Børn af forældre på overførselsindkomst klarer sig dårligere sprogligt

Ny rapport fra TrygFondens Børneforskningscenter viser, at børn af forældre på overførselsindkomst har svagere talesproglige kompetencer i førskolealderen og klarer sig dårligere i læsning i 2. klasse end børn af selvforsøgende. Det kræver en indsats på flere niveauer at vende udviklingen.

29.04.2021 | Lone Amdi Boisen

Dagpenge, kontanthjælp, integrationsydelse, uddannelsesstøtte og førtidspension. Det er blot nogle af de velfærdsydelser, der i Danmark sikrer et indkomstgrundlag for dem, der af mange forskellige årsager i en periode af deres liv er forhindret i at forsørge sig selv.

Det er allerede dokumenteret, at førskolebørn fra familier med lave indkomster udvikler sig dårligere sprogligt end børn fra familier med høj indkomster. Men i ny rapport påviser forskere fra TrygFondens Børneforskningscenter nu også, at det at have en forælder på overførselsindkomst i sig selv påvirker barnets sprogudvikling negativt, og at den negative påvirkning bliver større, jo længere tid forælderen er på offentlig forsørgelse. Således er andelen af børn med svage sprogkompetencer i førskolealderen 2-3 gange så stor blandt børn med forældre på overførselsindkomst tre år i træk som blandt børn af selvforsørgende forældre.

Det er en markant sammenhæng, som ikke er påvist før, fortæller lektor Anders Højen. Han står sammen med kolleger fra Trygfondens Børneforskningscenter ved Aarhus Universitet bag rapporten ”Børn af forældre på overførselsindkomst: Udvikling af læsning og sprog”, som er udarbejdet for Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK):

”En del af forklaringen er selvfølgelig, at indvandrere/efterkommere og forældre med kortere uddannelse er overrepræsenteret blandt personer på overførselsindkomst – men selv når vi kontrollerer for betydningen af herkomst og uddannelsesniveau, har børn af forældre på overførselsindkomst svagere sproglige kompetencer end andre børn. Specifikt for børn af indvandrere/efterkommere ser vi desuden, at den negative effekt af at have forældre på overførselsindkomst forstærkes over tid, så børnenes talesproglige kompetencer i 2. klasse halter markant efter de talesproglige kompetencer hos etsprogede danske børn af forældre på overførselsindkomst.”

Ekstra vigtigt at styrke talesproget før skolestart

Følger man børnene op til 2. klasse, viser rapporten også, at børn af forældre, der har modtaget overførselsindkomst i 3 år er knapt et skoleår bagud i læsetilegnelsen i forhold til børn af selvforsørgende. Det er måske ikke så overraskende, da det er veldokumenteret, at der er en stærk sammenhæng mellem barnets talesproglige kompetencer i førskolealderen og barnets læsefærdigheder i skolen. Men som noget nyt vises det i rapporten, at denne sammenhæng er stærkere blandt børn af forældre på overførselsindkomst – og det er både godt og dårligt nyt, forklarer Anders Højen:

”Det er dårligt nyt, fordi det betyder, at børn af forældre på overførselsindkomst, som har svage sprogkompetencer inden skolestart, ofte vil falde yderligere bagud i deres læsetilegnelse frem mod 2. klasse sammenlignet med børn af selvforsørgende forældre. Omvendt viser resultaterne også, at børn af forældre på overførselsindkomst, som har fået en stærk sprogudvikling i førskolealderen, er tæt på at have lige så gode læsekompetencer i 2. klasse som børn af selvforsørgende. Derfor bør man arbejde med at forebygge forskellene i læsefærdigheder ved at arbejde fokuseret med at styrke børnenes talesproglige kompetencer i førskolealderen”.  

Ingen enkel løsning

Hvordan man gør det, er der ikke nogen enkel løsning på, understreger Anders Højen. Tværtimod viser analyser af forskellige sprogindsatser, at det er vanskeligere at understøtte sproglige kompetencer som ordforråd og sprogforståelse end før-skriftlige kompetencer som kendskab til bogstaver og rim. Ligeledes har børn af forældre på overførselsindkomst i flere tilfælde ingen gavn af sprogindsatser i dagtilbud. Ikke mindst når man ser på, om indsatsen styrker deres sprogudvikling på sigt.

I rapporten viser forskerne dog, at det kan styrke de sproglige kompetencer blandt børn af forældre på overførselsindkomst både på kort og lang sigt, hvis man kombinerer strukturerede og evidensbaserede indsatser i dagtilbud med professionel udvikling af det pædagogiske personale.  

Ligeledes indikerer flere resultater, at der er potentiale i at oplyse og involvere børnenes forældre, siger Anders Højen:

”Vores undersøgelse viser, at der er store forskelle på, hvordan forældre bruger sproget, når de interagerer med deres børn. Der er en tendens til, at forældre på overførselsindkomst i gennemsnit bruger færre forskellige ord og færre forskellige strategier til at støtte og udfordre børnene sprogligt. Her er der et potentiale i at sikre, at alle forældre helt fra barnets fødsel får viden om, hvordan de kan snakke og læse med barnet, så det styrker barnet sprogligt. Også i skolen er der potentiale i at inddrage forældrene mere. Blandt andet har evaluering af læseindsatsen READ vist, at det styrker læsekompetencerne hos børn i 2. og 3. klasse, når deres forældre får enkel og let anvendelig vejledning i, hvordan de kan læse med deres barn. Ikke mindst styrker det læsefærdighederne hos børn af forældre med korte uddannelser eller anden etnisk baggrund”.

Bag om undersøgelsen

  • Resultaterne i artiklen er baseret på rapporten: Børn af forældre på overførselsindkomst: Udvikling af sprog og læsning. Den er udarbejdet af forskere fra TrygFondens Børneforskningscenter for Styrelsen for Udvikling og Kvalitet (STUK).
  • Rapporten er udarbejdet af Anders Højen, Dorthe Bleses, Fabio Trecca, Benedicte Donslund, Lau Meldgaard Anders og Søren Munkedal.
  • Analyserne af sammenhængen mellem overførselsindkomst i familien og børns sprog og læseudvikling er baseret på registerdata, sprogvurderinger og resultater fra nationale test i læsning i 2. klasse.
  • Analyser af effektive indsatser for børn med forældre på overførselsindkomst er baseret på registerdata og resultater fra nationale test og sprogvurderinger i lodtrækningsforsøg, der evaluerede sprogindsatser i dagtilbud samt en læseindsats i skolen.
  • Rapporten undersøger også sammenhængen mellem hjemmelæringsmiljø og social baggrund ved hjælp af en spørgeskemaundersøgelse.
  •  Endelig afdækkes sammenhængen mellem forældres interaktion med børn, forældrenes sprogkompetencer og børns sprogkompetencer ved at et observationsstudie.     

Læs mere

Børne- og Undervisningsministeriet: Ny Rapport: Børn af forældre på overførselsindkomst har svagere sprogkompetencer end andre børn. 

Kontakt

Lektor Anders Højen
Mail: hojen@cc.au.dk
Mobil: 51 90 79 05

Nyhed

Nyhedsarkiv