Hvor mange forældre snakker mon med deres børnehavebørn om skriftsproglige begreber som forside, bagside, bogstaver og forfatter, når de læser bøger sammen? I forskningsprojektet Read i plejefamilier fik plejeforældre til anbragte børn i alderen 3-6 år vejledning i at gøre det - og det betød helt konkret, at deres plejebørn på dette område fik et forspring på 0,33 standardafvigelse svarende til cirka 4 måneders ekstra udvikling sammenlignet med en kontrolgruppe, hvor plejeforældrene læste som de plejede.

Det er vigtigt, fordi barnets tidlige opmærksomhed på skrift har betydning for, hvor let barnet får ved at læse og skrive senere hen i skolen. Men endnu vigtigere, fordi det viser, at det er muligt at styrke de tidlige kompetencer hos anbragte børn, hvis man arbejder fokuseret med det. Det fortæller professor Dorthe Bleses, TrygFondens Børneforskningscenter, Aarhus Universitet, der stod i spidsen for projektet:

”Højtlæsning er en hyggelig aktivitet for forældre og børn, som allerede er udbredt i mange hjem. I projektet ønskede vi at undersøge, om det kan styrke anbragte børns sproglige og før-skriftlige kompetencer, hvis plejeforældre læser dialogisk med deres plejebarn 3 gange om ugen i 20 minutter. Det vil sige, at de ikke bare læser højt for barnet, men at de snakker med barnet om bogens indhold og form undervejs. Vi evaluerede effekten efter et forløb på 20 uger, og at det på så kort tid og med så ressourcelet en indsats lykkedes at styrke anbragte børns opmærksomhed på skrift signifikant er et glædeligt resultat, som peger på, at det faktisk er muligt at styrke kompetencerne hos en børnegruppe, som har særligt brug for”.   

Ekstra støtte til børn med udfordringer

Dykker man endnu længere ned i tallene, viser evalueringen, at den dialogiske læsning også har positive effekter på matematiske og før-skriftlige kompetencer hos de anbragte børn, som i udgangspunktet har de mest udviklede kompetencer. Omvendt får anbragte børn med mange følelsesmæssige problemer som tristhed og ængstelighed mindre udbytte af den fælles læsning. Det er vigtige delresultater, for det peger på, hvad man kan gøre for at videreudvikle indsatsen, så den kan løfte alle anbragte børn, siger Dorthe Bleses:

”Resultaterne indikerer, at der skal være et vist fundament at bygge på, for at børnene kan få udbytte af den dialogiske læsning. Derfor kan der være behov for hyppigere læsning og mere specifik vejledning i understøttende sprogstrategier til plejeforældre til børn, som i udgangspunktet har de svageste kompetencer. Det kan plejeforældre til børn med mere udviklede kompetencer også have gavn af, for det var ikke alle sproglige områder, der blev styrket ved den dialogiske læsning. Ligeledes viser resultaterne, at det er vigtigt at have fokus på, hvordan plejeforældre kan understøtte børnene følelsesmæssigt, når de læser, fordi dette kan få stor betydning for plejebørnenes trivsel og for deres udbytte af læsningen”.

Tidlige forskelle kræver tidlig indsats

At plejeforældrene står med en stor opgave, er der dog ingen tvivl om, og det understreges af, at forskerne i forbindelse med projektet for første gang har dokumenteret, hvordan det ser ud med de tidlige kompetencer hos anbragte børn i Danmark. De påviser blandt andet, at anbragte børn i Danmark allerede i 3-4-års-alderen i gennemsnit er omkring et år bagefter ikke-anbragte børn, når det handler om sproglige, før-skriftlige og matematiske kompetencer. Ligeledes har anbragte børn langt flere psykosociale vanskeligheder som for eksempel uopmærksomhed/hyperaktivitet, ængstelighed og problemer i forhold til kammerater. Det understreger behovet for en tidlig indsats, siger Dorthe Bleses:   

”I Danmark har der været meget fokus på, at anbragte børn halter efter ikke-anbragte børn i skolen. Nu ved vi, at forskellene allerede er til stede tidligt. Det viser, at der er et stort behov for at udvikle evidensbaserede indsatser, som kan hjælpe plejeforældre med at styrke de tidlige kompetencer hos anbragte børn”.

Understøtter læring og følelsesmæssig udvikling

Derfor er det glædeligt, at dialogisk læsning ikke blot har potentiale til at understøtte vigtige kompetencer hos anbragte børn, men at det også er en metode, som giver stor mening for plejeforældre og børn. Det fortæller Line Klyvø, sociolog og projektleder ved Videnscenter for Anbragte Børn og Unge (VABU), der via grundige interviews med plejeforældre, børn og familieplejekonsulenter har undersøgt, hvordan plejeforældrene i projektet har arbejdet med metoden, og hvordan børn og voksne har oplevet det:

”I mange plejefamilier er højtlæsningen en hyggestund, som er med til at skabe tilknytning og samhørighed mellem barn og voksen. Flere plejeforældre oplever, at når de læser dialogisk med barnet, får de mange gode snakke om vidt forskellige emner, og det med til at øge barnets nysgerrighed på verden. Samtidig oplever de, at barnet kan koncentrere sig i længere tid, når de læser på denne måde, og at det forbedrer barnets sprog, ikke mindst udtale og ordforråd”.

For de fleste plejeforældre var det ifølge forskeren helt nyt at snakke om bogens formside. Her oplevede de i særlig grad, at de lærte noget nyt og gjorde noget andet, end de plejede. Det resulterede i, at børnene også blev nysgerrige på skriftsproget og eksempelvis begyndte at genkende ord og bogstaver i bøgerne. Endelig var det tydeligt for forskeren, at bøgerne og den dialogiske læsning har et helt særligt potentiale for at understøtte den følelsesmæssige udvikling, som anbragte børn ofte er særligt udfordrede på:

”Dialogisk læsning har et særligt potentiale for at understøtte børnenes følelsesmæssige udvikling, fordi bøger og billeder kan invitere børn og voksne til samtaler om følelser og sociale samspil. Det bidrager til at udvikle børnenes forståelse af følelser, samspil og empati – og det er helt afgørende for, at de kan begå sig og skabe gode sociale relationer til andre”.   

Læs mere:

Hovedresultater fra forskningsprojektet READ i plejefamilier. Af Dorthe Bleses, Line Klyvø, Marinka Willemsen og Lone Amdi Boisen. 

Dialogisk læsning i plejefamilier – En kvalitativ undersøgelse af børns, plejeforældres og fagprofessionelles erfaringer med højtlæsning fra deltagelse i forskningsprojektet READ i plejefamilier. Af Line Klyvø. 

Kontakt

Dorthe Bleses, professor
TrygFondens Børneforskningscenter og Institut for Kommunikation og Kultur, Aarhus Universitet.
Mail: bleses@cc.au.dk
Mobil: 93 50 83 54

Line Klyvø, projektleder
Videnscenter for Anbragte Børn og Unge (VABU), Københavns Kommune
Mail: WM46@kk.dk
Mobil: 2135 4682