Turboforløb løfter ikke-uddannelsesparate elever i 8.klasse fagligt

Ny evaluering fra TrygFondens Børneforskningscenter viser, at turboforløb, der afvikles inden for skolens egne rammer, kan løfte fagligt udfordrede elever i 8. klasse på både kort og lang sigt.

Højt fravær, dårlige karakterer og manglende deltagelse i undervisningen kan være årsager til, at elever i 8. klasse bliver vurderet ikke-uddannelsesparate til at begynde på den ungdomsuddannelse, de ønsker efter folkeskolen. For at løfte disse elever anvender danske folkeskoler i stigende grad turboforløb, der ved en intensiv, tidsafgrænset og fokuseret indsats skal sætte turbo på elevernes læring og løfte dem fagligt og socialt.

Indtil nu har der været meget begrænset videnskabelig dokumentation for, at turboforløb rent faktisk virker. Men nu viser en ny evaluering foretaget af forskere ved TrygFondens Børneforskningscenter, at turboforløb målrettet ikke-uddannelsesparate elever i 8. klasse kan løfte elevernes præstationer i dansk og matematik både på kort og lang sigt.

Et effektivt redskab i skolerne værktøjskasse
I samarbejde med Rambøll Management Consulting, Københavns professionshøjskole og VIA University College har forskerne udviklet, afprøvet og evalueret to turboforløb målrettet ikke-uddannelsesparate elever i 8. klasse: Dit liv, din læring og Strategier til læring. Fælles for de to turboforløb er, at de varer to uger og har særligt fokus på dansk og matematik. I modsætning til mange andre turboforløb foregår de desuden på elevernes egen skole, hvor bliver eleverne undervist sammen med andre elever fra skolen af skolens egne lærere og pædagoger. Formålet med dette er at skabe en bedre kobling mellem turboforløbene og elevernes øvrige skolegang, så elevernes læring bliver fastholdt, når turboforløbene slutter. Af samme grund deltager eleverne efter endt turboforløb også i et 8-ugers mentorforløb, der systematisk følger op på indholdet i turboforløbet. Denne tilgang ser ud til at være effektiv, fortæller forskningsleder Michael Rosholm, professor ved TrygFondens Børneforskningscenter, Aarhus Universitet:

”Helt konkret viser evalueringen, at turboforløbene har positive og signifikante effekter på elevernes faglige læring i dansk og matematik i en størrelsesorden på mellem 0,1 og 0,2 standardafvigelse. Effekterne finder vi både på kort sigt, når vi måler ved hjælp af de nationale test i læsning og matematik i 8.klasse, som eleverne gennemførte umiddelbart efter turboløbene, og når vi måler på lang sigt ved hjælp af elevernes standpunktskarakterer og resultaterne fra deres afgangsprøve i 9. klasse. Ligeledes finder vi i vid udstrækning effekterne på de faglige udfaldsmål, der tilsvarer indholdet i undervisningsforløbene, f.eks. deltestene ”tekstforståelse” og ”tal og algebra” i de nationale test. Effekterne er i sig selv små, men da de er opnået på blot to uger, må de anses som betragtelige. Og da turboforløbene kun koster cirka 5000 kr. pr. elev, der går til aflønning af lærere og pædagoger, er der også tale om ressourcelette indsatser, som skolerne kan anvende som en del af deres indsats for at løfte ikke-uddannelsesparate elever med faglige udfordringer”.

Et konservativt bud på turboforløbenes effekt

Evalueringen af de to turboforløb er en del af et satspuljeinitiativ fra 2015, hvor satspuljepartierne afsatte 20,8 mio. kr. til at udvikle og evaluere turboforløb for elever med fagligt efterslæb i perioden 2016-2019.

I denne periode blev de to turboforløb afprøvet i tre runder, hvor i alt 230 skoler og 3561 elever medvirkede. Evalueringen var tilrettelagt som et lodtrækningsforsøg, fordi det er den videnskabelige metode, der skaber den sikreste viden om elevernes udbytte af at deltage i et turboforløb. Afprøvningen af de to turboforløb blev imidlertid ikke afviklet ens i de tre runder.

I runde 1 og 3 blev der blandt skolerne trukket lod om, hvilke skoler der skulle gennemføre turboforløbet Dit liv, din læring, og hvilke skoler, der skulle være sammenligningsskoler. Lodtrækningen sikrer, at der ikke er systematiske forskelle blandt eleverne i indsatsgruppen og eleverne i sammenligningsgruppen. Det gør, at man kan være ret sikker på, at forskelle i elevernes udbytte skyldes deres deltagelse i turboforløbet og ikke alt muligt andet. I begge runder var der dog metodemæssige udfordringer, fortæller forskningsleder Michael Rosholm:

”I begge runder måler vi effekten af turboforløbet Dit liv, din læring ved at sammenligne effekten af at deltage i et turboforløb med effekten af ikke at deltage i et turboforløb. Ifølge lovgivningen har ikke-uddannelsesparate elever imidlertid ret til en særlig skole- og vejledningsindsats, og denne indsats kan blandt andet bestå af andre turboforløb. Derfor sammenligninger vi sandsynligvis ikke effekten af Dit liv, din læring med status quo, men med effekten af andre understøttende tiltag, herunder andre turboforløb. Det betyder, at de fundne effekter sandsynligvis er et konservativt bud på ikke-uddannelsesparate elevers udbytte af at deltage i turboforløbet Dit liv, din læring.

I runde to var der ingen kontrolgruppe. I stedet blev skolerne ved lodtrækning fordelt i to indsatsgrupper, hvor den ene gruppe arbejdede med Dit liv, din læring, og den anden gruppe med Strategier til læring. Lodtrækningen gør, at der ikke er systematiske forskelle mellem de to indsatsgrupper, og da der heller ikke var signifikante forskelle i de to gruppers resultater, kan vi på den baggrund konkludere, at turboforløbene ikke har forskellig effekt, og at det ene turboforløb altså ikke virker bedre end det andet, forklarer Michael Rosholm.

Ingen effekt på elevernes sociale og personlige kompetencer
De to turboforløb adskiller sig fra hinanden ved, at Dit liv, din læring udover det faglige indhold også har fokus på elevernes sociale og personlige kompetencer, mens Strategier til læring har fokus på at arbejde med elevernes læringsstrategier og handlekompetencer i forhold til den faglige undervisning.

Forskerne fra TrygFondens Børneforskningscenter kunne imidlertid ikke måle nogen effekt af denne del af indsatsen, hvad enten de målte på elevernes resultater i de nationale trivselsmålinger, uddannelsesparathedsvurderingen, fraværsstatistikker eller med et spørgeskema udviklet til forsøgsordningen, der måler personlige og sociale kompetencer. Dette kan være et udviklingspunkt i arbejdet med turboforløb fremover men er ikke overraskende, siger Michael Rosholm:

”Arbejdet med personlige og sociale kompetencer fylder kun en mindre del af forløbet, der især har fokus på de faglige kompetencer i dansk og matematik. Derfor er det ikke overraskende, at det ikke er tilstrækkeligt til at have en målbar effekt. Omvendt er det også værd at holde fast i, at resultatet understøtter, at det i hvert fald ikke har utilsigtede negative effekter på eksempelvis elevernes trivsel, at de tager et par uger ud af den almindelige undervisning for at deltage i et turboforløb på skolen”.

Læs mere

Rapport: Turboforløb til ikke-uddannelsesparate elever i 8. klasse

Pjece: Evaluering af turboforløb til ikke-uddannelsesparate elever i 8. klasser

Kontakt

Professor Michael Rosholm, TrygFondens Børneforskningscenter og Institut for Økonomi, Aarhus Universitet.
Mail: rom@econ.au.dk
Tlf.: 8716 4832

Nyhedsarkiv