I mange børnefamilier er biblioteksbesøg og godnatlæsning for de mindste faste indslag i hverdagslivet. Det er godt, for forskningen fortæller os, at tidlig og hyppig boglæsning har stor betydning for, hvor let børn får ved selv at lære at læse, når de starter i skole. Og læsning er jo som bekendt en afgørende forudsætning for at kunne tage en uddannelse og klare sig i hverdagen i det hele taget. Men hvad nu hvis man har et andet modersmål end dansk? Skal højtlæsning og samtaler i hjemmet så foregå på dansk, for at man ruster sit barn bedst muligt til at lære at læse i skolen, når skolesproget er dansk?

Nej, viser en ny undersøgelse, som lektor Anders Højen og professor Dorthe Bleses fra TrygFondens Børneforskningscenter og Institut for Kommunikation og Kultur, Aarhus Universitet står bag. Når man ser på rå data, viser de ganske vist, at tosprogede børn, som har hørt meget dansk i hjemmet i førskolealderen, har bedre læseresultater end dem, der har hørt mindre dansk. Men den tilsyneladende sammenhæng forsvinder, når man kontrollerer for forældrenes uddannelse og indkomst, og for om forældrene generelt er opmærksomme på at læse bøger med deres barn og stimulere barnet sprogligt. Til gengæld har netop et godt hjemmelæringsmiljø en konsekvent sammenhæng med senere læsetilegnelse, også når man kontrollerer for andre faktorer som for eksempel socio-økonomisk baggrund, fortæller Anders Højen og uddyber:

”Undersøgelsen viser, at tosprogede børns læsetilegnelse i de første klasser i skolen ikke afhænger af, hvor meget dansk, der bliver talt i deres hjem under deres opvækst. Til gengæld er det afgørende, at de har et godt sprogligt hjemmelæringsmiljø, hvor forældrene fra en tidlig alder læser bøger med dem og stimulerer dem sprogligt på det sprog, som falder forældrene mest naturligt.”

Dansk sprog er stadig et opmærkomhedspunkt

Resultatet er baseret på analyse af 652 tosprogede børn, som har mindst én forælder med et andet modersmål end dansk. Da børnene var i førskolealderen, besvarede deres forældre spørgsmål om hjemmelæringsmiljø og sprogbrug i hjemmet – herunder om de talte mest dansk eller modersmål med barnet, hvor godt de talte dansk, og hvor meget dansk barnet selv talte. Disse data blev senere koblet sammen med børnenes resultater i den nationale test i læsning i 2. klasse.

Statistisk analyse viste efterfølgende, at sprogbrug i hjemmet ikke har betydning for de tosprogede elevers læsekompetencer inden for afkodning og læseforståelse, når man kontrollerer for hjemmelæringsmiljø, socio-økonomisk baggrund, og om eleven har én eller to tosprogede forældre.
Til gengæld er der en negativ sammenhæng mellem tosprogede elevers sprogforståelse, og hvor meget dansk de hører i hjemmet. Det giver ifølge Anders Højen god mening, fordi sproglige kompetencer kræver, at man hører og bruger dansk for eksempelvis at udvide sit ordforråd, mens læsning trækker på nogle færdigheder, som i højere grad går på tværs af sprog, som for eksempel evnen til at genkende bogstaver og forbinde bogstaver med lyde. Samtidig peger det dog også på nogle forhold, man skal være opmærksom på, når børn vokser op med flere sprog i hjemmet, siger han: 

”Selvom resultaterne viser, at et godt hjemmelæringsmiljø uanset sprog i hjemmet er afgørende for barnets læsetilegnelse i de første skoleår, er det i hjem med to tosprogede forældre vigtigt, at barnet via dagtilbud og dansksprogede legekammerater får mulighed for at udvikle sit danske sprog. Det kan også vise sig at have betydning for barnets senere læsning, da man alt andet lige må forvente, at det kræver et større ordforråd og et mere avanceret sprog at forstå indholdet af teksterne i folkeskolens ældste klasser. Det vil vi følge op på i de kommende år.”