Ulighed: Forældre forstærker genetiske forskelle mellem børn

Ny undersøgelse fra TrygFondens Børneforskningscenter viser, at forældre forstærker genetiske forskelle mellem børn, som har betydning for, hvor godt og hurtigt de tilegner sig nye færdigheder. Det øger uligheden i livsmuligheder. Men via vores velfærdspolitik kan vi reducere denne ulighed.

21.04.2021 | Lone Amdi Boisen

Det er ikke nyt, at dine forældre er ansvarlige for den genetiske startpakke, du er udrustet med fra fødslen, og som bidrager til det unikke individ, der er dig. Mere nyt er det, at indflydelsen fra dine forældres gener ikke slutter der. Gennem opvæksten får medfødte tilbøjeligheder og forudsætninger større og større betydning for, hvor godt og hurtigt du udvikler dine evner og færdigheder -  og det skyldes ikke mindst, at samspillet mellem dine og dine forældres gener er med til at forstærke de genetiske forskelle, vi fødes med.

Det viser en ny undersøgelse, som forskere fra TrygFondens Børneforskningscenter står bag. Undersøgelsen er baseret på britiske data og viser helt konkret, at hvis man ud fra genetiske data beregner en score for børns genetiske forudsætninger for at tage en uddannelse, en såkaldt polygenisk score for tilbøjelighed for uddannelse, så kan den det første leveår kun forklare godt 1 pct. af de forskelle, der er mellem børns kognitive og sproglige færdigheder. I 6-7-års-alderen kan den polygeniske score for uddannelse imidlertid forklare næsten 8 pct.  af forskellene i børnenes færdigheder. Det er der flere årsager til, forklarer Victor Andres Ronda Checchia, adjunkt ved TrygFondens Børneforskningscenter og Institut for Økonomi ved Aarhus Universitet, som sammen med Michael Rosholm, professor, og Mikkel Aagaard Houmark, Ph.d.-studerende står bag undersøgelsen:

”Nogle børn har bedre genetiske forudsætninger for at tilegne sig færdigheder. De lærer derfor hurtigere og har flere færdigheder at bygge ovenpå. Men vi ser også, at forældrene gennem opvæksten i stigende grad er med til at forstærke betydningen af de genetiske forskelle mellem børnene gennem det opvækstmiljø, de skaber for børnene, og den måde, de reagerer på børnenes gener. Vi kalder de to mekanismer ”Nature of nurture” og ”Nurture of nature”.

Forældre forstærker genetiske forskelle

Nature of nurture viser sig ved, at forældre med en høj polygenisk score for uddannelse er i stand til at skabe et mere stimulerende opvækstmiljø for deres børn end forældre med en lavere score. Det kan for eksempel være, fordi de via deres uddannelse er bedre i stand til at stimulere barnet i samtaler, læsning og leg, eller fordi de qua deres uddannelse har jobs med gode indtægter, så de oftere kan tage barnet med til udgiftskrævende udflugtsmål og har råd til at lade barnet gå til flere forskellige fritidsaktiviteter. Betydningen af Nature of nurture kan rent konkret aflæses i undersøgelsen, hvor forældrenes polygeniske score for uddannelse forklarer cirka halvt så meget af forskellen i børns færdigheder som barnets egen score.

Betydningen af Nurture of nature viser sig ved, at forældre er 26 pct. mere tilbøjelige til at bruge tid og ressourcer på at understøtte udviklingen hos børn, som allerede har stærke færdigheder, hvilket jo er delvist bestemt af deres genetiske forudsætninger. Det kan forekomme overraskende, at forældre forstærker eksisterende forskelle i stedet for at prøve at kompensere for forskellene. Og det kan vi da heller ikke sige, at de ikke gør, understreger Victor Andres Ronda Checchia:

”Vore tal er gennemsnit, der kan dække over forskellige typer af reaktioner, som sikkert varierer afhængig af forældretype og forældrebaggrund. Men når vi ser en stærk tendens til, at forældre understøtter udviklingen hos børn med stærke færdigheder, kan det skyldes, at forskellige børn fremkalder forskellige reaktioner hos forældrene. Hvis et barn for eksempel kan lide at læse bøger med forældrene, giver det rare interaktioner, som får forældrene til at læse endnu mere med barnet og dermed stimulere barnet endnu mere”.

Velfærdspolitik kan reducere ulighed 

Om de genetiske effekter ser ud på præcis samme måde i Danmark eller andre steder på kloden, kan forskerne ikke sige, for undersøgelsen er baseret på data om børn og forældre fra Bristol-området i det sydvestlige England og dækker kun familier med både en mor og en far og med vesteuropæisk afstamning.

Det vigtigste er dog heller ikke effekternes størrelse men påvisningen af, at genetiske effekter ikke er mejslet i sten, men at genernes betydning afhænger af, hvilket opvækstmiljø børnene møder, og hvad der bliver investeret i dem af tid og ressourcer. Derfor kan vi som samfund formindske eller forstærke de genetiske forskelle mellem børnene, der bliver omsat til forskelle i færdigheder og dermed i livsmuligheder, forklarer Victor Andres Ronda Checchia:

”I undersøgelsen påviser vi i to simulerede modeller, at vi som samfund kan reducere og teoretisk set helt fjerne forskellene mellem børnene gennem den måde, vi indretter vores velfærdssystem på. For eksempel ved at have skoler og dagtilbud af høj kvalitet, der giver børnene mere lige muligheder i opvækstmiljøet, og især ved at investere i effektive indsatser, der løfter børn med svagere udgangspunkt. Derfor fjerner påvisningen af genernes betydning ikke betydningen af socialpolitik, tværtimod. Men det understreger, at for at forstå uligheden i færdigheder mellem børn, må vi også forstå indflydelsen fra gener, og hvordan biologiske, kulturelle og sociale forhold spiller sammen og udvikler sig samtidig. Her udgør vores resultater et vigtigt første bidrag”.   


Bag om undersøgelsen

  • Undersøgelsen er baseret på data fra det britiske kohortestudie ALSPAC, der indeholder genetiske data fra børn født mellem april 1991 og december 1992 og deres forældre samt survey-data om børnenes udvikling, adfærd, aktiviteter og hjemmelæringsmiljø.
  • Undersøgelsens data er finansieret af en donation fra TrygFondens Børneforskningscenter.
  • I undersøgelsen inkorporeres børnenes færdigheder, forældreinvesteringer i børnene og polygeniske scorer for uddannelse hos forældrene og børnene i en samlet dynamisk model for udviklingen af færdigheder. Det gør det muligt at estimere genernes betydning og evaluere de mekanismer, hvorigennem barnets og forældrenes gener påvirker barnets udvikling af færdigheder.     
  • Resultaterne er indsendt til fagfællebedømmelse i et internationalt videnskabeligt tidsskrift. Men da dette er en langvarig proces, er de på grund af deres samfundsmæssige væsentlighed også præ-publiceret i arbejdspapiret The Nurture of Nature and the Nature of Nurture: How Genes and Investments Interact in the Formation of Skills (Betalingsmur kan forekomme)     


Kontakt

Victor Andres Ronda Checchia, adjunkt,
TrygFondens Børneforskningscenter og Institut for Økonomi, Aarhus Universitet.
Mail: ronda@econ.au.dk
Tlf.: 8716 5218

Nyhed

Nyhedsarkiv