Hjælper det noget at bruge ressourcer på at finde og støtte børn med ordblindhed i den danske folkeskole? Det har de uddannelsesøkonomiske forskere Kristoffer Ibsen og Søren Albeck Nielsen fra TrygFondens Børneforskningscenter og Institut for Økonomi ved Aarhus Universitet undersøgt i et forskningsstudie, der er offentliggjort i Kristoffer Ibsens ph.d.-afhandling. Og svaret er et stort og rungende JA!

Allerede i de førstkommende nationale test efter diagnosticeringen forbedrer de ordblinde elever deres resultater betydeligt i både læsning og matematik. Og i slutningen af 9. klasse forbedrer de deres standspunkts- og eksamenskarakterer generelt. Det skyldes især bedre resultater i dansk, men eleverne forbedrer også deres resultater i matematik og naturvidenskab. Til gengæld er der ingen effekt på elevernes resultater i engelsk. To år efter endt folkeskole er de diagnosticerede elever også i højere grad i gang med en ungdomsuddannelse.

Resultaterne er vigtige, for selvom forskning anslår, at 7-8 pct. af alle børn - svarende til 1-2 elever i en gennemsnitlig skoleklasse - er ordblinde, er der så vidt vides ingen kvantitativ evidens for, at eleverne har gavn af at modtage en ordblindediagnose med dertilhørende støtte, fortæller postdoc Kristoffer Ibsen:

”Med disse resultater kan vi utvetydigt konkludere, at det hjælper eleverne at blive diagnosticeret og støttet. Vores analyser viser også, at jo tidligere de ordblinde elever bliver diagnosticeret, jo bedre klarer de sig på sigt. Derfor er det både set fra samfundets og den enkelte elevs side vigtigt at sætte ind med tidlig diagnosticering og støtte, så vi ikke taber den enkeltes uddannelsesmæssige potentiale på gulvet.”

Bedre støtte til elever med læseudfordringer

Anderledes ser det ud for de børn, som i folkeskolens standardiserede test for ordblindhed scorer lige over grænsen for, hvornår man bliver diagnosticeret med ordblindhed.  I studiet kan forskerne påvise, at det for elever tæt på grænsen er så godt som tilfældigt, om de på en given testdag scorer lige over eller lige under grænseværdien. Men elever lige over grænsen får ingen diagnose og dermed ikke samme adgang til målrettet støtte – og det kan være en af årsagerne til, at disse elever klarer sig dårligere i skolen og sjældnere er i gang med en ungdomsuddannelse to år efter folkeskolen end de elever, som også ligger tæt på grænseværdien men tester ordblind, siger Kristoffer Ibsen: 

”Som udgangspunkt skal man være diagnosticeret ordblind for at få adgang til målrettet støtte som for eksempel digitale redskaber, der kan læse højt eller hjælpe eleverne med at skrive og stave. Men i virkelighedens verden er ordblindhed ikke noget, man enten er eller ikke er. Der er mange grader af ordblindhed, og på baggrund af vores resultater bør man overveje, om vi er for definitive i diagnosticeringen og den dertilhørende støtte, og om vi gør nok for at hjælpe navnlig de elever, som scorer lige over grænseværdien for ordblindhed. I sidste ende er det dog et politisk spørgsmål om ressourcer.”  

Trivslen dykker men stiger på sigt

For de diagnosticerede elever har diagnosen og den efterfølgende støtte også betydning for deres trivsel. Umiddelbart efter diagnosticeringen er der et fald i elevernes faglige og sociale trivsel, men i løbet af to år efter diagnosen vender trivslen tilbage, og der er indikationer på, at den i nogle tilfælde bliver større end før, navnlig når det gælder elevernes tiltro til egne faglige evner.

”Det er positivt, at ordblindediagnosen på sigt ikke har nogle negative konsekvenser for elevernes trivsel og sågar ser ud til at styrke deres akademiske selvopfattelse. Men resultaterne peger også på, at man bør være ekstra opmærksom på at støtte elevernes trivsel i tiden efter, de er blevet diagnosticeret,” siger Kristoffer Ibsen.