Danskerne har fået nye naboer

Ny analyse fra TrygFondens Børneforskningscenter på Aarhus BSS viser, at ikke-vestlige indvandrere og efterkommere i løbet af de seneste 31 år er begyndt at bo mere blandet med resten af befolkningen. Til gengæld lever de rigeste og fattigste danskere i dag mere adskilt.

23.10.2019 | Lone Amdi Boisen

Hvor etnisk og socialt opdelt bor vi danskere egentlig? Søger vi sammen med dem, der ligner os selv, eller kan vores børn stadig møde børn med helt andre baggrunde i det lokale boligområde? En ny analyse fra TrygFondens Børneforskningscenter viser, at svaret ikke er entydigt. Overordnet set bor førtidspensionister, beskæftigede og ufaglærte stadig på kryds og tværs ved siden af hinanden, men de seneste 31 år er de rigeste familier i højere grad flyttet sammen i velhaverområder, mens de fattigste familier i højere grad er henvist til andre kvarterer. Til gengæld bor ikke-vestlige indvandrere og efterkommere mindre isoleret end tidligere, hvilket blandt andet skyldes, at kommunerne er lykkedes med at ændre sammensætningen af boligområder, så de almene boliger ligger mere spredt.

”Det er en myte, når man i den offentlige debat får indtryk af, at danskerne og ikke-vestlige indvandrere og efterkommere lever mere og mere opdelt,” forklarer en af forskerne bag analysen, professor Anna Piil Damm, Institut for Økonomi og TrygFondens Børneforskningscenter på Aarhus BSS.

Sammen med postdoc Ahmad Hassani, Institut for Økonomi og TrygFondens Børneforskningscenter, Aarhus BSS, og seniorforsker Marie Louise Schultz-Nielsen, Rockwool Fondens Forskningsenhed, har de minutiøst kortlagt de beboede områder i Danmark. Analysen er en opfølgning på og forbedring af en tidligere, lignende analyse fra 2006.

Boligområder i Danmark er blevet opdelt i dels 8359 mikro-boligområder og dels 1961 makroområder, der afspejler et geografisk område, inden for hvilken den enkelte beboer har mest kontakt til de øvrige beboere. Det kan være alt fra et lejlighedskompleks i en større by til et villakvarter i en forstad.

Ved at koble dem sammen med befolkningsregistre kan forskerne kortlægge ændringer i befolkningssammensætningen i danske boligområder over tid, og den nye analyse dækker således perioden fra 1986 til 2016.

Læs hele artiklen på BSS InSights


Analysen indgår som en del af Ahmad Hassanis ph.d.-afhandling fra juni 2019: Residential Segregation and Public Housing. 

   

Nyhed