Tidligt ordforråd kan forudsige afgangskarakterer i 9. klasse

Børn, som har et stort ordforråd i vuggestuealderen, får også bedre afgangskarakterer i 9. klasse i flere forskellige fag. Det viser ny forskning fra TrygFondens Børneforskningscenter. Derfor bør der være fokus på ordforråd i tidlige interventioner, mener professor.

Der sker meget, fra børn i 1-års-alderen siger deres første ord, til de analyserer kortfilm og redegør for opbygningen af det periodiske system til afgangsprøverne i 9. klasse.

Alligel viser et nyt forskningsstudie fra TrygFondens Børneforskningscenter ved Aarhus Universitet, at børns ordforråd i vuggestuealderen kan forudsige, hvor gode karakterer de får i 9. klasses afgangsprøver i dansk, engelsk, matematik og fysik/kemi. Jo større ordforråd, jo bedre karakterer. 

Det skyldes formentlig, at ordforråd er en vigtig motor, når det handler om at forstå og tilegne sig ny viden om verden. Og dermed en vigtig forudsætning for, at man kan forstå og følge med i undervisningen i skolens fag. Men at det tidlige ordforråd har sammenhæng med børns læring i mange forskellige fag helt op til afslutningen af folkeskolen, er alligevel overraskende, siger Dorthe Bleses, professor, der sammen med kolleger fra Aarhus Universitet og University of New Mexico står bag studiet:

”Det er almindeligt kendt, at børns tidlige sprog har betydning for, hvor let de får ved at lære at læse i skolen. Men det er mig bekendt første gang, vi i en dansk kontekst kan påvise, at det tidlige ordforråd kan forudsige børns karakterer helt op i 9. klasse. Ikke blot i dansk men i flere forskellige fag. Det understreger, hvor vigtigt det er at arbejde systematisk med at styrke børns ordforråd, før de starter i skole. Ikke mindst hos børn, som halter bagud sprogligt.”  

Unik sammenhæng med flere forskellige fag

Studiet er baseret på en kohorteundersøgelse af 2767 ensprogede danske børn, som medvirkede, da det amerikanske redskab til vurdering af børns tidlige sprog MacArthur Bates Communicative Development Inventories blev afprøvet og tilpasset til danske forhold. Børnene var dengang mellem 16 og 30 måneder gamle.

Godt 15 år senere tog de samme børn folkeskolens afgangsprøve, og ved at analysere sammenhængen mellem deres tidlige ordforråd og eksamenskarakterer i dansk, engelsk, matematik og fysik/kemi, kunne forskerne påvise, at børn med et stort tidligt ordforråd klarer sig bedre til afgangsprøverne i alle fire fag. Selv når man statistisk fjerner betydningen af en lang række forskelle mellem børnene som for eksempel forældrenes uddannelse og beskæftigelse, børnenes køn og alder og forskelle i hjemmelæringsmiljø, bidrager børnenes ordforråd i vuggestuealderen stadig til at forudsige deres karakterer ved folkeskolens afgangsprøver. Det tidlige ordforråd har størst selvstændig sammenhæng med karaktererne i dansk (2,9 pct.) og engelsk (2,0 pct) og mindst for matematik (1,8 pct) og fysik/kemi (0,6 pct.). Denne forskel undrer ikke Dorthe Bleses:

”Børns tidlige ordforråd knytter sig stærkere til det sproglige område end det naturvidenskabelige, hvor børnene i højere grad skal tilegne sig et nyt fagligt ordforråd i skolen. Men det gør det ikke mindre bemærkelsesværdigt, at det tidlige ordforråd så mange år senere har unik sammenhæng med andre områder end det sproglige. Det peger blot endnu en gang på, hvor vigtigt det er at have fokus på ordforråd, når man udvikler interventioner til dagtilbudsområdet,” siger hun.

Fokus på ordforråd styrker børnenes læring

Dorthe Bleses understreger, at man ud fra forskningsstudiet ikke kan sige, om det er størrelsen af det tidlige ordforråd, der i sig selv styrker børnenes læring i skolen, eller om børn med et stort tidligt ordforråd og gode afgangskarakterer simpelthen har lettere ved at lære. Men det rokker ikke ved konklusionen om, at det er vigtigt at fokusere på ordforråd i tidlige interventioner, siger hun:

”Ved at fokusere på ordforråd, styrker man børns forudsætninger for at tilegne sig ord, og dermed også deres forudsætninger for at tilegne sig et fagfagligt ordforråd senere hen i skolen. Det er vigtigt, da vi begriber verden gennem sproget. Samtidig ved vi fra interventionsforsøg, at det tidlige ordforråd faktisk er noget af det, man kan påvirke og øge ganske markant ved at arbejde systematisk med det i dagpleje, vuggestue og børnehave. Interventioner med fokus på ordforråd er derfor en vigtig nøgle til at styrke alle børns forudsætninger for at tilegne sig læring senere hen i skolen."

Fakta

Vi bestræber os på at leve op til Danske Universiteters principper for god forskningskommunikation. Derfor er artiklen suppleret med følgende oplysninger:

Studietype: Kohortestudie, der undersøger sammenhængen mellem tidligt ordforråd for 2767 danske børn i alderen 16-30 måneder og afgangskarakterer i 9. klasse, familiens socio-økonomiske status, demografiske variable (køn, søskende etc.), pasningshistorik (form, tidspunkt, længde etc) og hjemmelæringsmiljø.

Ekstern finansiering: TrygFonden

Interessekonflikt: Ingen

Link til videnskabelig artikel: Phillip S. Dale, Alexander Paul, Michael Rosholm og Dorthe Bleses (2022). Prediction from early childhood vocabulary to academic achievement at the end of compulsory schooling in Denmark. International Journal of Behavioral Development

Kontakt: Dorthe Bleses, professor, TrygFondens Børneforskningscenter og Institut for Kommunikation og Kultur, Aarhus Universitet,
Mail: bleses@cc.au.dk, Mobil: 93 50 83 54

Nyhedsarkiv