Hvis man som forælder overvejer at udskyde skolestarten for sit novemberbarn, tænker man formentlig mest på, om barnet er skoleparat og kan følge med kammeraterne fagligt og socialt. En række undersøgelser har imidlertid vist, at tidlig skolestart kan påvirke børnene negativt i teenageårene, for eksempel i forhold til kriminalitet og mentalt helbred. Og nu viser forskning fra Aarhus Universitet, som er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Journal of Health Economics, at hvis man som pige er blandt de yngste i klassen, øger det sandsynligheden for provokeret abort og alkoholforgiftning i teenagealderen.  

Helt konkret viser undersøgelsen, at piger, der er født i november og december, og som starter rettidigt i skole, har større sandsynlighed for abort og alkoholforgiftning i perioden fra de er 15 år, til de er 20 år end piger på samme alder, der er født tidligere på året. I 20-års-alderen har de 3 procentpoint større sandsynlighed for abort og 1,8 procentpoint større sandsynlighed for at blive indlagt med en alkoholforgiftning end piger i samme alder, der er født tidligere på året. Det lyder måske ikke af meget, men da forekomsten af aborter og alkoholforgiftninger i teenagealderen er lav, svarer det til en stigning på henholdsvis 36 pct. og 58 pct. i forhold til den gennemsnitlige sandsynlighed for abort og alkoholforgiftninger blandt 20-årige piger, forklarer Eva Rye Johansen, adjunkt, TrygFondens Børneforskningscenter og Institut for Økonomi, Aarhus Universitet, som står bag undersøgelsen. Hun mener dog ikke, at forældre alene af den grund bør udskyde skolestarten for piger, der er født sidst på året:

”Der er heldigvis kun få aborter og alkoholforgiftninger blandt teenagepiger i Danmark, og derfor er der trods den øgede risiko ikke ret mange af de unge skolestartere, der kommer i den situation. Derfor vil jeg ikke alene af den årsag anbefale, at man udskyder skolestarten for piger, der er født sidst på året. Men det er en vigtig viden at have, så man som forælder kan være ekstra opmærksom på sit barn, når det kommer i den alder, hvor kammeraterne begynder at drikke alkohol og få kærester”.     

Unge skolestartere får tidligere seksuel debut

Netop påvirkningen fra kammerater og klassetrin ser ud til at være drivkraften bag pigernes øgede risiko for abort i teenagealderen. Undersøgelsen viser nemlig også, at piger, der er blandt de yngste i klassen, har større sandsynlighed for at bruge hormonel prævention i 15-års-alderen og bo sammen med en kæreste og få barn som 22-årige. Det tyder på, at pigerne følger normerne blandt kammeraterne på deres klassetrin, og at de derfor er yngre end andre piger, når de begynder at få kærester og har deres seksuelle debut, siger Eva Rye Johansen og fortsætter:

”Med kærester og sex følger risikoen for uønskede graviditeter og abort, og det er formentlig derfor, vi ser en større sandsynlighed for abort blandt piger, der er yngst på deres klassetrin. Set i det lys kunne man godt overveje at indføre seksualundervisning for de yngste elever på ungdomsuddannelserne, så de får mere rådgivning end i dag, hvor seksualundervisningen primært ligger i folkeskolen”.

Påvirkning fra kammerater og klassetrin er formentlig også medvirkende til, at de yngste piger på klassetrinnet har større sandsynlighed for alkoholforgiftning i teenagealderen, men analyserne giver ingen entydig forklaring på, hvorfor det ser sådan ud, siger Eva Rye Johansen.

Effekterne ses ikke for mænd

Resultaterne i undersøgelsen er baseret på dansk registerdata og oplysninger om alder i 8. klasse for alle kvinder, der er født to måneder før og efter nytår fra november 1981 til februar 1992. Da årgangene efter den daværende lovgivning skulle starte i første 1. klasse det kalenderår, de fyldte 7 år, indfanger undersøgelsen de kvinder, der var ældst og yngst i klassen.

Kvinderne følges fra de er 15 år, til de er 30 år med henblik på at afdække, om tidlig skolestart har betydning for kvindernes risikoadfærd på kort og lang sigt. Resultaterne indikerer, at den øgede sandsynlighed for abort aftager ved 30-års-alderen, mens den øgede sandsynlighed for alkoholforgiftning vedvarer. Resultaterne om de langsigtede konsekvenser er dog statistisk usikre.  

For mænd fra samme årgange har tidlig skolestart ingen betydning for alkoholforgiftninger i teenagealderen eller for sandsynligheden for, at de tidligt bor sammen med en kæreste eller får barn. Det kan ifølge Eva Rye Johansen skyldes, at mænd og kvinder reagerer forskelligt på påvirkning fra ældre kammerater og klassetrin, og at der er forskel på gruppen af unge mandlige og kvindelige skolestartere, idet mange flere drenge end piger blev skoleudsat.

Bag om undersøgelsen

• Forskningen er publiceret i Journal of Health Economics i den videnskabelige artikel Relative age for grade and adolescent risky health behavior (pay wall may occur)
• Artiklen indgår som en del af Eva Rye Johansens ph.D Essays on Women´s Risky Health Behavior
• Undersøgelsens data er finansieret af Carlsberg Fonden
  
  

Kontakt

Eva Rye Johansen, adjunkt, TrygFondens Børneforskningscenter og Institut for Økonomi,
Aarhus Universitet
Mail: erjohansen@econ.au.dk
Tlf.: 50 92 70 33