Mens pigerne stormer ind på de videregående uddannelser, sakker drengene bagud i uddannelsessystemet og klarer sig i gennemsnit dårligere i folkeskolen end pigerne, ikke mindst i læsning. Hvorfor det ser sådan ud, er der ikke nogen enkel forklaring på. Men måske grundlægges nogle af de faglige forskelle allerede i barndomshjemmet, fordi forældre ikke giver drenge og piger de samme muligheder for at udvikle sig sprogligt.

I hvert fald viser ny forskning fra TrygFondens Børneforskningscenter og Institut for Kommunikation og Kultur ved Aarhus Universitet, at piger i gennemsnit har mere fordelagtige hjemmelæringsmiljøer end drenge. Det kommer for eksempel til udtryk ved, at de oftere læser bøger sammen med deres forældre eller leger med rim og bogstaver. Disse forskelle i hjemmelæringsmiljø kan igen forklare noget af kønsforskellen i den tidlige sprogudvikling, som viser sig ved, at piger i før-skolealderen i gennemsnit har bedre talesproglige og før-skriftlige kompetencer end drenge.

Denne tankevækkende sammenhæng mellem køn, hjemmelæringsmiljø og tidligt sprog blev afdækket på et forskningsseminar i lingvistik ved Aarhus Universitet, hvor Anne Mahler Schmidt, Ida Styrbæk Møller og Linea Flansmose fik idéen til undersøgelsen. I samarbejde med deres underviser, Anders Højen, analyserede de data om 8468 danske børn i alderen 2-6 år, der er indsamlet i nogle af TrygFondens Børneforskningscenters store lodtrækningsforsøg. Anders Højen, der er lektor ved TrygFondens Børneforskningscenter og Institut for Kommunikation og Kultur, Aarhus Universitet, vurderede, at resultaterne var så interessante, at de kunne publiceres i en videnskabelig artikel - og den er nu offentliggjort i tidsskriftet Acta Psychologica. For selvom forskelle i drenge og pigers hjemmelæringsmiljø rent numerisk kun forklarer lidt af forskellene i børnenes tidlige sprogudvikling, kan resultatet potentielt have stor betydning, fortæller Anne Mahler Schmidt:

”Det er helt nyt, at vi kan påvise, at der er kønsspecifikke forskelle i hjemmelæringsmiljøet, og at det kan forklare noget af kønsforskellen i den tidlige sprogudvikling. Selvom effektstørrelserne ikke er store, kan de over tid have substantielle konsekvenser og være en brik i det større puslespil, der handler om at forstå, hvorfor der er kønsspecifikke forskelle i børns tidlige sprogudvikling, og hvad det potentielt kan betyde for drenge og pigers tilegnelse af faglig læring i skolen og de muligheder, det giver dem senere hen i uddannelsessystemet og i livet.”

Vigtig viden for forældre

Selvom undersøgelsen påviser, at piger i gennemsnit har et mere fordelagtigt hjemmelæringsmiljø end drenge, fortæller den ikke, hvorfor det ser sådan ud. Det er derfor ikke til at vide, om forældre behandler drenge og piger forskelligt ud fra en forestilling om, at piger godt kan lide at læse bøger og skrive bogstaver, mens drenge bedre kan lide at spille fodbold og klatre i træer. Eller om drenge rent faktisk er mere uengagerede, når forældrene finder højtlæsningsbogen frem, så forældrene af den grund læser og leger mindre med sproget sammen med deres drenge. Men uanset hvad der er årsag til forskelsbehandlingen, er resultatet vigtig viden for forældre, siger Anne Mahler Schmidt:

”Det er som forælder vigtigt at vide, at der kan være et kønsbias i opdragelsen, men at det er vigtigt at stimulere både drenge og piger sprogligt, så drengene får lige så gode muligheder som pigerne for at udvikle deres sprog,” siger hun.  

Sammenhæng med læsning bør undersøges

Kendskabet til børnenes hjemmelæringsmiljø kommer fra spørgeskemaer, som forældrene har svaret på. De kan have en tendens til at overdrive, hvor tit de læser og laver andre sproglige aktiviteter med deres barn. Men dette metodiske forbehold påvirker dog ifølge Anne Mahler Schmidt ikke konklusionerne, da der ikke er grund til at tro, at forældre til piger overdriver mere end forældre til drenge. Det kunne dog være interessant at supplere det store studie med et mindre observationsstudie, der kvalitativt kan belyse, hvordan forældre kommunikerer og fordrer sproglig udvikling fra piger og drenge i hjemmet, siger hun. Og så ligger det forskningsmæssigt lige for at følge børnene i studiet længere op:

”Det er oplagt og vigtigt at undersøge sammenhængen mellem det tidlige hjemmelæringsmiljø og læsefærdigheder på længere sigt for at finde ud af, om kvalitative forskelle i drenge og pigers hjemmelæringsmiljø fortsætter med at forudsige kønsforskelle i sproglig udvikling. Ikke mindst i forhold til læsefærdigheder, hvor der er en dokumenteret kønsforskel gennem hele grundskolen."