Tidlig start i dagtilbud styrker børns sproglige kompetencer

Nye resultater fra TrygFondens Børneforskningscenter viser, at tidlig start i dagtilbud styrker børns sproglige kompetencer. Effekten er størst, hvis de kommer fra hjem, hvor forældrene bruger meget tid på at læse bøger med dem og skærpe deres opmærksom på bøger og skriftsprog.

18.01.2021 | Lone Amdi Boisen

Hvis du er bekymret for, hvad det betyder for børns udvikling, at gå fra en-til-en kontakt i hjemmet til at være flere børn om én voksen i et dagtilbud, er de seneste resultater fra TrygFondens Børneforskningscenter opmuntrende læsning. De viser nemlig, at jo tidligere børn starter i dagtilbud, jo bedre klarer de sig sprogligt i 4-6 års-alderen. Faktisk får børn helt op til seks måneders bedre sprogudvikling, hvis de starter i dagtilbud som fx etårige i stedet for som treårig.

Den gode effekt af tidlig start i dagtilbud gælder især børn, som ofte læser bøger med deres forældre og taler med dem om ord og bogstaver. Børn med et svagere hjemmelæringsmiljø får mindre effekt af tidlig start i dagtilbud.

Resultaterne er interessante, fordi der længe har været fokus på dagtilbuds mulige betydning for at mindske den negative sociale arv, fortæller Anders Højen, lektor i lingvistik og fellow ved TrygFondens Børneforskningscenter, Aarhus Universitet, som er en af forskerne bag undersøgelsen:

”Resultaterne viser tydeligt, at tidlig start i dagtilbud ikke eliminerer betydningen af hjemmelæringsmiljøet. Vi ser nærmere det omvendte, nemlig at jo tidligere barnet bliver passet ude, jo større betydning har hjemmelæringsmiljøet, i hvert fald for barnets sproglige kompetencer. Det tyder på, at dagtilbuddet ikke kompenserer for men supplerer barnets læring i hjemmet, og at især børn, der i forvejen har rygvind i form af et godt hjemmelæringsmiljø, formår at gribe de læringsmuligheder, som de møder i dagtilbud. At komme tidligt i dagtilbud er således en fordel for alle børn, men gør ikke kløften mindre mellem børn fra støttende og mindre støttende hjemmelæringsmiljøer”.

 

For tosprogede børn er hjemmelæringsmiljøet særlig vigtigt

Resultaterne i undersøgelsen er baseret på datamateriale om 5791 4-6-årige, der blev indsamlet i forbindelse med to større lodtrækningsforsøg i 2013-2014. Blandt andet blev der foretaget sprogvurderinger af alle børn, og børnenes forældre svarede på et spørgeskema om, hvor mange bøger de havde i hjemmet, og hvor ofte de udførte forskellige aktiviteter, der stimulerede barnets sproglige kompetencer og opmærksomhed på bøger og skriftsprog.

Undersøgelsen medtager kun de børn, hvis forældre besvarede spørgeskemaet, og svarprocenten var lavere blandt tosprogede forældre og forældre med lav uddannelse og indkomst. Med dette forbehold in mente viser resultaterne dog tydeligt, at et godt hjemmelæringsmiljø er særlig vigtigt for tosprogede børns danske sprogudvikling. Tosprogede børn fra hjem med svage hjemmelæringsmiljøer er nemlig typisk mellem et og to år bagefter etsprogede børn i deres danske sprogudvikling, men tosprogede børn fra hjem med stærke hjemmelæringsmiljøer udvikler sprog næsten på lige fod med etsprogede danske børn, fortæller Anders Højen:

”Resultaterne for de tosprogede børn er meget positive, fordi de indikerer, at vi ved en kombination af stærke dagtilbud og vejledning af forældre i sprogstimulering kan komme langt i forhold til at støtte tosprogede børns danske sprogudvikling. Der er dog stadig meget, vi ikke ved om, hvad der har betydning for, at hjemmelæringsmiljøet styrker tosprogede børns danske sprogudvikling. For eksempel ved vi ikke, om børnenes sproglige udvikling er stærkest, hvis den fælles boglæsning i hjemmet foregår på dansk eller på minoritetssproget, eller om det er af mindre betydning sammenlignet med den generelle kvalitet af boglæsningen og andre sproglige aktiviteter i hjemmet”.  

 

Bag om undersøgelsen

  • Undersøgelsen er gennemført af lektor Anders Højen, TrygFondens Børneforskningscenter, Aarhus Universitet, Erika Hoff, professor, Florida Atlantic University, Dorthe Bleses, TrygFondens Børneforskningscenter, Aarhus Universitet, Philip S. Dale, professor, University of New Mexico.
  • Den er baseret på analyse af datamateriale om 5791 4-6-årige børn, der blev indsamlet ved opstarten af lodtrækningsforsøgene SPELL og Fart på Sproget (FPS). De nye analyser er støttet af Aarhus Universitets Forskningsfond. 
  • SPELL – sprogtilegnelse gennem legebaseret læsning - blev til i et samarbejde mellem forskere ved TrygFondens Børneforskningscenter, Syddansk Universitet og internationale forskere fra USA, Rambøll, Teknologisk Institut og seks kommuner (Faaborg-Midtfyn, Favrskov, Guldborgsund, Holstebro, Odense og Københavns Kommune) og gennemført med ekstern finansiering fra Det Strategiske Forskningsråd (nu Innovationsstyrelsen), Syddansk Universitet og Rambøll i perioden 2012-2015. Forlagene Gyldendal og Torgard medfinansierede indkøb af bøger.

  • Fart på sproget (FPS) blev til i et samarbejde mellem forskere fra TrygFondens Børneforskningscenter, Syddansk Universitet og internationale forskere fra USA, Rambøll og otte kommuner (Aabenraa, Faxe, Gentofte, Halsnæs, Lejre, Rudersdal, Skive og Københavns Kommune) og gennemført med finansiering fra Socialstyrelsen og Syddansk Universitet i perioden 2012-2015.

 

Læs artiklen: The relation of home literacy environments to language and preliteracy skills in single- and dual-language children in Danish childcare (Betalingsmur kan forekomme)


Kontakt


Lektor Anders Højen 
Mail: hojen@cc.au.dk
Mobil: 51 90 79 05

Nyhed

Nyhedsarkiv