Policy Brief: Tolærerordninger:en bæredygtig måde at fremme inklusion

Nyt Policy Brief sætter fokus på tolærerordninger og potentialet i dem.

Tolærerordninger har længe fyldt i skoledebatten og er aktuelt på dagsordenen, fordi den nye aftale om folkeskolen indeholder en timebank til blandt andet tolærerordninger. 

Men hvad ved vi tolærerordninger og potentialet i dem? Det sætter TrygFondens Børneforskningscenter fokus på i et nyt Policy Brief, hvor vi i et kort og overskueligt format har samlet den nyeste viden på området.

Vidste du for eksempel:

  • at der er positive faglige effekter af at have en ekstra voksen i klassen, uanset om det er en almenlærer, en lærer med specialpædagogiske kompetencer eller en ikke-læreruddannet
  • at undervisning i små grupper er den mest effektive måde at løfte elever med faglige vanskeligheder
  • at tolærerordninger har positive faglige effekter for både almenelever og elever med særlige behov
  • at tolærerordninger kan være en økonomisk bæredygtig måde at styrke inklusionen af elever med særlige behov

Læs mere i Policy Brief nr. 2: Tolærerordninger: en bæredygtig måde at fremme inklusion

Nyhedsarkiv