Periode:

2012 - 2014.

Målgruppe:

Elever i 6. klasse.

Antal deltagere:

221 skoler fordelt på 68 kommuner, svarende til 10.198 elever.

Indsats:

Skolerne i forsøget fik udleveret ressourcer til at ansætte en ekstra person til den enkelte 6. klasse i 3/4 af et skoleår. Det blev specificeret om denne person skulle være én af følgende tre typer:

• Læreruddannet. Den eksisterende lærer i klassen blev suppleret af en uddannet lærer med linjefag i dansk, matematik eller specialpædagogik. Supplementet bestod både i at forberede og gennemføre undervisningen, og som minimum var den ekstra lærer med i 10,5 lektioner om ugen.
• Ressourceperson. Den eksisterende lærer i klassen blev suppleret af en ressourceperson uden læreruddannelse. Personen deltog i flere lektioner på klassen, men havde mindre forberedelse end den ekstra lærer. Som minimum var ressourcepersonen med i 14,5 lektioner om ugen.
• Faglig vejleder. Den eksisterende lærer i klassen modtog sparring af en person med særlige kompetencer inden for AKT (adfærds-, kontakt- og trivselsområdet), læsning, matematik eller udviklingsforstyrrelser. Vejlederen havde 2,5 timer om ugen til hver klasse.

Forskning:

Effekten af Tolærerordningen er evalueret i et lodtrækningsforsøg. Blandt skoler som tilmeldte sig forsøgsordningen, trak man lod om hvilken af ovenstående indsatser skolen skulle implementere eller om skolen skulle fungere som sammenligningsgruppe. Dermed blev det tilfældigt om skolen kom til at implementere den ene indsats frem for den anden (eller ingen ny indsats). Det gør at man i udgangspunktet kan forvente, at eleverne er sammenlignelige på tværs af de forskelle indsatsgrupper og at forskelle mellem eleverne over tid skyldes den tolærerordning de modtog. Alle 6. klasser på den enkelte skole modtog den samme type indsats (eller kontrol).

Skolerne blev i første omgang inddelt i grupper ud fra deres forventede gennemsnitlige nationale testscore i 6. klasse. Dermed var både fagligt stærke og svage skoler repræsenteret blandt indsats- og kontrolskoler, så der ikke opstod mindre, tilfældige forskelle mellem de to grupper allerede inden forsøget.

Målingen har været foretaget dels gennem de nationale tests i læsning og matematik og dels gennem et spørgeskema, der målte elevernes trivsel.

Partnere:

Undervisningsministeriet og Rambøll Management Consulting.

Resultater:

Både den læreruddannede og ressourcepersonen havde positive og signifikante effekter for elevernes læsefærdigheder, men til gengæld havde ingen af indsatserne en målelig effekt på elevernes resultater i matematik.

Indsatstypen havde betydning for, hvilke elevgrupper, der særligt havde gavn af den ekstra tilknyttede person med hensyn til læsningen. Hvor ressourcepersonen især løftede elever af forældre med en lav uddannelse, havde de læreruddannede tolærere primært en positiv effekt for pigerne. Samtidig er det kun de læreruddannede, der øger trivslen i klasser, hvor to eller flere af eleverne har en psykiatrisk diagnose.

De faglige vejledere, som er den billigste af de tre ordninger, har kun effekt i de klasser, hvor en eller flere elever har en psykiatrisk diagnose. Her ses en forholdsvis stor effekt på elevernes læseresultater, både hos de elever som har en psykiatrisk diagnose men også på klassekammeraterne.