Danske sprogvurderinger er placeret i dagtilbud – og det kan noget særligt

Forskere fra TrygFondens Børneforskningscenter har udviklet sprogvurderingsredskaberne Sprogvurdering 3-6 og Sprogvurdering 2 år, der anvendes i dagtilbud og skoler i over 80 kommuner. I en ny monografi udgivet på Cambridge University Press beskriver de sprogvurderingernes validitet samt erfaringerne med at tage dem i brug og placere opgaven i barnets dagtilbud.

Hvis du er forælder til et barn i børnehave, vuggestue eller indskoling, har du måske oplevet, at dit barn er blevet sprogvurderet med Sprogvurdering 3-6 eller Sprogvurdering 2 år, og at det har været udgangspunktet for en samtale med dig om dit barns sprog. Det er nemlig de sprogvurderingsredskaber, som Børne- og Undervisningsministeriet stiller til rådighed til de lovpligtige sprogvurderinger, og som skoler og dagtilbud i over 80 danske kommuner benytter sig af.

Sprogvurdering 3-6 og Sprogvurdering 2 år er udviklet af forskere fra TrygFondens Børneforskningscenter ved Aarhus Universitet i samarbejde med internationale eksperter og danske logopæder. De har løbende videreudviklet værktøjerne ud fra feedback fra brugerne – og der er sket en del, siden den første version til 3-årige blev stillet til rådighed for 15 år siden, da de lovpligtige sprogvurderinger af børn i Danmark blev indført.

Disse erfaringer kan forskere og fagprofessionelle fra hele verden nu få gavn af, da forskerne bag de to sprogvurderingsredskaber netop har udgivet en monografi om sprogvurderingernes egenskaber og erfaringerne med at tage dem i brug med titlen ”Language Assessments for Preschool Children. Validity and Reliability of Two New Instruments Administered by Childcare Educators”. Den udkommer i Cambridge University Press´ nye serie Cambridge Elements, hvor førende forskere får tilbud om at udgive publikationer, som går for meget i dybden til at passe til det typiske artikelformat, men som har et for snævert indhold til at passe til det typiske bogformat. Vi er stolte af at udkomme i dette format på Cambridge University Press, siger Anders Højen, TrygFondens Børneforskningscenter, Aarhus Universitet, som sammen med kollegerne Dorthe Bleses og Phillip S. Dale har skrevet monografien om de danske sprogvurderinger:      

”Udgivelsen af et Cambridge-element om Sprogvurdering 3- 6 og Sprogvurdering 2 år er en kæmpe anerkendelse af vores faglige arbejde med at udvikle de danske sprogvurderingsredskaber. Samtidig er det vores håb, at andre lande kan have glæde af at kende både de konkrete værktøjer og udviklingsprocessen bag, så de kan drage nytte af vores erfaringer, hvis de ønsker at bruge nationale sprogscreeninger som et led i en systematisk indsats for at styrke børns tidlige sprogudvikling.”

Sprogvurdering i dagtilbud kan noget særligt

I Danmark såvel som andre lande er nationale sprogscreeninger kommet på dagsordenen, fordi der er en stigende bevidsthed om, at der allerede tidligt er store sproglige forskelle mellem børn, og at disse forskelle ikke indsnævres i løbet af skoletiden. Tværtimod har børns tidlige sproglige kompetencer betydning for, hvor let de får ved at tilegne sig læring i skolen, ikke mindst i læsning. Her kan nationale sprogscreeninger være en vigtig brik i arbejdet med at sikre, at børn allerede i førskolealderen får den rigtige støtte, så de kan udvikle sig optimalt sprogligt. Og her kan de danske sprogvurderinger noget særligt, fortæller Anders Højen:

”I mange andre lande ligger sprogscreening for forsinket sprogudvikling i sundhedsplejen, men i Danmark bliver sprogvurderingen foretaget af pædagogisk personale i barnets dagtilbud. Det betyder, at danske dagtilbud har en helt unik mulighed for at bruge resultaterne til at følge op på det enkelte barns behov i den daglige praksis i dagtilbuddet. For uden pædagogisk opfølgning er sprogvurderingsresultatet til meget lidt gavn. I Danmark ser vi, at der er en bred gruppe børn med svage sprogkompetencer. For de fleste børn skyldes det, at læringsmiljøet i hjem eller dagtilbud ikke er rigt nok. Her kan det pædagogiske personale bruge sprogvurderingerne til at få et detaljeret billede af hvert barns sprogudvikling og på den baggrund tilrettelægge deres pædagogiske praksis, så de skaber de nødvendige læringsmuligheder for hvert barn og for børnegruppen. På denne måde bliver sprogvurderingerne et aktivt redskab til at arbejde med den styrkede pædagogiske læreplan, som blandt andet har fokus på, at det pædagogiske læringsmiljø i alle dagtilbud skal understøtte og udvikle børns kommunikation og sprog.”

Potentiale i at bruge sprogvurderinger mere aktivt

Selvom placeringen af sprogvurderingsopgaven i de danske dagtilbud generelt har skærpet det pædagogiske personales viden om børns sproglige udvikling og de enkelte børns behov, mangler der dog ifølge Anders Højen viden om, hvordan de omsætter sprogvurderingsresultaterne til pædagogisk praksis, og hvordan man kan støtte dem i den proces:

”Analyser fra Indenrigs- og Boligministeriets Benchmarkingenhed viser, at kun halvdelen af de danske kommuner aktivt støtter deres dagtilbud i at bruge sprogvurderingsresultaterne til at tilrettelæge sprogstimulering, og endnu færre støtter dem i at samarbejde med forældrene på baggrund af sprogvurderingsresultaterne. Det tyder på, at der fortsat er et potentiale i at støtte kommuner og dagtilbud i at oversætte resultaterne til pædagogisk praksis, der matcher børnenes behov. Ligeledes vil det være givtigt med et stærkere samarbejde mellem forskning og praksis om, hvordan man mere systematisk kan koble sprogvurderingerne med anvendelsen af evidensbaserede indsatser, som på forskellig vis styrker børns tidlige sprog.”

Til gengæld viser forskning, at danske pædagoger er dygtige til at foretage pålidelige sprogvurderinger.

De kan derfor løfte opgaven med at foretage den brede sprogscreening og samtidig være med til at sikre, at børn med særlige sproglige udfordringer bliver henvist til PPR med henblik på yderligere udredning og mere specialiseret hjælp.

Hvad er Sprogvurdering 3-6 og Sprogvurdering 2 år

  • Sprogvurdering 2 år og Sprogvurdering 3 – 6 år kan bruges til at gennemføre den lovpligtige sprogvurdering i dagtilbud og børnehaveklasse og styrke den tidlige indsats ved at vurdere børns sproglige udvikling.
  • Sprogvurdering 2 år kan anvendes til børn i alderen 22-34 måneder. Værktøjet vurderer børn på fire parametre: Receptivt ordforråd, produktivt ordforråd, sprogbrug og kommunikative kompetencer.
  • Sprogvurdering 3-6 år består af en klassetest til børnehaveklassen og en individuel test til børn i børnehaven og børnehaveklassen. Den vurderer børn på en række talesproglige og før-skriftlige kompetencer.
  • Sprogvurderingerne kan anvendes til både ét- og tosprogede børn. Men man skal være opmærksom på, at materialet kun vurderer det tosprogede barns dansksproglige færdigheder, og at tosprogedes resultater kræver en særlig tolkning, som er angivet i vejledningen.
  • Sprogvurderingsresultatet kan aldrig stå alene men skal altid anvendes i pædagogens professionelle helhedsvurdering af det enkelte barn.

De to sprogvurderinger er baseret på følgende principper:

  • Sprogvurderingerne er forskningsbaserede. De sproglige dimensioner, der indgår i materialet, er udvalgt på basis af forskning, der dokumenterer, at de sproglige kompetencer, det måles på, er vigtige for barnets senere læring, især læsning.
  • Sprogvurderingerne er empirisk baserede. Alle deltest og spørgsmålene i de enkelte deltest er afprøvet i mange pilotstudier.
  • Sprogvurderingerne er standardiserede. Det betyder, at der er en præcis beskrivelse af, hvordan sprogvurderingen skal gennemføres.
  • Sprogvurderingerne er normerede. Det betyder, at der er fastsat aldersspecifikke og kønsspecifikke normer, så man kan sammenligne resultaterne for det enkelte barn med resultaterne hos børn med samme alder og køn.
  • Materialet er internt og eksternt valideret ved brug af psykometriske metoder, som viser, at deltest og spørgsmål måler de sproglige færdigheder, som de er beregnet til at måle.
  • Sprogvurderingerne er udviklet, så de kan vurdere alle børns sprog, dog med størst præcision for børn, der scorer lavt. Formålet er, at det pædagogiske personale kan bruge resultaterne af sprogvurderingerne til at tilrettelægge det pædagogiske læringsmiljø, så alle børns sprog stimuleres og udvikles.

Kontakt

Anders Højen, lektor,
TrygFondens Børneforskningscenter og Institut for Kommunikation og Kultur, Aarhus Universitet 
Mail: hojen@cc.au.dk
Mobil: 51 90 79 05

Nyhedsarkiv