Der ligger mange overvejelser bag unges uddannelsesvalg, og for den enkelte unge er det uden tvivl et gode at komme ind på det gymnasie, man har som førsteprioritet. Men et nyt forskningsstudie viser, at i 2009 havde ansøgere med ikke-vestlig baggrund 9 procentpoint lavere sandsynlighed for at blive optaget på deres foretrukne gymnasie end ansøgere med vestlig baggrund, selv når man tager højde for forskelle i 9. klasses karakterer, forældres uddannelsesmæssige baggrund, hvilken folkeskole de søgte fra, og hvilket gymnasie de søgte til. Til sammenligning blev omtrent 81 procent af alle ansøgere optaget på deres foretrukne gymnasie.

Studiet, som netop er blevet accepteret i tidsskriftet American Political Science Review, er gennemført af Thorbjørn Sejr Guul, der er lektor i statskundskab ved Syddansk Universitet og tilknyttet TrygFondens Børneforskningscenter ved Aarhus Universitet. I studiet bruger han registerdata til at undersøge, om der fandt etnisk forskelsbehandling sted i optagelsen af ansøgere på danske gymnasier i perioden 2009-2012:  

”Resultaterne indikerer, at selvom det ikke var intentionen, spillede etnicitet i perioden 2009-2012 en væsentlig rolle for, om ansøgerne fik mulighed for at gå på det gymnasie, som de ønskede. Selv før afstandskriteriet blev indført som det afgørende kriterium for fordeling af elever til overefterspurgte gymnasier, var det frie gymnasievalg altså ikke lige frit for alle elever.”

Gymnasiereform halverede forskelsbehandlingen

Det er dog bemærkelsesværdigt, at forskellen mellem vestlige og ikke-vestlige ansøgeres sandsynlighed for at komme ind på deres favoritgymnasie faldt til det halve i 2010. Det skyldes ifølge forskeren, at gymnasierne her fik mulighed for at eje deres egne bygninger samtidig med, at taxameterbetalingen pr. elev blev hævet:

”Reformen i 2010 gjorde det muligt og mere attraktivt for gymnasierne at optage flere elever, og som en konsekvens heraf steg både det samlede antal elever og andelen af elever med ikke-vestlig baggrund, der fik opfyldt deres førsteprioritet. Reformen fjernede dog ikke forskelsbehandlingen men reducerede den. Det viser, at politiske beslutninger om for eksempel tildeling af ressourcer kan have konsekvenser for graden af etnisk forskelsbehandling. Dette bør politikerne være bevidste om, når de ændrer på fordelingsregler og incitamentsstrukturer."   

Flere mulige forklaringer på forskelsbehandling

Der kan ifølge Thorbjørn Sejr Guul være flere forklaringer på, at gymnasierne i perioden forskelsbehandler ansøgerne på baggrund af etnicitet. Én mulighed er, at de trækker på ubevidste stereotyper, når de vælger, hvem de vil optage. En anden, at de bevidst prøver at undgå, at sammensætningen af vestlige- og ikke-vestlige elever på deres gymnasie ændrer sig. En forklaring, som understøttes af, at andelen af elever med ikke-vestlig baggrund forblev den samme efter 2010 trods det stigende elevoptag.

Thorbjørn Sejr Guul afviser til gengæld, at forskelsbehandlingen skyldes, at gymnasierne fravælger ansøgere med ikke-vestlig baggrund, fordi de objektivt set har lavere sandsynlighed for at gennemføre uddannelsen og udløse et færdiggørelsestaxameter:

”Kigger man på perioden inden 2009, havde ikke-vestlige indvandrere ganske vist mindre sandsynlighed for at gennemføre deres stx-uddannelse på normeret tid. Men tager man højde for forskelle i karaktergennemsnit fra 9. klasse, er forskellen i gennemførselsprocent kun knap 3 procentpoint. Tilsvarende havde kvindelige studerende 2 procentpoint højere gennemførselsprocent end mandlige, når man tager højde for forskellige karakterer. Men kvindelige studerende havde ikke af den grund større sandsynlighed for at få deres førsteprioritet. Faktisk havde de en anelse lavere sandsynlighed for at komme ind på deres favoritgymnasie i den pågældende periode."

Bag om undersøgelsen:

• Studiet kombinerer registerdata med difference-in-difference design og fixed effects-estimater.
• Læs forskningsartiklen: Political Solutions To Discriminatory Behavior

Kontakt

Thorbjørn Sejr Guul, adjunkt
Syddansk Universitet og TrygFondens Børneforskningscenter, Aarhus Universitet
Mail: tguul@sam.sdu.dk
Tlf.: 65 50 32 97