20 ugers systematisk leg med sproget i vuggestue og dagpleje styrker små børns sprog i mindst et år

Det viser et opfølgende studie af dagtilbudsindsatsen ”Vi lærer sammen”, som forskere fra TrygFondens Børneforskningscenter ved Aarhus Universitet står bag.

Det gav genlyd, da forskere fra TrygFondens Børneforskningscenter i 2019 offentliggjorde resultaterne fra et stort lodtrækningsforsøg, som viste, at 20 ugers arbejde med indsatsen ”Vi lærer sammen” (dengang kaldet Vi ”lærer sprog”) i vuggestue og dagpleje, styrkede de mindste børns sprog og sprogforståelse med mellem 9 pct. og 44 pct. ekstra læring sammenlignet med børn, der ikke deltog i den særlige indsats.

Nu har forskerne fulgt børnene frem til børnehavestart, og i et nyt forskningsstudie, som er offentliggjort i det anerkendte tidsskrift Educational Researcher, kan de påvise, at de positive sproglige effekter er lige så store et år efter indsatsen, målt på de talesproglige områder, som indgår i den nationale sprogvurdering. Derudover har indsatsen haft en positiv afsmittende effekt på børnenes evne til at rime, som er en indikator på begyndende før-skriftlige færdigheder.  

Resultaterne er interessante, da der så vidt vides ikke findes andre studier, som har undersøgt, hvorvidt effekter af en sprogindsats blandt børn i vuggestuealderen fastholdes efter indsatsens ophør. Det fortæller professor Dorthe Bleses fra TrygFondens Børneforskningscenter ved Aarhus Universitet, som har udviklet ”Vi lærer sammen” og sammen med kolleger står bag det opfølgende studie:

”Børns tidlige sprog har betydning for børns trivsel og læring nu og her og helt ind i voksenlivet. Men allerede ved udgangen af vuggestuealderen er der op til et års forskel på børns sproglige kompetencer, og derfor er det vigtigt at understøtte børnenes udvikling tidligt i livet. Internationale studier baseret på børn i børnehavealderen indikerer imidlertid, at det langt fra er sikkert, at positive effekter af tidlige indsatser varer ved. Derfor er det vigtigt, at vi nu kan påvise, at ”Vi lærer sammen” ikke blot styrker de mindste børns sprog på kort sigt, men at de positive effekter også varer ved, i hvert fald indtil starten af børnehaven. Om effekterne også fastholdes ved 5 år og i børnehaveklassen er vi i øjeblikket i gang med at undersøge.”

Nogle børnegrupper kan have brug for mere støtte

”Vi lærer sammen” er en dagtilbudsindsats, der styrker læringsmiljøet gennem aktiv legende læring. Indsatsen blev i 2019 afprøvet i et 20-ugers forløb, hvor det pædagogiske personale i fem temaforløb planlagde lege og aktiviteter, der understøttede forskellige sproglige læringsmål. Alle børn skulle hver uge deltage i 2 fordybelsesaktiviteter i store grupper, to fordybelsesaktiviteter i smågrupper og en individuel samtalesituation. Før indsatsen havde det pædagogiske personale været på et todages praksisnært kompetenceudviklingskursus, hvor de fik viden om og strategier til, hvordan de kunne understøtte børns sprog i dagligdagen og tilpasse strategierne til det enkelte barns niveau.  

Umiddelbart efter indsatsen viste evalueringen, at ”Vi lærer sammen” gavner børn i vuggestue og dagpleje lige meget, og at alle børn uanset køn, alder, etnicitet og socioøkonomiske forhold får gavn af indsatsen. Et år senere var der stadig positive effekter, dog ikke for børn fra familier, hvor forældrene ikke var samboende, eller hvor forældrene havde lav uddannelse og indkomst. Det kan der være flere mulige årsager til, vurderer Dorthe Bleses:

”Resultaterne kunne tyde på, at børn med en mere ressourcesvag familiebaggrund har brug for en længerevarende indsats, for at de positive effekter varer ved. Det kan også være, at disse børn i mindre grad end andre byder sig til i dagligdagen og derfor lettere bliver overset af det pædagogiske personale i dagtilbuddet, når de ikke længere arbejder med en indsats, der som ”Vi lærer sammen” systematisk sikrer, at man kommer omkring alle børn hver uge.”

Positive effekter kræver en systematisk indsats

I det oprindelige lodtrækningsforsøg deltog 9008 børn fra 13 danske kommuner. For at tilgodese alle børn blev indsatsen gennemført to gange, så de børn, som var kontrolgruppe i den første periode, kunne deltage i indsatsen i den anden periode. Da der derfor ikke længere er en kontrolgruppe, er de langsigtede effekter beregnet ved at sammenligne børn fra indsatsgruppen med en sammenlignelig børnegruppe fra dagtilbud, som ikke deltog i ”Vi lærer sammen”. Beregningerne er baseret på seks af de oprindelige kommuner, da kun disse kommuner har sprogvurderinger for alle treårige. 

Fra en opfølgende spørgeundersøgelse ved forskerne også, at nogle af dagtilbuddene fortsatte med at arbejde med elementer fra ”Vi lærer sammen”. Ingen af dagtilbuddene arbejdede dog med indsatsen på det anbefalede niveau, og derfor kan dette ikke forklare hele den langsigtede effekt.

At en enkel og omkostningslet indsats på kun 20 uger har positive effekter på både kort og længere sigt rummer et betydeligt potentiale for, at indsatsen kan udbredes og komme mange flere børn til gavn. Det kræver dog, at kommuner og daginstitutioner er parate til at arbejde vedvarende og systematisk med den, understreger Dorthe Bleses:

”Alle vores lodtrækningsforsøg med ”Vi lærer sammen” viser entydigt, at der er direkte sammenhæng mellem, hvor meget børnene deltager i indsatsen, og hvor stort et udbytte de får. Hvis man vil være sikker på at opnå positive effekter, skal man arbejde med indsatsen i det anbefalede omfang, og det kræver en vedvarende og systematisk indsats på flere niveauer i kommunen.”

Af samme grund tilbyder TrygFondens Børneforskningscenter med støtte fra TrygFonden alle kommuner partnerskaber, hvor de over en fireårig periode får hjælp til at implementere indsatsen. Hvis de vil snuse til indsatsen, kan de kommuner, som sprogvurderer alle børn i treårsalderen, også tilmelde sig forskningscenterets nye projekt om ”Styrket sprogvurdering”, hvor halvdelen af de tilmeldte daginstitutioner bliver udtrukket til at arbejde med en tilpasset version af ”Vi lærer sammen”, som er målrettet de sprogligt svageste børn.”

Fakta

Vi bestræber os på at leve op til Danske Universiteters principper for god forskningskommunikation. Derfor er artiklen suppleret med følgende oplysninger:

Nyhedsarkiv