stigninger i forureningsniveauet på testdagen påvirker børns resultater i de nationale test i matematik og dansk negativt.

Resultaterne er beskrevet i en forskningsartikel, som indgår i Christina Munkholm Andersens Ph.d. og er udarbejdet i samarbejde med kolleger fra Aarhus Universitet. Christiana Munkholm Andersen er tilknyttet Institut for Økonomi og fellow ved TrygFondens Børneforskningscenter, og hun har i sin netop forsvarede Ph.d. været optaget af, hvordan ydre forhold påvirker børns udviklingsbetingelser:

”Mange undersøgelser af luftforureningens ikke-helbredsmæssige effekter kigger på, hvordan det påvirker voksne, eller også tager de udgangspunkt i lande, som har et meget højere niveau af luftforurening end i Danmark. Derfor er det nyt, at vi i studiet kan påvise, at også i lande som Danmark med et lavt niveau af luftforurening har selv små stigninger en negativ effekt på børns præstationer helt ned til 2. klasse.”

Behov for en global indsats

I studiet udnytter forskerne, at søskende fra samme familie i perioden 2010-2018 tog de samme nationale test på forskellige dage. Når forskerne statistisk kontrollerer for lokale vejrforhold, familieforhold, alder og køn, kan forskelle i luftforurening på testdagen forklare forskelle i testresultater mellem søskende. Forskerne har valgt at sammenligne søskenderesultater frem for elevresultater på forskellige testdage for at fjerne den skævhed, der ellers ligger i, at det ikke er tilfældigt, hvilke områder forskellige familier bor i, eller hvor gode ressourcer de har til at hjælpe deres børn i skolen.  

Resultaterne viser, at en lille stigning i omfanget af fine partikler på 10 mikrogram pr. kubikmeter reducerer børnenes scorer i matematik med 1,8% og i læsning med 0,9 % af en standardafvigelse. 

Stigningen i luftforurening svarer til, at forureningsniveauet stiger fra 5 mikrogram pr. kubikmeter, som er WHO´s anbefalede grænseværdi, til 15 mikrogram pr. kubikmeter, som stadig er under EU´s grænseværdi for luftforurening med fine partikler, som er på 20. mikrogram pr. kubikmeter. I studiet er den gennemsnitlige luftforurening på testdage 10 mikrogram pr. kubikmeter, og det har stort set ingen betydning for niveauet af luftforurening, hvor i landet børnene bor, fortæller Christina Munkholm Andersen:

”I vores studie ser vi, at variationen i luftforurening primært skyldes testdagen og ikke børnenes hjemadresser. Generelt er der ikke stor forskel på luftforureningen på forskellige adresser i Danmark. Det skyldes formentlig, at 75 % af luftforureningen i Danmark blæser hertil sydfra og i et lille, fladt land som Danmark næsten rammer alle lige. Det peger også på, at der er brug for at sænke grænseværdierne globalt, hvis vi virkelig vil gøre noget ved luftforureningen og de negative effekter på helbred og kognitiv formåen.”

De dygtigste elever i matematik rammes hårdest

I studiet viser forskerne, at de negative effekter rammer alle børn, men at de dygtigste elever i matematik rammes ekstra hårdt, da deres præstationer i den nationale test i matematik falder med hele 3 % af en standardafvigelse. Samtidig er de negative effekter i matematik størst inden for delområdet geometri, hvor man måske i højere grad end på de andre delområder skal bruge sin evne til abstrakt problemløsning og ikke i så høj grad kan trække på indlærte regneregler.

”Dette resultat er i overensstemmelse med anden forskning, som også peger på, at luftforurening i særlig grad ser ud til at påvirke vores mere avancerede mentale processer. Og selvom vi ikke ved, om de negative effekter er forbigående, eller om den kognitive formåen gradvis svækkes, når man ofte udsættes for luftforurening, peger det i hvert fald på, at danske skolebørn nogle dage udsættes for luftforurening i et omfang, så det kan være med til at svække deres indlæring i skolen,” siger Christina Munkholm Andersen.

Forskeren understreger dog, at det er det første forskningsstudie, som viser, at luftforurening påvirker de dygtigste elevers præstationer i matematik mest, så der er brug for opfølgende forskning for at konsolidere og forstå resultaterne.  

Luftvejssygdomme gør ingen forskel

Studiet peger også på, at piger er mere sårbare overfor luftforurening end drenge, idet deres resultater påvirkes dobbelt så meget som drengenes, selvom de udsættes for lige meget luftforurening.

Til gengæld har hverken børnenes socio-økonomiske baggrund eller deres eksponering for luftforurening i den tidlige barndom betydning for, hvor meget deres præstationer i matematik og læsning påvirkes af daglige stigninger i luftforurening. Og som noget nyt viser studiet også, at børn med astma eller andre luftvejssygdomme heller ikke rammes hårdere end andre børn:

”Det er vigtigt at understrege, at resultaterne ikke siger noget om, hvorvidt luftforurening påvirker børns risiko for at udvikle luftvejssygdomme, eller om børn med luftvejssygdomme rammes hårdere af luftforurening på andre områder. Men i forhold til, hvordan stigninger i luftforureningen på testdagen påvirker deres præstationer i skolen, rammes de ikke anderledes end andre børn.”