Elever med opgavefokus er bedre læsere

Ny forskning fra TrygFondens Børneforskningscenter viser, at den nationale trivselsmåling kan måle elevernes grundlæggende kompetencer i samarbejde, opgavefokus og følelsesmæssig regulering, og at navnlig opgavefokus har betydning for elevernes læseresultater.

13.02.2020 | Lone Amdi Boisen

Hvis eleverne i folkeskolen skal være sikre og gode læsere, er det ikke nok kun at træne afkodning, hurtiglæsning og læseforståelse. Det er også vigtigt at støtte dem i at koncentrere sig, komme i gang med deres opgaver til tiden, gøre sig umage og fuldende de opgaver, de går i gang med. Ikke mindst hvis børnene i udgangspunktet har svært ved at holde fokus eller er tilbøjelige til at springe over, hvor gærdet er lavest.    

Omhyggelighed, vedholdenhed og evne til at gennemføre det, man sætter sig for, er nemlig elementer i den overordnede socio-emotionelle kompetence, som nogle steder kaldes ”opgavefokus”. Og netop denne kompetence er ifølge ny forskning fra TrygFondens Børneforskningscenter væsentlig, når det handler om at forudsige, hvor godt eleverne klarer sig i læsning. En forskergruppe har nemlig undersøgt sammenhængen mellem elevernes svar på de nationale trivselsmålinger og deres resultater i de nationale test i læsning for de danske folkeskolelever i 4., 6. og 8. klasse, der gennemførte læsetest og trivselsmålinger i 2016. Herved har de påvist, at jo højere eleverne scorer på spørgsmål fra trivselsmålingen, der måler opgavefokus, jo bedre klarer de sig i de nationale læsetest. Denne sammenhæng er stærk, hvad enten eleverne går i 4. eller 8. klasse, og den er lige stærk for drenge og piger.

Forskerne har gentaget undersøgelsen i 2017 og fået stort set de samme resultater. Det indikerer, at sammenhængen ikke bare gælder for de specifikke årgange i 2016, men at sammenhængen mellem opgavefokus og læsning gælder generelt, siger Simon Calmar Andersen, professor og centerleder for TrygFondens Børneforskningscenter:   

”Ikke overraskende har meget forskning vist, at unge på de videregående uddannelser klarer sig bedre, jo mere opgavefokus de har. Men det er nyt, at vi kan påvise, at denne sammenhæng allerede er så robust fra eleverne er 10 år gamle. Det taler for, at det er et område, man bør have fokus på på lige fod med læsning, regning og skrivning”.

Trivselsmålingen kan vurdere elevernes opgavefokus
Opgavefokus er en af fem grundlæggende socio-emotionelle kompetencer, der ifølge den internationalt anerkendte og afprøvede personlighedsmodel ”femfaktor-modellen” tilsammen beskriver menneskets personlighed. Den oprindelige model opererer ganske vist med fem grundlæggende persontræk, men ved at bruge betegnelsen socio-emotionelle kompetencer frem for personlighedstræk indfanger man, at kompetencerne ikke er fastlåste fra fødslen, men udvikler sig gennem barndommen og ungdommen. Der er udviklet en række forskningsbaserede spørgeskemaer, som man ved måler de fem grundlæggende socio-emotionelle kompetencer eller elementer af dem med stor sikkerhed. Ved hjælp af disse har forskerne påvist, at det er muligt at måle elevernes opgavefokus sikkert ud fra tre spørgsmål i den nationale trivselsmåling. Det har de gjort ved at lade en stikprøve af de danske folkeskoleelever svare både på trivselsmålingen og de anerkendte måleredskaber og undersøge, om der er en stærk statistisk sammenhæng mellem elevernes svar på nogle af spørgsmålene. Det er nemlig udtryk for, at de måler den samme kompetence, for eksempel opgavefokus.  

Det er interessant, at skolerne på denne måde kan bruge den nationale trivselsmåling til at måle elevernes opgavefokus, for det er en væsentlig dimension at have med i den samlede vurdering af en elevgruppe, siger Simon Calmar Andersen:

”Intet spørgeskema eller test siger alt om en elev. Derfor er det vigtigt at bruge forskellige målinger og iagttagelser af eleverne til at give et mere nuanceret grundlag for lærere og skoleledere til at vurdere, om der er dele af elevernes læring og udvikling, som kræver et særligt fokus. Nogle gange kan løsningen til bedre faglig udvikling givetvis ligge i at understøtte nogle af elevernes sociale og emotionelle kompetencer som f.eks. opgavefokus”.

Samarbejde og følelsesmæssig regulering har mindre betydning
Ved hjælp af samme metode har forskerne påvist, at de grundlæggende socio-emotionelle kompetencer ”samarbejde” og ” følelsesmæssig regulering” også kan måles ved hjælp af indeks, som består af nogle få spørgsmål fra trivselsmålingen. Samarbejde handler om, hvorvidt eleverne er empatiske og i stand til at fastholde gode relationer til andre, mens følelsesmæssig stabilitet handler om, hvorvidt eleverne føler sig trygge og er følelsesmæssigt afbalancerede.  

Samarbejde og følelsesmæssig regulering er væsentlige kompetencer, som har betydning i mange situationer. Undersøgelsen viser dog, at disse kompetencer har begrænset betydning for elevernes faglige resultater i læsning, når man kontrollerer for elevernes evne til opgaveløsning. Der er dog en svag tendens til, at eleverne i de ældste klasser klarer sig lidt bedre, hvis de scorer lavt på følelsesmæssig regulering. Dette resultat er overraskende, og selvom tendensen er svag, er det værd fremadrettet at forske mere i dette for at forstå, hvilke mekanismer, der er på spil, mener Simon Calmar Andersen:

”Det er på ingen måder godt, hvis eleverne vedvarende føler sig nervøse og stressede, men omvendt kan det være, at det at være en smule bekymret for sine faglige resultater får de ældste elever til at lægge sig i selen, så de klarer sig bedre fagligt. Det skal dog undersøges nærmere, inden man kan konkludere noget sikkert om det”.


Måling af de tre socio-emotionelle kompetencer ved hjælp af trivselsmålingen

Målingen af de tre socio-emotionelle kompetencer er baseret på følgende spørgsmål i den nationale trivselsmåling:

  • Opgavefokus: Hvor tit kan du klare det, du sætter dig for? Kan du koncentrere dig i skolen? Hvis jeg bliver forstyrret i undervisningen, kan jeg hurtigt koncentrere mig igen.
  • Samarbejde: Jeg prøver at forstå mine venner, når de er triste og sure. Jeg er god til at samarbejde med andre.
  • Følelsesmæssig regulering: Andre elever accepterer mig, som jeg er. Hvor ofte føler du dig tryg i skolen? Føler du dig ensom?

  Der er en svag tendens til, at eleverne i 4. klasse har sværere ved at skelne sikkert mellem de forskellige kompetencer hos sig selv end ældre elever. Derfor er målingen sikrest på de ældste klassetrin. Til gengæld styrker det sikkerheden af målingen, at svarfordelingen er den samme både blandt stærke og svage læsere helt ned til 4. klasse. Det viser nemlig, at hverken svage eller stærke læsere har svært ved at læse og forstå spørgsmålene.

Beskrivelserne af de fem grundlæggende kompetencer er inspireret af OECD (2015): ”Framework for the Longitudinal Study of Social and Emotional Skills in Cities”, Paris: OECD.)


 

Bag om undersøgelsen:

 

Nyhed