Hvilke indsatser virker i danske dagtilbud? Kortlægning af evidensbaserede indsatser.
Dorthe Bleses, Nanna Bøgh Laursen, Marlene Vita Kristensen, & Nynne Thorup Horn
Sammenfatning
Nyere dansk forskning peger på, at danske dagtilbud ikke formår at styrke alle børns sproglige, matematiske og socioemotionelle kompetencer i tilstrækkelig grad. Således har dansk forskning vist store forskelle i børns tidlige sproglige, matematiske og socioemotionelle udvikling, til trods for at langt størstedelen af danske børn tilbringer fire år eller mere i dagtilbud.
Med den styrkede pædagogiske læreplan er der kommet større fokus på evidensbaserede indsatser, og en netop udgivet rapport om implementering af indsatser på dagtilbudsområdet viser, at videnskabelig evidens for effekter på børnenes udbytte har stor betydning for kommunernes valg af nye pædagogiske indsatser. Derfor er formålet med denne publikation at formidle et samlet vidensoverblik over evidensbaserede indsatser på dagtilbudsområdet for at give kommunale beslutningstagere og andre interessenter et overblik over de afprøvede indsatser, der har effekt på børnenes udbytte.
Vidensoverblikket inkluderer 19 indsatser, der alle er undersøgt i lodtrækningsforsøg eller andre evalueringsdesign, hvor en kontrolgruppe gør det muligt at undersøge indsatsernes effekter for at opnå så pålidelige resultater som muligt. Den overordnede konklusion er, at der findes en række indsatser, der er velafprøvede i en dansk dagtilbudskontekst med veldokumenterede effekter. Fælles for de 19 indsatser er, at de har størst effekt for børnenes sproglige kompetencer efterfulgt af matematiske kompetencer, mens der ses mindre effekter for socioemotionelle kompetencer.
I vidensoverblikket finder vi en række kendetegn ved de indsatser, der har den største effekt. Således har indsatserne størst effekt på børnenes sproglige og matematiske kompetencer, når der er et stærkt fokus på interaktionskvaliteten mellem voksne og børn; når der arbejdes med faste læringsmål; og når det pædagogiske personale selv udvælger læringsaktiviteterne. Fælles for de mest effektive indsatser er også, at de kan indgå som en del af den eksisterende pædagogiske praksis, dvs. de er relativt korte og kan anvendes parallelt med andre indsatser.
I en række af de beskrevne indsatser er der ikke bemærkelsesværdige forskelle mellem udbyttet for piger og drenge eller børn med forældre inden eller uden for arbejdsmarkedet, og forældrenes uddannelsesgrad har også kun i begrænset omfang betydning for børnenes udbytte.
Flere af indsatserne viser, at dagtilbuddets implementering af indsatsen har stor betydning for effekten på børnenes udvikling. I jo højere grad indsatsen gennemføres som intenderet, des større er børnenes udbytte. Dette peger på vigtigheden af at understøtte implementeringen af indsatser i højere grad end det er tilfældet i dag. Hvordan implementeringsprocessen bedst kan understøttes fremgår af en ny rapport, der udgives samtidigt med dette vidensoverblik.