Udsigten til en økonomisk præmie er ikke nok til, at skoler bliver bedre til at løfte fagligt svage elever. Det er konklusionen på anden og sidste evaluering af ”Puljen til løft af de fagligt svageste elever i folkeskolen”, også kaldet skolepuljen, som blev etableret af VLAK-regeringen i 2017. Bag evalueringen står forskere fra TrygFondens Børneforskningscenter på Aarhus Universitet og Via University College.

I skolepuljen var der afsat 500 mio. kr. til, at de 104 deltagerskoler kunne få en årlig præmie, hvis de reducerede andelen af elever, der ikke opnåede mindst 4 i dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver efter 9. klasser med 5 procentpoint i puljens første år, 10 procentpoint i puljens andet år og 15 procentpoint i puljens tredje år. Derudover kunne skolerne deltage i et inspirationsprogram, der gav dem viden og inspiration til at løfte de fagligt svageste elever. Skolepuljen skulle have kørt i tre år fra skoleåret 2017/2018, men efter andet skoleår lukkede S-regeringen den økonomiske pulje.

På det tidspunkt indikerede den 1. midtvejsrapport, at skolepuljen havde en lille positiv effekt ved, at deltagerskolerne i gennemsnit løftede deres andel af elever med mindst 4 i karaktergennemsnit i dansk og matematik med 2 - 4 procentpoint mere, end de ville have gjort, hvis de ikke havde deltaget i skolepuljen. Resultaterne var imidlertid behæftet med betydelig statistisk usikkerhed.

I den 2. midtvejsrapport, som netop er offentliggjort, er resultaterne ikke blevet mere entydige. De viser nemlig, at effekten af skolepuljen afhænger af, hvilken statistisk model man bruger. Samlet set er konklusionen derfor, at effekten af skolepuljen er, at skolerne reducerer antallet af lavt præsterende elever mellem 0 og 4 procentpoint mere om året, end de ville have gjort, hvis de ikke havde deltaget i skolepuljen. Det skal ses i lyset af, at de 104 skoler efter to år har fået udbetalt 160 mio. kr. i præmiepenge, siger Simon Calmar Andersen, professor og leder af TrygFondens Børneforskningscenter ved Aarhus Universitet, og fortsætter:

”Det er relativt store udgifter, der er brugt i skolepuljen uden store målbare effekter på eleverne. Man kan derfor godt diskutere om, der er potentiale i at bruge denne form for økonomiske incitamenter til at løse udfordringerne med at løfte fagligt svage elever i folkeskolen”.

Fokus på metoder frem for incitament

Skolepuljens økonomiske præmie er baseret på en forventning om, at det økonomiske incitament vil få skolerne til at gøre en ekstra indsats for at opnå målsætningen om at løfte de fagligt svageste elever i dansk og matematik. Og teorien holder så langt, at følgeforskningen viser, at de 104 deltagerskoler fik øget fokus på de fagligt svage elever, fagene dansk og matematik samt på karakterer og prøver.

Når skolerne alligevel ikke lykkedes med at løfte de svage elever ret meget mere, end de ellers ville have gjort, kan der være mange forklaringer, siger Simon Calmar Andersen. For eksempel at skolerne allerede gør en stor indsats, og at vi mangler at finde nye metoder til at løfte denne elevgruppe. Men den økonomiske gulerod ser altså ikke ud til at gøre skolerne bedre til at løfte fagligt svage elever, og derfor bør fokus ifølge forskeren ligge et andet sted:

”Det er vigtigt at huske, at lærere, pædagoger og ledere på skolerne allerede gør en masse for at hjælpe de elever, som har det svært i skolen. Udfordringen ligger derfor formentlig i at finde nye metoder, som har en positiv effekt på eleverne – ud over det der allerede bliver gjort. Resultaterne kunne tyde på, at vi skal arbejde på at finde effektive metoder – fremfor at tro, at det blot er mangel på incitament, der forhindrer skolerne i at gøre det endnu bedre”.

Bag om undersøgelsen:

• Forskere ved TrygFondens Børneforskningscenter, Aarhus Universitet og VIA University College har evalueret effekterne af VLAK-regeringens ”Pulje til løft af de fagligt svageste elever i folkeskolen”, også kaldet skolepuljen.  
• 2. midtvejsevaluering offentliggøres i dag. Den er baseret på resultaterne fra andet år af skolepuljen og er samtidig slutevaluering af skolepuljen, da S-regeringen lukkede den økonomiske pulje efter andet skoleår. Skolepuljen skulle oprindeligt have kørt i tre skoleår. 
• I evalueringen kombinerer forskerne forskellige statistiske metoder med spørgeskemaundersøgelser og kvalitative interviews for dels at kunne at isolere effekten af selve puljen og dels at undersøge, hvad der virker på skolerne, hvorfor og hvordan.
• I effektanalyserne benytter forskerne både et såkaldt regression discontinuity design og et matching and difference-in-differences design, så de kan isolere effekten af puljen fra de tilfældige udsving, der vil være mellem forskellige årgange af elever.  

Læs mere

Kontakt