Workshops om sprogvurderingsmateriale til 2-årige

Bliv klædt på til at anvende det nye sprogvurderingsmateriale "Sprogvurdering 2 år".

Arbejder du i vuggestue eller dagpleje, og skal dit dagtilbud i gang med at anvende Sprogvurdering 2 år, så er denne workshop om ”Sprogvurderingsmateriale til 2-årige” måske noget for dig.

På workshoppen bliver I introduceret til de fire deltest i Sprogvurdering 2 år, og gennem øvelser og refleksion bliver I klædt på til at anvende materialet i jeres pædagogiske praksis.

Workshoppen bliver afholdt af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK). I kan tilmelde jer workshops tre steder i landet: Aarhus, Odense og København.

 

Sprogvurdering 2 år er udviklet af TrygFondens Børneforskningscenter for Børne- og Undervisningsministeriet. Sprogvurderingsmaterialet er en hjælp til de kommuner, som ønsker at fremrykke den lovpligtige sprogvurdering til 2-års-alderen for at styrke den tidlige indsats. 

Tilmelding til workshops om sprogvurderingsmateriale

Nyhedsarkiv