Enkle indsatser kan øge børn og unges læring

En ny metaanalyse fra TrygFondens Børneforskningscenter viser, at det med ret enkle indsatser er muligt at løfte børn og unges læring betydeligt. Særligt tidlige indsatser kan øge børnenes læring, hvis forskere og praktikere samarbejder om at udvikle og identificere effektive indsatser.

04.03.2021 | Lone Amdi Boisen

Grafen viser sammenhængen mellem børnenes gennemsnitlige alder på interventionstidspunktet og de omkostningsstandardiserede effektstørrelser i de 10 lodtrækningsforsøg med 18 indsatsgrene, der indgår i metaanalysen.

Hvis man kommer til verden i Danmark, står velfærdssamfundet klar med en lang række serviceydelser, der skal sikre alle børn en god start og lige muligheder i livet. Gratis sundhedspleje, betalt barsel, dagtilbud, som alle har råd til, og fri og lige adgang til skolegang og videregående uddannelser for blot at nævne nogle. Alligevel er Danmark ikke bedre end lande med anderledes og mindre generøse velfærdsmodeller som f.eks. USA, når det handler om at bryde den sociale arv, så børn af forældre med ingen eller kort uddannelse også via uddannelse kan kravle op ad den sociale rangstige.

En mulig årsag til, at de store investeringer ikke fører til større lighed i muligheder, er, at dagtilbud og skoler ikke i tilstrækkelig grad formår at indfri børnenes potentiale. I hvert fald viser en ny metaanalyse fra TrygFondens Børneforskningscenter ved Aarhus Universitet, at det med ret enkle og billige indsatser er muligt at styrke børn og unges læring betydeligt, og at der navnlig er et stort potentiale for at øge de mindste børns sproglige og kognitive læring, hvis man satser på at styrke læringsmiljøet i dagtilbud.

Analysen er baseret på en række forskningsbaserede indsatser til at styrke børn og unges læring, der er afprøvet og evalueret i ti lodtrækningsforsøg blandt 30.578 danske børn og unge. Fælles for indsatserne er, at de lægger ret få elementer oven på de almindelige praksisser, og at de i gennemsnit øger læringen med 0,16 standardafvigelse og en omkostningseffektivitet på 0,18 standardafvigelse pr. 100 dollars pr. barn. De allermest effektive indsatser øger læringen med 0,5 standardafvigelse og en omkostningseffektivitet på over 0,8 standardafvigelse pr. 100 dollar pr. barn. Det er markante resultater, da effektstørrelser på 0,1 - 0,2 standardafvigelse i videnskabelige undersøgelser i en dansk skolesammenhæng anses for at være betragtelige. Resultaterne afspejler det læringsløft, det er muligt at opnå blandt danske børn og unge, hvis man tilrettelægger indsatserne optimalt. Det bør have konsekvenser for den måde, vi prioriteter ressourcerne på i det danske velfærdssamfund, mener professor Michael Rosholm, som sammen med kolleger med tilknytning til TrygFondens Børneforskningscenter står bag både metaanalysen og de lodtrækningsforsøg, den baserer sig på:

”Resultaterne viser, at det med ret enkle indsatser er muligt at løfte læringen over hele aldersspektret fra 1,5 år til 24 år, men at det er særligt omkostningseffektivt at investere i tidlige indsatser. Man får simpelthen mere læring for hver krone, man investerer i børnene, jo yngre de er. Hvis man ønsker at skabe reelt lige muligheder, bør hele børne- og ungeområdet derfor opprioriteres, og de ekstra ressourcer især anvendes på tidlige indsatser, forudsat at man identificerer og investerer i indsatser, der er effektive”.

Systematisk samarbejde mellem forskere og praktikere er vejen frem

Netop identifikationen af effektive indsatser er et springende punkt. For selvom metaanalysen viser, at tidlige indsatser er allermest omkostningseffektive, når det handler om at styrke børn og unges læring, er de mindst effektive indsatser i analysen også at finde blandt de tidlige indsatser. Michael Rosholm advarer derfor mod at tro, at man automatisk styrker de yngste børns læring og udvikling, bare fordi man poster flere midler i dagtilbudsområdet eller bevidstløst implementerer minimumsnormeringer over hele landet. 

I stedet bør man ifølge professoren satse offensivt på at skabe en systematisk evalueringskultur, hvor forskere og praktikere samarbejder om at finde de mest effektive strategier i forhold til at give alle børn de bedste muligheder:  

”Som resultaterne fra metaanalysen viser, har vi i TrygFondens Børneforskningscenter gode erfaringer med at lade forskere og praktikere samarbejde om at udvikle og afprøve effektive indsatser, der kan fungere i praksis. Hvis vi som samfund prioriterer og sætter denne tilgang i system, kan vi komme langt med at udvikle effektive indsatser, der giver børn og unge de bedste muligheder for at lære og udvikle sig”.

Bag om undersøgelsen

  • Resultaterne i artiklen er baseret på en metanalyse af 10 lodtrækningsforsøg med 18 interventionsgrene. I alt 30.578 danske børn og unge har deltaget i lodtrækningsforsøgene, der er gennemført af forskere fra TrygFondens Børneforskningscenter ved Aarhus Universitet.
  • Den er publiceret i Journal of Economic Surveys i forskningsartiklen Are impacts of early interventions in the Scandinavian welfare state consistent with a Heckman curve? A meta-analysis. 
  • Metanalysen er gennemført af Michael Rosholm og Alexander Paul, TrygFondens Børneforskningscenter og Institut for Økonomi, Aarhus Universitet, Dorthe Bleses og Anders Højen, TrygFondens Børneforskningscenter og Institut for Kommunikation og Kultur, Aarhus Universitet, Phillip S. Dale, Department of Speech & Hearing Sciences, The University of New Mexico, Peter Jensen, TrygFondens Børneforskningscenter og Institut for Økonomi, Aarhus Universitet, Laura M. Justice, Ohio State University College of Education and Human Ecology, Michael Svarer, Institut for Økonomi, Aarhus Universitet og Simon Calmar Andersen, TrygFondens Børneforskningscenter og Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet.

Kontakt

Michael Rosholm, professor,TrygFondens Børneforskningscenter, Institut for Økonomi, Aarhus Universitet 
Mail: rom@econ.au.dk 
Tlf.: 2294 1847  

Nyhed

Nyhedsarkiv