Børn af forældre med korte uddannelser har færre ord og dårligere sprog end børn fra mere veluddannede forældre. Det er påvist i talrige forskningsstudier, og de dårligere sprogfærdigheder sætter børnene bagud allerede inden skolestart og kan i mange tilfælde ses i testresultaterne hele vejen op gennem deres skoletid.

I 2013-2014 gennemførte forskere fra TrygFondens Børneforskningscenter på Aarhus Universitet derfor et såkaldt interventions-studie med lodtrækning, for at måle, om pædagogerne med en særlig sprogindsats i 3-5-års-alderen kan løfte børnenes sproglige færdigheder.

Interventionen fik navnet ”Fart på sproget” og foregik i børnehaver i otte repræsentativt udvalgte kommuner på tværs af landet. Børnehaverne blev inddelt i to grupper, hvor den ene gruppe af børnehaver fortsatte dagligdagen som sædvanligt. I den anden gruppe blev pædagogerne sendt på et 2-dages kursus, hvor de blev undervist i, hvordan de understøtter børns sproglige udvikling med f.eks. rim og remser og andre pædagogiske metoder, der kan hjælpe børn med at udvikle nye sproglige færdigheder. I de følgende 20 uger gennemførte pædagogerne sprogaktiviteter i børnehaverne, der systematisk understøttede konkrete læringsmål.

Professor Dorthe Bleses fra TrygFondens Børneforskningscenter på Aarhus Universitet var i sin tid var ansvarlig for udvikling af interventionen ”Fart på sproget”.

”Pædagoger og medhjælpere fik viden og redskaber til at styrke det sproglige læringsmiljø for børnene og også mulighed for at bruge deres professionelle dømmekraft, så de kunne anvende metoderne i praksis. Her så vi, at en systematisk tilgang til arbejdet med sprog i dagtilbud kan løfte alle børns sprog rigtig meget,” siger Dorthe Bleses.

Særlig gruppe børn havde stadig glæde af sprogindsats

Senere indsamlede et udvidet hold med forskere fra ROCKWOOL Fonden og TrygFondens Børneforskningscenter spørgeskemabesvarelser fra børnenes forældre, og da børnene nåede skolealderen, indgik også børnenes resultater fra nationale test og trivselsundersøgelser i en ny undersøgelse af langsigtede effekter.

Og effekterne var til at måle. Børnene i de børnehaver, der modtog den særlige sprogindsats, fik hurtigt et mere sikkert og varieret sprog. Og flere år senere, da børnene gik i 2. klasse, kunne forskerne stadig konstatere en forskel.  

Men nu kun blandt én helt bestemt gruppe børn: Nemlig de børn i de familier, hvor forældrene havde korte uddannelser og hvor børnene gik i skoler, hvor det gennemsnitlige karakterniveau ved afgangseksamen ligger i den lave ende (dvs. blandt de 40 procent laveste af alle skoler).

”Årsagen til, at det netop er disse børn fra mindre ressourcestærke hjem og på mindre ressourcestærke skoler, der stadig i 2. klasse så ud til at have glæde af den særlige sprogindsats dengang i børnehavetiden er, at børnenes forældre efterfølgende gjorde en særlig indsats for selv at følge op på det sprog-arbejde, som pædagogerne havde startet, da børnene var små. Det kan vi se via deres spørgeskemabesvarelser, ” fortæller seniorforsker Miriam Gensowski fra ROCKWOOL Fonden.

Forældre satte turbo på godnathistorierne 

Spørgeundersøgelser blandt forældrene tre år efter interventionen viste nemlig, at disse børns forældre f.eks. læste mere højt for deres børn og med deres børn, og talte mere med dem end kortuddannede forældre ellers gør. Hvorfor den samme effekt ikke ses blandt børn af forældre med lange uddannelser, siger forskningsstudiets data ikke noget om.

Og det er særligt interessant, at forskerne her kan kortlægge, hvordan en ”investering” fra det offentlige (sproginterventionen) medvirker til, at forældrene som privatpersoner også valgte at investere mere af deres egen tid på at støtte deres børns sproglige udvikling, fortæller Miriam Gensowski.

”I økonomisk forskning ser vi typisk på effekten af en intervention (f.eks. en investering eller en indsats) men her ser vi, at to forskellige typer af ”investeringer” (det offentliges og forældrenes) spiller sammen og er med til at reducere uligheden i de nationale tests blandt børn af forældre med hhv. korte og lange uddannelser. Det betyder, at der er grund til at interessere sig mere for, hvordan vi som samfund kan fremme den type indsatser, ” siger hun.

Gode læsere bliver gode til matematik

Forskerne bag undersøgelsen kan også konstatere, at den gruppe børn, der i skolealderen så ud til at have glæde af den særlige sprogindsats i børnehaven, også havde bedre resultater i matematik, da eleverne i 3. klasse, deltog i de nationale tests. Disse elever ser også ud til at have bedre trivsel.

”Sandsynligvis er det de bedre færdigheder i læsning, der spiller ind på resultaterne for matematik og trivsel. Hvis man er en dygtig læser, forstår man bedre indholdet af matematikopgaverne. Og klarer man sig godt fagligt, har man også et bedre fundament for at trives i skolen, end elever, som har svært ved at følge med i undervisningen. I det lys er det jo ekstra glædeligt, at de positive effekter også på lang sigt fastholdes for de børn, som har allermest brug for det,” siger Dorte Bleses.

Forskerne fra TrygFondens Børneforskningscenter på Aarhus Universitet har efterfølgende bygget videre på de gode resultater med en ny sprogindsats, ”Vi lærer sammen”, som alle kommuner nu kan få adgang til at bruge og hjælp til at implementere.