Mentorer får særligt udsatte unge i uddannelse og arbejde og kan være en god investering

Når udsatte unge tilknyttes en personlig mentor, kommer de i højere grad i uddannelse og job. Effekten er ikke stor, men for udsatte grupper er effekten betragtelig. Andelen af unge, der er i uddannelse efter et år, stiger fra 12 til 16 procent, når de unge modtager mentorstøtte, mens andelen af unge i arbejde stiger fra 5 til 7 procent. For unge med dårlige skolekundskaber stiger andelen i uddannelse med op mod 10 procentpoints. Det viser resultaterne af et effektstudie foretaget af professor Michael Rosholm og professor Michael Svarer, TrygFondens Børneforskningscenter, Aarhus Universitet.

Tirsdag den 24. marts 2015 kunne man i flere medier læse nyheden om, at ny forskning viser, at mentorordninger ikke får folk i job og uddannelse jf. en ny undersøgelse fra SFI. Læser man hele evalueringen af mentorordningen, er det tydeligt, at forskerne bag målingerne er mere tilbageholdende, og at resultaterne ikke står mål for de store avisoverskrifter, og at noget så samfundsaktuelt som mentorindsatser bør bygge på et solidt vidensgrundlag. Både internationalt og i en dansk kontekst findes der solide lodtrækningsforsøg af mentorordninger. De viser, at mentorer gør en lille, men målelig forskel. I nogle lande kan disse indsatser ikke betale sig, men i Danmark kan der være væsentlige besparelser at hente i form af reducerede udgifter til uddannelseshjælp. Det afgørende, når vi evaluerer programmer som mentorordninger er, at vi gør det på en robust måde – at der er tale om solide lodtrækningsforsøg. Matching-metoden som anvendes i SFIs evaluering har sine begrænsninger, som SFI forskerne også påpeger. Metoden leder kun til et retvisende effektmål i det omfang, at relevante forskelle mellem de som får en mentor og de som ikke gør, kan kontrolleres for i analysens registervariable. Hvis mentorstøtten oftere tildeles personer, der under alle omstændigheder har en mindre tilbøjelighed til at være i beskæftigelse eller under uddannelse, kan man komme til at undervurdere effekten af mentorstøtten. Det kunne fx ske, hvis sagsbehandlere oftere involverer en mentor i sager, hvor de vurderer, at den arbejdsløse mangler motivation eller har andre personlige udfordringer som gør, at de ikke mestrer deres hverdag. Så opstår der systematiske forskelle mellem mentorgruppen og ”kontrolgruppen”, som matching-metoden ikke kan håndtere. Præcis hvor meget det skævvrider resultaterne kan vi aldrig vide, hvilket gør det til et skrøbeligt grundlag at evaluere programmer på. På TrygFondens Børneforskningscenter, Aarhus Universitet, har professorer Michael Rosholm og Michael Svarer i samarbejde med Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering gennemført et lodtrækningsforsøg med mentorstøtte til unge på uddannelseshjælp i alderen 18-29 år. Mentorordningen, som er forløbet med deltagelse af 13 jobcentre fra Jylland og Sjælland, viser positive effekter for unge på uddannelseshjælp og for særligt udsatte unge er effekterne betragtelige. Resultaterne viser også, at mentorordninger ikke er for alle. Brugen af mentorer bør målrettes. Når det gælder chancen for at komme i uddannelse, har mentorerne en betydelig effekt på unge, der har gennemført folkeskolen med et lavt karaktergennemsnit på under 4. Her kommer 7-10 procentpoint flere i uddannelse af at have en mentor tilknyttet. Indsatsen er samtidig mindre effektiv for unge, som aldrig har gennemført en folkeskoleuddannelse. Ligeledes er mentorer mere gavnlige for unge, som har været væk fra uddannelsessystemet i længere tid (mere end 3 år) og unge, hvis mor eller far ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse. Mentorstøtten gør også en større forskel for kvinder end for mænd. I lodtrækningsforsøget hjalp mentorerne de unge med meget forskellige aktiviteter afhængigt af den unges behov. Nogle hjalp de unge op om morgenen og ud af døren, eller sendte motiverende SMS beskeder, ledsagede dem til lægen, hjalp med at ansøge om NEM ID og sociale tilskud, eller bisad i retten og eventuelt mæglede mellem borger og sagsbehandler. Det er støtte- og inspirationsmuligheder, de fleste af os har adgang til hos forældre og andre faglige og sociale netværk. Står man uden sådan et netværk som udsat ung, kan et ugentligt møde med en mentor gøre en verden til forskel. TrygFondens Børneforskningscenter er et interdisciplinært forskningscenter på Aarhus Universitet som er specialiseret i effektevalueringer inden for børn og unges trivsel i Danmark. Centeret er ledet af professor og tidligere vismand, Michael Rosholm og har mere end 40 tilknyttede forskere indenfor økonomi, pædagogik, psykologi, statskundskab, kriminologi, børns udvikling samt sprog. For yderligere information, kontakt venligst: Kamilla Trille Gumede; E: kgumede@econ.au.dk - Tlf.: 2155 1144