Frivillige nationale test kan ramme svage elever
Folkeskoleelever fra ressourcesvage hjem har stort fagligt udbytte af de nationale test. Men samtidig er det netop de skoler med flest ressourcesvage elever, der er mest tilbøjelige til at vælge testene fra.
Konklusionen i en ny forskningsartikel fra TrygFondens Børneforskningscenter på Aarhus BSS er klar: De nationale test i læsning og matematik løfter elevernes faglige niveau, og effekten kan ses både tre og fire år efter. Især de elever, som kommer fra hjem med lav indkomst og lavt uddannelsesniveau, bliver bedre af at blive testet.
Samtidig viser undersøgelsen, at de skoler, der har en stor andel elever fra ressourcesvage hjem, er de skoler, som er mest tilbøjelige til at vælge testene fra, selvom de i dag er obligatoriske.
”Det er en modsætning, som politikerne bør have med i deres overvejelser, når de beslutter, hvordan test-ordningen skal være i fremtiden,” mener Simon Calmar Andersen, professor og centerleder ved TrygFondens Børneforskningscenter på Aarhus BSS.
Ifølge regeringens forståelsespapir skal de nationale test afskaffes i de mindste klasser og muligvis sættes i bero på alle klassetrin. Samtidig er en evaluering af de nationale test, som den forrige regering satte i gang, på vej. I mellemtiden har flere udtrykt ønske om, at de nationale test skal være frivillige for den enkelte skole.
”Vores forskning tyder på, at en frivillig ordning kan få en uheldig effekt. Der er stor risiko for, at de elever, som får det største faglige udbytte af at blive testet, er de elever, som fremover ikke vil blive det, hvis politikerne vælger at gøre de nationale test frivillige,” siger Simon Calmar Andersen, som har lavet undersøgelsen sammen med professor Helena Skyt Nielsen også fra TrygFondens Børneforskningscenter, Aarhus BSS.