Simon Calmar Andersen: ”Ro om udgifterne giver ro til at fokusere på kerneopgaven med at undervise”.

Stabile skolebudgetter er afgørende for elevernes udbytte af skolegangen, fortæller Simon Calmar Andersen til Weekendavisen.

02.12.2019 | Lone Amdi Boisen

Mange penge til skolerne giver ikke i sig selv bedre undervisning. Til gengæld er det afgørende for elevernes udbytte af skolegangen, at der er stabile budgetter. Det fortæller Simon Calmar Andersen, professor i statskundskab og leder af TrygFondens Børneforskningscenter, i en artikel i Weekendavisen d. 29. november, 2019:

”Hvis der er rimelig ro om budgetterne, uanset om udgiftsniveauet er lavt, har skolen ro til at planlægge arbejdet. Så iværksætter man ikke nye initiativer det ene år, hvor man har fået ekstra penge, for så at være nødt til pludselig at finde besparelser det næste år. Ro om udgifterne giver ro til at fokusere på kerneopgaven med at undervise. Ekstra penge skal målrettes for at have en effekt på elevernes læring,« siger Simon Calmar Andersen.

Denne konklusion er baseret på en undersøgelse af sammenhængen mellem kommunernes folkeskoleudgifter og elevernes karakterer ved afgangsprøverne i 9.klasse, som Simon Calmar Andersen i 2009 foretog sammen med Peter Bjerre Mortensen, professor i statskundskab, Aarhus Universitet.

Undersøgelsen er omtalt i artiklen ”En tvivlsom investering”, hvor journalist Henrik Dørge konkluderer, at der ikke er sammenhæng mellem børnenes faglige udbytte, og hvor mange penge rådhuset bruger på folkeskolen. En konklusion han baserer på, at stort set alle kommuner, som i en ny oversigt over karakterniveauet i landets 98 kommuner klarer sig bedre, end deres sociale baggrund tilsiger, bruger færre penge på folkeskolen end gennemsnittet. Tilsvarende bruger halvdelen af de kommuner, hvor eleverne får markant dårligere karakterer, end deres hjemmebaggrund tilsiger, flere penge på folkeskolen, end gennemsnittet af kommuner gør.  

Læs artiklen: En tvivlsom investering (Betalingsmur kan forekomme)   

I pressen