Nyhed

Forsøg med modersmålsundervisning gav større trivsel og bedre læseresultater

Ny forskning fra TrygFondens Børneforskningscenter viser, at værdibaseret modersmålsundervisning kan øge tosprogede elevers trivsel i skolen og forbedre deres resultater i læsning. Det kan være en vigtig nøgle til at styrke disse elevers forudsætninger for at klare sig godt i uddannelsessystemet.

Tosprogede elever kan noget, de andre ikke kan. De kan sige hus, bil og sodavand på dansk og modersmålet. De kan bruge grammatiske regler på flere sprog, og de kender til højtider og traditioner i både Danmark og oprindelseslandet. Men ofte er der mere fokus på deres mangler på dansk end på at anerkende disse styrker. Og det er problematisk. For nye forskningsresultater viser, at det styrker tosprogede elevers glæde ved skolen og fokus i den almindelige undervisning, hvis de deltager i modersmålsundervisning, som inddrager deres sproglige og kulturelle baggrund som en styrke – og at dette på sigt er med til at forbedre deres resultater i læsning. Derfor kan modersmålsundervisning baseret på netop disse elementer være en vigtig nøgle til at styrke tosprogede elevers muligheder for at klare sig godt i uddannelsessystemet.

Det er konklusionen i en forskningsartikel, som netop er offentliggjort i det internationale tidsskrift Nature Human Behaviour. Bag forskningen står Simon Calmar Andersen, Thorbjørn Sejr Guul og Maria Knoth Humlum, som alle har tilknytning til TrygFondens Børneforskningscenter ved Aarhus Universitet. Simon Calmar Andersen, professor og leder af TrygFondens Børneforskningscenter, siger:  

”Det er nogle meget lovende resultater, som peger på vigtigheden af inddrage og anerkende tosprogede elevers kulturelle og sproglige baggrund i en værdibaseret tilgang til modersmålsundervisning. Sådan at vi bliver bedre til at finde løsninger, der hjælper denne gruppe elever til at klare sig bedre i uddannelsessystemet”.   

Et forspring på 9 1/2 måned i læsning

Konklusionen er baseret på et forsøg med værdibaseret modersmålsundervisning, som blev gennemført med 230 tosprogede elever i første klasse fordelt på 34 skoler. Ved lodtrækning blev halvdelen af eleverne udtrukket til en indsatsgruppe, der i 32 uge hver uge fik 3 lektioners modersmålsundervisning i små grupper. Den anden halvdel af eleverne var sammenligningsgruppe og fik enten understøttende undervisning i SFO eller havde fri, mens deres kammerater øvede sig i at skrive, læse og tale på modersmålet. I modersmålsundervisningen blev der lagt vægt på at skabe et anerkendende og inkluderende klasserum, der fremmede elevernes nysgerrighed og lyst til at lege med ord, og elevernes forældre blev ved hjælp af små hjemmeopgaver som ordkort eller fælles boglæsning på modersmålet opmuntret til at deltage.  

Umiddelbart efter de 32 uger var de faglige resultater nedslående ud: Modersmålsundervisningen forbedrede ikke elevernes mundtlige kompetencer mere end sammenligningsgruppens, hverken på modersmålet eller på dansk. Til gengæld viste resultaterne, at den værdibaserede tilgang til modersmålsundervisning reducerede adfærdsproblemer som hyperaktivitet og sociale vanskeligheder blandt de tosprogede elever og øgede deres tilfredshed med skolen samt elevernes og forældrenes engagement i undervisningen. Og året efter viste resultaterne fra de nationale test i læsning, at eleverne i indsatsgruppen scorede langt højere end eleverne i kontrolgruppen.

"Vi har beregnet effekten til, at de opnåede et forspring på 9 ½ måned i læsning, og det er en langt større effekt, end man normalt finder i effektevalueringer i folkeskolen", siger Simon Calmar Andersen. 

Potentiale i værdibaseret modersmålsundervisning

Analyser viser, at halvdelen af effekten på elevernes læsekompetencer alene kan forklares med, at den værdibaserede modersmålsundervisning reducerer adfærdsvanskeligheder blandt eleverne.

Men følgeforskningen peger også på, at modersmålsundervisning styrker elevernes selvtillid, giver dem lyst til at lege med ord og eksperimentere sprogligt, og hjælper dem til at koncentrere sig i den almindelige undervisning. Det må alt andet lige forventes at øge deres udbytte af undervisningen, siger Simon Calmar Andersen. Og så kan det i ifølge forskeren heller ikke udelukkes, at modersmålsundervisningen har nogle rent sproglige effekter, som først slår igennem på lidt længere sigt. På den baggrund ser han et potentiale i at gå videre med at udvikle og afprøve forløb baseret på værdibaseret modersmålsundervisning:

”Der var en del praktiske problemer forbundet med at rekruttere elever og finde et godt tidspunkt at lægge modersmålsundervisningen. Derfor er det svært at vide, om vi lige har ramt det rigtige format, eller om vi vil finde effekter i samme størrelsesorden, hvis vi afprøver forløbet igen. Men alt i alt peger resultaterne på, at der er potentiale i at gå videre med at afprøve, udvikle og tilpasse forløb med modersmålsundervisning, der inddrager og anerkender tosprogede elevers kulturelle og sproglige baggrund i undervisningen”.

Bag om undersøgelsen

  • Resultaterne i artiklen er baseret på et lodtrækningsforsøg med modersmålsundervisning til tosprogede elever i første klasse, der blev gennemført i samarbejde med Børne- og Undervisningsministeriet i skoleåret 2014/2015.
  • Det var en del af Skolerådets og SRSF-regeringens ”Forsøgsprogram om modersmålsbaseret undervisning”.
  • Resultaterne er publiceret i forskningsartiklen How First-Language Instruction Transfers to Majority-Language Skills af Simon Calmar Andersen, professor, TrygFondens Børneforskningscenter og Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet, Thorbjørn Sejr Guul, lektor, Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet og Maria Knoth Humlum, lektor, Institut for Økonomi, Aarhus Universitet.

Kontakt

Simon Calmar Andersen, professor og leder af TrygFondens Børneforskningscenter,
Aarhus Universitet
Mail: simon@ps.au.dk
Tlf.: 61 66 65 01

Nyhedsarkiv