Når Jens og Mie vinker farvel til vuggestuen, er der cirka et års forskel på de sproglige, matematiske og socio-emotionelle kompetencer hos de 15 pct. stærkeste og de 15 pct. svageste børn på deres årgang. Ved udgangen af børnehaven er denne forskel øget til 2,5 år. Det er problematisk, da tidlige forskelle i børns udvikling ser ud til at vare ved ind i skolen og voksenlivet. Derfor er det til gavn for danske børn, hvis kommuner og dagtilbud vælger at implementere systematiske pædagogiske indsatser, der passer til deres aktuelle behov, og som har dokumenteret positiv effekt på børns trivsel, udvikling og læring.

Alligevel viser en ny undersøgelse foretaget af TrygFondens Børneforskningscenter ved Aarhus Universitet, at mere end en tredjedel af de danske kommuner ikke arbejder med systematiske pædagogiske indsatser på dagtilbudsområdet, ud over de obligatoriske indsatser, som er vedtaget nationalt. Desuden oplever kommuner og pædagogiske konsulenter, som arbejder med systematiske pædagogiske indsatser, betydelige barrierer i implementeringen. Det kan betyde, at indsatserne ikke altid anvendes som tiltænkt, og at børnene derfor ikke udvikler sig så meget, som det faktisk er muligt.           

Overblik og konkrete strategier

Derfor har TrygFondens Børneforskningscenter udarbejdet to rapporter, som kan være en hjælp for beslutningstagere, konsulenter og pædagogiske ledere, der arbejder med at udvælge og implementere systematiske pædagogiske indsatser på dagtilbudsområdet:

• En forskningskortlægning af evidensbaserede indsatser, der er udviklet og afprøvet i en dansk pædagogisk kontekst. Kortlægningen beskriver indsatserne og sammenligner deres effekter. Den giver overblik og grundlag for at udvælge effektive indsatser, der passer til aktuelle behov.  
• En rapport om udbredelse og implementering af systematiske pædagogiske indsatser i danske dagtilbud. Rapporten indeholder en implementeringsmodel med konkrete strategier, som kan bruges til at understøtte implementeringen af systematiske pædagogiske indsatser på dagtilbudsområdet i forskellige faser og på forskellige organisatoriske niveauer. Implementeringsmodellen er udarbejdet på baggrund af omfattende viden fra implementeringsvidenskaben.  

Potentiale for øget brug af effektive indsatser

Professor Dorthe Bleses har stået i spidsen for udarbejdelsen af begge rapporter. Hun har mange års erfaring med at udvikle og afprøve indsatser på dagtilbudsområdet i tæt samarbejde med pædagogiske medarbejdere, ledere og konsulenter. Og selvom implementeringsrapporten afdækker en række barrierer for udbredelse og implementering af effektive pædagogiske indsatser, er hun optimistisk med hensyn til den fremtidige brug af effektive indsatser i danske dagtilbud:

”Nationale og lokale politikere er optagede af udfordringer relateret til børns trivsel, udvikling og læring. Vores dagtilbudssektor er kvalificeret til at tage nye effektive indsatser til sig, og forskningsmiljøer arbejder aktivt for at udvikle og afprøve nye indsatser. Hvis alle arbejder sammen om at videreudvikle dagtilbud af høj kvalitet, rummer det et stort potentiale for at øge brugen af effektive indsatser til at styrke danske børns udviklingsmuligheder og trivsel. I den sammenhæng kan implementeringsmodellen både fungere som en let tilgængelig guide, som styrker den konkrete implementering, og den kan danne rammen for fremadrettet dialog om, hvordan vi bedst kommer videre med at indløse dette potentiale.”   

Læs mere

Rapport: Hvilke indsatser virker i danske dagtilbud? Kortlægning af evidensbaserede indsatser. Af Dorthe Bleses, Nanna Bøgh Laursen, Marlene Vita Kristensen & Nynne Thorup Horn.

Rapport: Udbredelse og implementering af systematiske pædagogiske indsatser i danske dagtilbud: Hvordan kommer den forskningsbaserede praksis ud på grøn stue. Af Dorthe Bleses, Nanna Bøgh Laursen & Søren Munkedal. 

Kontakt

Professor Dorthe Bleses
Mail: bleses@cc.au.dk
Mobil: 93 50 83 54