Ny evaluering: Obligatoriske sprogprøver gavner ikke elever i udsatte boligområder

De obligatoriske sprogprøver for elever på skoler i udsatte boligområde skal forhindre fagligt efterslæb, men de har ingen gavnlig effekt på børnenes sproglige udvikling og trivsel. Det viser en ny evaluering, som er foretaget af forskere fra TrygFondens Børneforskningscenter og Epinion for Børne- og Undervisningsministeriet. En del af forklaringen skal givetvis findes i gennemgribende metodiske problemer med sprogprøverne.

Foto: Martin Gravgaard

For elever, som har svært ved det danske sprog, kan det have stor betydning, hvor de går skole. På skoler, hvor mere end 30 pct. af eleverne bor i et udsat boligområde, skal eleverne nemlig bestå en obligatorisk sprogprøve for at rykke op i næste klasse. Det gælder alle elever i børnehaveklassen. Og det gælder tosprogede elever i 1. – 9.kl., som skal ophøre med at modtage supplerende undervisning i dansk som andetsprog, eller som har modtaget supplerende undervisning i dansk som andetsprog i op til fire år.

De obligatoriske sprogprøver blev vedtaget i maj 2018 af VLAK-regeringen, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti som en del af den politiske aftale om at bekæmpe parallelsamfund og trådte i kraft i august 2019. Formålet med sprogprøverne er at forhindre fagligt efterslæb ved at sikre, at eleverne har tilstrækkelige dansksproglige kompetencer til at kunne følge med i den daglige undervisning og indgå i faglige og sociale fællesskaber. Men en omfattende evaluering, som offentliggøres af Børne- og Undervisningsministeriet i dag, viser, at sprogprøverne ikke har haft den ønskede effekt. Evalueringen er gennemført af forskere fra TrygFondens Børneforskningscenter, Aarhus Universitet, og konsulentvirksomheden Epinion for Børne- og Undervisningsministeriet. På vegne af forskergruppen trækker professor Dorthe Bleses fra TrygFondens Børneforskningscenter hovedkonklusionen op således:

”Evalueringen viser, at de obligatoriske sprogprøver ikke har nogen dokumenteret gavnlig effekt på elevernes sproglige udvikling eller trivsel. Hvis noget er der indikationer på, at sprogprøven kan påvirke de ældste elevers trivsel negativt, fordi de bliver bange og nervøse for at miste deres klassekammerater og klassefællesskab, hvis de ikke består sprogprøven og må gå et klassetrin om.” 

Gennemgribende metodiske problemer med sprogprøverne

Evalueringen er baseret på tre skoleår, som er atypiske - nemlig skoleåret 2019/2020, hvor sprogvurderingerne skulle implementeres, og de efterfølgende to skoleår, som var påvirket af Corona. Men selv med dette forbehold i baghovedet belyser evalueringen en række faktorer, som formentlig bidrager til, at sprogprøverne ikke har nogen positiv effekt for eleverne. Det handler især om gennemgribende metodiske problemer med sprogprøverne, som betyder, at det er svært at gennemføre og vurdere dem ensartet.

I børnehaveklassen skyldes det ikke mindst, at der er en høj grad af valgfrihed i forhold til, hvordan en delprøve gennemføres, hvor meget af en delprøve, der gennemføres, hvilke spørgsmål den enkelte elev får, og hvor meget hjælp den enkelte elev får.   

Eksempelvis beskriver evalueringen, at sprogprøven i børnehaveklassen gennemføres ved, at eleverne sidder i en rundkreds, og i nogle deltest betyder det, at sværhedsgraden afhænger af elevens placering i rundkredsen. For eksempel får eleverne i en deltest om ordforråd det samme spørgsmål, som kunne være:  ”Nævn et eksempel på frugt”. Det er let at besvare for de første elever, som måske siger ”æble” eller ”pære”. Men det er sværere for dem, der er nummer 6 eller 10 i rundkredsen. Ligeledes er der stor valgfrihed i forhold til, hvilke spørgsmål børnehaveklasselederen stiller - og der er formentlig stor forskel på, om børnene skal finde eksempler på ”dyr” og ”farver” eller på ”havdyr” og ”lande” – navnlig hvis man er en af de sidste i rundkredsen.

Samlet set betyder opbygningen af sprogprøven, at det ikke er muligt for børnehaveklasselederne at gennemføre sprogprøven ensartet på tværs af elever og klasser, forklarer Dorthe Bleses og uddyber:

”Det betyder, at der ikke er sikkerhed for, at børn med samme sproglige kompetencer får mulighed for at opnå samme resultat i sprogprøven, fordi de simpelthen bliver testet i forskellige spørgsmål med vidt forskellig sværhedsgrad.”

Stor uenighed om bedømmelsen af samme prøveforsøg

Et andet metodisk problem for sprogprøverne i både børnehaveklassen og 1. – 9. klasse er, at det ikke er præcist beskrevet, hvordan børnehaveklasseledere og lærere skal bedømme elevernes præstationer. Derfor bliver bedømmelserne i høj grad baseret på den enkeltes subjektive skøn.

Betydningen af dette påvises konkret i evalueringen, hvor børnehaveklasseledere og lærere med erfaring i sprogprøverne vurderer videooptagelser af konkrete sprogprøveforsøg i børnehaveklassen og 4. klasse meget forskelligt. Bedømmelsen af samme prøveforsøg kan i nogle tilfælde variere fra en toppræsentation til, at eleven stort set ikke opfylder nogle af kravene til at være sprogparat.

Det er også slående, at der ikke blot er uenighed om bedømmelsen, men at uenigheden faktisk er allerstørst mellem bedømmerne og elevens egen børnehaveklasseleders/lærers bedømmelse af det faktiske forsøg. Det tyder på, at det ikke alene er elevens præstation i prøvesituationen, der er udslagsgivende for bedømmelsen, men at børnehaveledere/lærere er påvirket af andre ting, som for eksempel deres forhåndsopfattelse af elevens sprog.

Dermed giver sprogprøverne i mange tilfælde ikke det præcise og korrekte billede af elevernes sproglige kompetencer, som er nødvendigt for at målrette den efterfølgende sprogstimulering til elevernes behov. Og i sidste ende kan det få betydning for, om en elev skal gå et klassetrin om. Det er ikke rimeligt, mener Dorthe Bleses:

”Hvis man skal anvende en prøve, som har så stor betydning for børns skolegang, skal man være ekstra sikker på, at eleverne bliver vurderet ensartet og korrekt. Men i forhold til de obligatoriske sprogprøver må vi se sige, at der er så store metodiske vanskeligheder, at det er tvivlsomt, hvad sprogprøverne måler, og hvordan man kan følge op på dem - og der er ingen indikationer på, at de løser det, der var formålet med at indføre dem. Det bør have konsekvenser for den fremtidige brug.”

Om sprogprøven

  • I børnehaveklassen skal alle elever tage sprogprøven. De har tre obligatoriske samt et frivilligt forsøg til at bestå. Hvis eleven vurderes ikke-sprogparat ved et prøveforsøg, skal skolen følge op med en målrettet sprogstimulerende indsats for eleven både i skolen og i hjemmet. Vurderes eleven ikke sprogparat ved det tredje obligatoriske eller fjerde frivillige sprogprøveforsøg, skal eleven som udgangspunkt gå børnehaveklassen om i det efterfølgende skoleår. 
  • I 1. - 9. klasse har eleverne fire forsøg til at bestå sprogprøven. Elever, som ikke består fjerde og sidste forsøg, skal gå sit klassetrin om og fortsætte med at modtage supplerende undervisning i dansk som andetsprog.
  • En elev kan maksimalt gå ét klassetrin om fra børnehaveklassen til 9. klasse.  
  • Sprogprøven til børnehaveklassen blev udviklet og afprøvet i skoleåret 2018/19 af et konsortium bestående af Deloitte, Syddansk Universitet, Professionshøjskolen Absalon, UC Lillebælt og UC Syd i samarbejde med 22 frivillige skoler.
  • Sprogprøverne til 1. – 9. kl. blev udviklet af et konsortium bestående af Professionshøjskolen Absalon, Syddansk Universitet, Oslo Universitet, UC Syd og Deloitte.

Fakta

Vi bestræber os på at leve op til Danske Universiteters principper for god forskningskommunikation. Derfor er artiklen suppleret med følgende oplysninger:

Studietype: Evalueringen kombinerer statistisk analyse, kvalitativ analyse, surveys, kvalitative interviews, casestudier og undersøgelser af forskellige bedømmeres vurdering af samme prøveforsøg.

Eksterne samarbejdspartnere: Evalueringen er foretaget af TrygFondens Børneforskningscenter og Epinion for Børne- og Undervisningsministeriet.

Ekstern finansiering: Evalueringen er finansieret af Børne- og Undervisningsministeriet.

Interessekonflikt: Ingen

Link til rapport: 
Evaluering af obligatoriske sprogprøver  
Bilagsrapport

Kontakt: Dorthe Bleses, professor
TrygFondens Børneforskningscenter og Institut for Kommunikation og Kultur, Aarhus Universitet
Mail: bleses@cc.au.dk
Mobil: 93 50 83 54

Nyhedsarkiv