Faglig støtte styrker udsatte børns trivsel

Evaluering af satspuljeinitiativet "Styrket faglighed blandt udsatte børn i folkeskolen" viser, at indsatserne i projektet har positiv effekt på flere områder af børns trivsel. På kort sigt kan evalueringen dog kun påvise begrænset effekt på børnenes faglige kompetencer.

11.09.2019 | Lone Amdi Boisen

Det er ingen let opgave at forbedre de faglige resultater blandt udsatte børn og børn med svag socioøkonomisk baggrund. Men strukturerede og forskningsbaserede indsatser i skole og hjem kan øge børnenes trivsel på flere områder, og der er tendenser til, at indsatserne også kan styrke børnenes faglige kompetencer. Det viser evalueringen af satspuljeprojektet Styrket faglighed blandt udsatte børn i folkeskolen, som TrygFondens Børneforskningscenter har foretaget i samarbejde med Rambøll Management Consulting og Via University College. Projektet blev igangsat af satspuljepartierne i 2015 og afprøver fire indsatser, som har til formål at forbedre det faglige niveau i dansk og matematik hos udsatte børn eller børn med svag socioøkonomisk baggrund. Disse børn klarer sig nemlig i gennemsnit dårligst i den danske folkeskole, og det kan have betydning for deres muligheder for at gennemføre en ungdomsuddannelse og få et godt voksenliv.

Derfor er det umiddelbart nedslående, at evalueringen ikke finder signifikante faglige effekter af indsatserne for udsatte børn og børn med svag socioøkonomisk baggrund. Det vil sige, at børn, som deltager i indsatserne, ikke ser ud til at klare sig bedre i læsning og matematik end børn, der kun deltager i den almindelige undervisning. Men alligevel er det alt for tidligt at afskrive indsatserne, fastslår Michael Rosholm, professor og forskningsleder ved TrygFondens Børneforskningscenter, Aarhus Universitet, som har stået for den kvantitative del af evalueringen:

”Det har mindsket effekten, at indsatserne langt fra altid blev gennemført, som de skulle, og at det var  vanskeligt at rekruttere deltagere, hvilket betyder, at det er svært at få statistisk styrke til at påvise en effekt. Derudover viser evalueringen, at der er store og positive effekter på børnenes trivsel, hvilket langt hen ad vejen er mindst lige så vigtigt som de faglige mål. Sammen med tendenser til positive faglige effekter, gør det, at vi ikke kan udelukke, at indsatserne har effekt på elevernes faglige kompetencer eller kan få det på længere sigt, selv om vi altså ikke finder noget signifikant på den korte bane”.

Faglig støtte i skolen giver støtte og inspiration
To af indsatserne i projektet er skolerettede, nemlig Struktureret elevsamarbejde på tværs af årgange og Supplerende faglig støtte fra studerende. De foregår i undervisningen og er målrettet skoler, hvor mindst fem elever i klassen har forældre med grundskole eller gymnasial uddannelse som højst fuldførte uddannelse.

I Struktureret elevsamarbejde læser 8. klasses-elever sammen med yngre elever i 3. eller 5. klasse 3x45 minutter om ugen i 14 uger. I Supplerende faglig støtte laver en gruppe elever fra 3. eller 5. klasse, der er fagligt udfordrede i matematik, matematikøvelser med lærer- eller pædagogstuderende i en periode på 14 uger.

Evalueringen viser, at de skolerettede undersøgelser ikke har effekt på børnenes faglige kompetencer i læsning eller matematik målt med de nationale test. Til gengæld er der positive effekter på elevernes oplevelse af ”støtte og inspiration” og ”ro og orden”, som dog ikke varer året ud. Trivselseffekterne gør, at det bestemt ikke kan udelukkes, at indsatserne kan styrke elevernes faglige kompetencer på sigt, mener Michael Rosholm:

” Når eleverne føler sig motiverede for at læse og lave matematik, kan det påvirke deres indstilling og arbejdsindsats i fagene og dermed forbedre deres faglige resultater på sigt. Derudover er det værd at være opmærksom på, at vi i evalueringen måler elevernes faglige fremskridt ved hjælp af de nationale test, som jo måler bredt på faglige kompetencer. Det gør det meget sværere at påvise et fagligt fremskridt, end hvis vi havde målt specifikt på det fagindhold, som eleverne trænede sammen med de ældre elever eller de studerende.”

Støtte i hjemme kan have faglig effekt
Det samme gør sig gældende for de to andre indsatser, der hedder Makkerlæsning og Klub Penalhus. Disse to indsatser foregår udenfor skolen og er målrettet udsatte børn, det vil sige børn, som enten er anbragt uden for hjemmet, eller som modtager en forebyggende foranstaltning i hjemmet. Derudover er de to indsatser afprøvet på fagligt udfordrede børn for at sikre, at der indgik tilstrækkeligt mange børn i analysematerialet.

I Makkerlæsning læser barnet tre gange om ugen i 16 uger sammen med en forælder eller en anden omsorgsperson ved hjælp af forskellige teknikker, som hjælper barnet til at læse mere aktivt og blive en bedre læser. Forældrene læser altså ikke nødvendigvis mere med barnet, men de læser på en anden måde.

I Klub Penalhus modtager barnet seks gange i løbet af 16 uger en pakke med bøger, matematikmaterialer og spil. Pakkerne har forskellige temaer som for eksempel ”Galapagos” og ”højtider og festdage” og indeholder også et brev fra enten Hella Joof eller Jacob Riising. Ideen er, at brevene skal give børnene lyst til at gå i gang med materialerne i pakken, og at det skal smitte af på deres motivation for at læse og lave matematik og dermed i sidste ende deres faglige resultater.

Evalueringen viser, at begge indsatser har positive og langsigtede effekter på børnenes trivsel, og blandt andet er med til at mindske hyperaktivitet, opmærksomhedsproblemer og vanskeligheder i forhold til jævnaldrende. Det skyldes ifølge den kvalitative evaluering især den ramme for alenetid med en makker, som makkerlæsningen skaber, og den lystbetonede tilgang i Klub Penalhus, som gør børnene gladere for at læse og gå i skole.

Disse to faktorer er også drivende for, at der i Makkerlæsning og Klub Penalhus er påvist tendens til effekt eller effekt på læsning for de fagligt udfordrede børn. Det indikerer, at der også kan være positive faglige effekter for udsatte børn, siger Michael Rosholm:

”Når der er effekt for de fagligt udfordrede børn, kan der også meget vel tænkes at være effekt for de udsatte børn, når de får mere ro på og overskud til at fokusere på det faglige. Og det ser navnlig makkerlæsningen ud til at bidrage til. Derudover var vi i evalueringen af de skoleunderstøttende undersøgelser udfordret af rekrutteringsproblemer, idet vi havde håbet på at få 320 udsatte børn til at deltage, men endte med omkring 100, som vi så supplerede op med fagligt udfordrede børn. Det betyder, at det statistisk set er svært at påvise effekter for de udsatte børn. Men derfor kan de sagtens være der.” 

Bag om evalueringen.

  • Satspuljeprojektet Styrket faglighed blandt udsatte børn i folkeskolen blev igangsat i 2015. Det afprøver og evaluerer 2 skolerettede indsatser (Struktureret elevsamarbejde på tværs af årgange og Supplerende faglig støtte fra studerende) og 2 skoleunderstøttende indsatser (Makkerlæsning og Klub Penalhus). Det er drevet i samarbejde mellem Socialstyrelsen og Styrelsen for Undervisning og Kvalitet.
  • De fire indsatser er evalueret af TrygFondens Børneforskningscenter i samarbejde med Rambøll Management Consulting og Via University College.
  • Indsatserne er evalueret ved hjælp af et lodtrækningsforsøg. Det vil sige, at det ved lodtrækning er bestemt, hvem der får indsatsen (indsatsgruppe), og hvem der bliver sammenligningsgruppe. På den måde ligner børnene i de to grupper i gennemsnit hinanden i starten af forløbet, og forskelle i fagligt niveau og trivsel ved slutningen af forløbet skyldes indsatsen.  
  • Evalueringen inddrager både kvantitative data og kvalitative data.
  • Resultaterne skal læses med forbehold for, at der i undersøgelsen var store problemer med rekruttering og frafald samt implementering af indsatserne. Desuden blev de deltagende 5. klasses-elever i læsning og matematik testet på et niveau over deres klassetrin. 

 

 

Læs mere

Læs rapporten: Evaluering af skolerettede og skoleunderstøttende indsatser i projekt "Styrket faglighed blandt udsatte børn i folkeskolen" 

Læs praksisrettet resumé: Evaluering af to skolerettede og to skoleunderstøttende indsater målrettet udsatte børn 

Læs Børne- og Undervisningsministeriets pressemeddelelse: Evaluering af initiativ om udsatte børns faglighed

Læs om Struktureret elevsamarbejde på tværs af årgange (dansk) på emu.dk

Læs om Supplerende faglig støtte fra studerende (matematik) på emu.dk


Kontakt

Professor Michael Rosholm, TrygFondens Børneforskningscenter og Institut for Økonomi, Aarhus Universitet. 

Mail: rom@econ.au.dk
Tlf.: 8716 4832

Nyhed