Danske pædagoger sprogvurderer børnehavebørn med stor præcision

Når børn sprogvurderes i danske børnehaver, er det som regel pædagoger, der gennemfører sprogvurderingen. Det gør de godt med et relativt lavt fejlniveau, viser ny forskning, som forskere fra TrygFondens Børneforskningscenter har deltaget i.

Det er ikke ligegyldigt, hvor godt dit barns sprog er i børnehavealderen. Et veludviklet sprog har stor betydning for barnets trivsel nu og her, og børn med gode sproglige kompetencer i børnehavealderen har typisk lettere ved at læse og skrive senere hen i skolen. For at understøtte børns sproglige udvikling har kommunerne i dag pligt til at sprogvurdere børn i 3-års-alderen, hvis der er grund til at formode, at barnet har behov for sprogstimulering. Nogle kommuner vælger også at sprogvurdere alle børnehavebørn på flere alderstrin, så de har et bedre grundlag for at skabe pædagogiske læringsmiljøer, der understøtter børnenes sproglige styrker og behov.

I de fleste kommuner gennemføres sprogvurderingerne af pædagoger i dagtilbuddene. Men hvor godt klarer de egentlig den opgave, som ellers typisk har været en opgave for eksempelvis logopæder og lingvister? Det har forskere fra TrygFondens Børneforskningscenter undersøgt i samarbejde med internationale kolleger i et nyt forskningsstudie, som netop er publiceret i det internationale tidsskrift PLOS ONE. I studiet undersøger de, hvor præcist pædagoger måler, når de sprogvurderer børn med en forløber til ”Sprogvurdering 3-6” - et forskningsbaseret sprogvurderingsværktøj, som Børne- og Undervisningsministeriet har fået udviklet for at understøtte arbejdet med sprogvurderinger i kommunerne. Og det gør de heldigvis ret præcist, fortæller Anders Højen, lektor i lingvistik ved Aarhus Universitet og en af forskerne bag undersøgelsen:

”Sprogvurdering 3-6 består af en række deltest, der vurderer forskellige sproglige kompetencer hos barnet. Vi har beregnet målefejlen for hver deltest, og den svinger mellem 4 pct. og 19 pct., hvilket er et relativt lavt fejlniveau. Det skal ikke forstås sådan, at der er fejl i 4-19 pct. af vurderingerne, men at målingerne afviger mellem 4 og 19 pct. fra den formodede helt præcise måling. På samme måde som en fartmåler kan vise en måling, der er lidt højere eller lavere end en bils reelle hastighed. Vi kan også vise, at der er en sammenhæng på tværs af deltest, så hvis en pædagog tenderer mod at være for streng eller for mild i sine vurderinger af børnenes svar, så gælder denne tendens på tværs af alle deltest”. 

Bedre beregning af målefejl

Resultaterne i studiet er baseret på data fra før-målingerne i to store lodtrækningsforsøg, hvor pædagoger vurderede børnenes sproglige kompetencer ved hjælp af en forløber for Sprogvurdering 3-6 år. I alt medvirkede 5769 børn fra 13 kommuner fordelt på 168 institutioner og 412 stuer.

På hver stue blev børnene inddelt i mindre grupper, der ved lodtrækning blev fordelt mellem to stuepædagoger, som skulle sprogvurdere dem. Pædagogernes målefejl blev beregnet ved hjælp af en såkaldt HLM-analyse. Denne analysemodel gør det muligt at tage højde for, at forskelle i sprogvurderingsresultater ikke kun skyldes individuelle forskelle hos børnene eller hos de pædagoger, som udfører sprogvurderingerne. Børnenes resultater kan også være påvirket af praksis eller socio-økonomiske forhold i deres kommune, institution eller stue. Ved at indarbejde disse niveauer i analysen kan pædagogernes målefejl bestemmes mere præcist, end det har været tilfældet i tidligere forskningsstudier, forklarer Anders Højen:  

”Vores analyser viser, at hvis vi ikke havde taget højde for indflydelsen fra de forskellige hierarkiske niveauer, som barnet indgår i, så ville vi fejlagtigt have beregnet pædagogernes målefejl til det dobbelte. Men fordi vi tager højde for det, er vores estimater formentlig mere præcise end estimater fra andre forskningsstudier, som kun tager højde for forskelle mellem børnene og mellem de lærere eller pædagoger, som gennemfører de standardiserede test”.

Et plus for forskningen

Estimeringen af danske pædagogers fejlniveau har også relevans for forskningen i interventioner, der kan styrke børns tidlige kompetencer. For at få den bedst mulige evidens for, om lovende interventioner virker i den virkelige verden, bør de nemlig ideelt set afprøves på mange børn i et lodtrækningsforsøg. Det er omkostningstungt, og en del af udgifterne går til at ansætte professionelle eller studentermedhjælpere til at måle børnenes kompetencer før og efter interventionen. Men pædagogernes lave fejlniveau peger på, at man også får valide og pålidelige resultater, hvis man i stedet lader det pædagogiske personale gennemføre disse målinger.  

Anvender man Sprogvurdering 3-6 til målingerne, kan man også ud fra de specifikke estimater beregne, hvor mange børn, der skal deltage i afprøvningen, for at man statistisk kan korrigere for målefejl. Det er dog sandsynligt, at målefejlen er endnu lavere i praksis, og man kan ikke se beregningen af målefejl som et estimat for, hvad man taber i præcision ved at bruge pædagoger frem for logopæder til at sprogvurdere, siger Anders Højen:

”Logopæder laver også målefejl, når de sprogvurderer. Vi kender bare ikke fejlniveauet, og derfor ved vi ikke, hvor meget større målefejlen bliver ved at lade det pædagogiske personale løse opgaven. Siden vi indhentede data til forskningsstudiet, har de danske dagtilbud endvidere fået endnu større erfaring med at sprogvurdere, og Sprogvurdering 3-6 er blevet justeret, så den er blevet nemmere at bruge for det pædagogiske personale. Det betyder formentlig, at målefejlen på de forskellige deltest er blevet endnu mindre”.

Bag om studiet

Kontakt

Lektor Anders Højen
Mail: hojen@cc.au.dk
Mobil: 51 90 79 05

Nyhedsarkiv