Kollegialt sammenhold og fagligt engagement har betydning for, hvor parate danske pædagoger er til at arbejde med evidensbaserede indsatser

Nyt forskningsresultat viser, at der er forskel på, hvor parat det pædagogiske personale i danske dagtilbud er til at omsætte evidensbaserede indsatser til pædagogisk praksis. Det kan have betydning for, om børnene får det ønskede udbytte.

Foto: Colourbox

Resultatet er baseret på data fra to store forskningsprojekter, som forskere fra TrygFondens Børneforskningscenter ved Aarhus Universitet gennemførte i samarbejde med 280 dagtilbud fra 13 danske kommuner i perioden 2013-2015. Her påviste de, at det på kun 20 uger er muligt at styrke børnehavebørns sprog med op til 57 pct. ekstra læring ved at arbejde med strukturerede sproglige aktiviteter og understøttende strategier i to gange 30 minutter om ugen. Men trods de positive resultater var der på tværs af kommuner og dagtilbud stor forskel på, hvordan det pædagogiske personale gennemførte aktiviteterne, og hvor mange aktiviteter det enkelte barn deltog i. Det kan have store konsekvenser børnenes for udbytte. Derfor var forskerne også optagede af at forstå, hvad der gør, at medarbejderne i nogle dagtilbud arbejder bedre og mere systematisk med indsatserne end andre, fortæller professor Dorthe Bleses, der stor i spidsen for begge forskningsprojekter:   

”Fra blandt andet sundhedsområdet ved vi, at forhold som viden, forandringsparathed og organisatorisk kultur påvirker medarbejdernes implementeringsparathed, og at det har betydning for, hvor gode de er til at skabe forandringer i hverdagen. Men der er meget lidt forskningsbaseret viden om, hvad implementeringsparathed betyder på dagtilbudsområdet. Vi kan imidlertid påvise, at der før projektstart var forskel på det pædagogiske personales implementeringsparathed, og at medarbejdere med høj eller gennemsnitlig implementeringsparathed gennemførte flere aktiviteter med højere kvalitet end medarbejdere med lav implementeringsparathed. Omtrent en tredjedel af medarbejderne havde lav implementeringsparathed - og selvom gruppens størrelse kan have ændret sig siden projektperioden, tyder det alt andet lige på, at der er er et betydeligt potentiale for at øge den pædagogiske kvalitet og dermed børnenes udbytte, hvis man kan øge implementeringsparatheden blandt denne medarbejdergruppe, før man tager evidensbaserede indsatser i brug.”

Man må tage implementeringsmiljøet alvorligt

Dorthe Bleses understreger, at målingen af implementeringsdata er baseret på spørgeskemaundersøgelser blandt det pædagogiske personale, og at deres vurdering af egne forudsætninger og muligheder derfor ikke nødvendigvis stemmer en til en overens med virkeligheden. Men med dette forbehold in mente er det dog tydeligt, at der er forskel i medarbejdernes implementeringsparathed, og at de aspekter, som indgår i målingen, også giver et fingerpeg om, hvad man konkret kan arbejde med for at styrke implementeringsparatheden hos det pædagogiske personale.

Kigger man på medarbejdernes generelle implementeringsparathed, er det således særligt kollektive faktorer som lederens understøttelse af praksisudvikling, et godt socialt klima og et højt kollektivt engagement, der adskiller medarbejdere med et høj implementeringsparathed fra medarbejdere med en lav eller gennemsnitlig implementeringsparathed. Og ser man på medarbejdernes implementeringsparathed i forhold til de specifikke indsatser, har især deres opfattelse af indsatsernes gennemførlighed, anvendelighed og effekter på børnene betydning for, om de er positive, neutrale eller negative overfor at arbejde med indsatserne.

”Disse resultater peger på, at man må tage implementeringsmiljøet og medarbejdernes viden og holdninger alvorligt, hvis man ønsker at give det pædagogiske personale de bedste forudsætninger for at implementere evidensbaserede indsatser på en måde, så børnene får det ønskede udbytte. Det har vi som forskere også lært af, så vi netop nu i partnerskabet om Vi lærer sammen samarbejder med danske kommuner om at implementere en evidensbaseret pædagogisk ramme med afsæt i en parathedsvurdering, der giver kommunerne et konkret afsæt for at vurdere, hvilke barrierer de skal arbejde med at overvinde, og hvilke drivkræfter de kan arbejde på at forbedre, så implementeringen af Vi lærer sammen bliver en succes,” siger Dorthe Bleses.   

Fakta

Vi bestræber os på at leve op til Danske Universiteters principper for god forskningskommunikation. Derfor er artiklen suppleret med følgende oplysninger:

Nyhedsarkiv