Mange børnehavebørn nyder sikkert at besøge bibliotekerne med deres forældre og komme hjem med poserne fulde af spændende billedbøger. Men nu viser ny forskning fra TrygFondens Børneforskningscenter, at bibliotekarernes omfattede viden om børnelitteratur ikke blot kan hjælpe forældre og pædagoger med at finde ud af, hvad de skal låne med hjem eller putte på bogvognen til gul stue. Ved at kombinere bibliotekarernes faglige kompetencer med forskningsbaseret viden om, hvordan børn lærer, og hvilke sproglige kompetencer de kan tilegne sig på forskellige alderstrin, kan bare 12 timers sprogaktiviteter med udgangspunkt i gode billedbøger nemlig også rykke børnehavebørns sproglige udvikling betydeligt.

Det viser resultaterne af projektet Sprogstart, som offentliggøres i dag. I projektet har Aalborg Bibliotekerne og forskere fra TrygFondens Børneforskningscenter samarbejdet om at undersøge, om bibliotekerne kan være med til at stimulere sprogudviklingen hos børnehavebørn. På baggrund af forskningsbaseret viden fra TrygFondens Børneforskningscenters sprogprojekter har bibliotekspersonale og pædagoger udviklet et forløb, som bibliotekspersonalet gennemfører i børnehaver i Region Nordjylland. Her laver de 3 gange 3o minutter om ugen i 8 uger aktiviteter med en gruppe på ca. 18 børn. I aktiviteterne bruger de bøgernes rige sprog og fængende historier som afsæt til gennem leg og læsning at lære børnene nye ord og opmærksomhed på ords lyd og form. Samlet set varer forløbet 12 timer, og det er tilstrækkeligt til, at børnene får en ekstra læring på 75 pct. i forhold til rim og 22 pct. i forhold til ordforråd i forhold, hvordan de normalt ville udvikle sig. Resultatet glæder professor Dorthe Bleses fra TrygFondens Børneforskningscenter, der er ansvarlig for effektevalueringen og står bag mange af børnecenterets sprogprojekter: 

”Ordforråd underbygger talesproget og rim den opmærksomhed på lyd, man skal have, når man sætter stavelser sammen til ord og senere lærer at læse. Sprogstart kan derfor være med til at styrke børnenes sproglige fundament, og det har stor betydning for både børnenes trivsel og udvikling nu og her, og for hvordan de klarer sig senere hen i skolen, ikke mindst i forhold til læsning. Vi ved, at der allerede ved skolestart er stor forskel på børns sproglige kompetencer, og at det derfor er vigtigt at sætte tidligt ind og understøtte børns sproglige udvikling, før forskellene opstår. Derfor er det afgørende, at der udvikles pædagogiske redskaber, som vi ved virker, og som dagtilbuddene kan inddrage i deres pædagogiske arbejde. Det er Sprogstart et bud på”.   

Lovende pædagogiske perspektiver i Sprogstart

Potentialet i at arbejde med Sprogstart bliver også understøttet af, at effektanalysen viser, at alle børn får lige stort udbytte af at arbejde med Sprogstart. Køn, alder, oprindelse og sociale forhold i hjemmet har således ingen betydning. Det er ifølge Dorthe Bleses væsentligt, fordi det betyder, at Sprogstart kan få stor gennemslagskraft, hvis indsatsen bliver rullet ud i kommunerne. Hun understreger dog, at det kræver, at børnehaver og biblioteker er systematiske i deres arbejde med Sprogstart, for selvom der er effekt af indsatsen allerede fra 12 timer, viser effektanalysen også, at jo flere Sprogstarts-sessioner et barn deltager i, jo mere forbedrer barnet sine sproglige kompetencer. Derfor er det vigtigt at gennemføre alle aktiviteter i Sprogstarts-forløbene, hvis man vil være sikker på at opnå effekt.

Med dette in mente er Dorthe Bleses dog ikke i tvivl om, at der er mange lovende pædagogiske perspektiver i Sprogstart:

”Dagtilbuddene har rigtig meget at lave, og derfor er det særdeles positivt, at de med Sprogstart kan samarbejde med børnebibliotekerne om en sproglig indsats, som de ved virker. Dermed kan daginstitutionerne trygt inddrage Sprogstart i deres pædagogiske arbejde med at styrke læringsmiljøet i forhold til børns sprog. Sprogstart spiller også rigtig godt sammen med mere omfattende sprogindsatser, som blandt andet ”Vi lærer sprog”, der er udviklet af TrygFondens Børneforskningscenter, og som har vist sig effektiv i forhold til at styrke børns tidlige sprogudvikling”.

Bibliotekerne fortsætter med Sprogstart

Også ved Aalborg Bibliotekerne vækker resultaterne glæde. Derfor er arbejdet med Sprogstart slet ikke ovre, selvom forskningsprojektet er afsluttet, fortæller Gritt Elmeskov, projektleder ved Aalborg Bibliotekerne:

”I øjeblikket er jeg sammen med mine kolleger i gang med at pudse konceptet af og skærpe det yderligere ud fra forskningsresultaterne, så en ny omgang Sprogstart kan begynde i institutionerne efter sommerferien. Vi glæder os helt enormt til at forsætte samarbejdet med børnehaverne om Sprogstart, der fremover bliver forankret under ”Bibliotekernes Sprogspor”. Det er et nationalt projekt, som drives af de seks danske centralbiblioteker og har fokus på at udvikle fælles indsatser, der støtter sprogstimulering og tidlige læsefærdigheder hos børn mellem 0 og 7 år.”

Bag om undersøgelsen

• Sprogstart er et læringsforløb, der er udviklet af Aalborg Bibliotekerne, Brønderslev Bibliotek og TrygFondens Børneforskningscenter. I forløbet arbejder bibliotekarer og pædagoger systematisk med at styrke børnehavebørns tilegnelse af sprog ved at kombinere bibliotekarernes faglighed med forskningsbaseret viden om børns læring.
• Forløbet består af en sprogindsats med 30 minutters sprogaktiviteter tre gange om ugen i otte uger, der afvikles af bibliotekarerne i børnehaven. I praksis er forløbet opdelt i to, så børnene deltager i forløbet fire uger i træk ad to omgange.
• I perioden 2917-2018 er forløbet afprøvet på 1335 børnehavebørn i alderen 3-6 år fordelt på 54 stuer i Region Nordjylland.
• Effekten af Sprogstart er evalueret i et lodtrækningsforsøg, hvor børnenes sprogvurderingsresultater i de perioder, hvor de deltager i Sprogstart, bliver sammenlignet med deres sprogvurderingsresultater i de perioder hvor de ikke deltager i Sprogstart. Der trækkes lod om, hvornår stuerne deltager i Sprogstart.
• Designet adskiller sig fra traditionelle lodtrækningsforsøg ved, at børnene så at sige er deres egen kontrolgruppe. Dette er valgt for at få tilstrækkelig statistisk styrke. Det betyder, at effekterne af Sprogstart formentlig bliver systematisk undervurderet. Ligeledes er det ikke muligt at måle langsigtede effekter af Sprogstart, da alle børn deltager i forløbet.
• Projekt Sprogstart er gennemført med tilskud fra Udviklingspuljen for folkebiblioteker og pædagogiske læringscentre under Slots- og Kulturstyrelsen. Projektet er udført i tæt samarbejde mellem Aalborg Bibliotekerne, Brønderslev Bibliotek og Daginstitutionen Bornholmsgade, Aalborg samt testbiblioteker og --institutioner i Frederikshavn, Jammerbugt, Mariagerfjord, Morsø, Rebild og Thisted kommune.
  
  

Læs mere

Sprogstart – Bibliotekernes sprogindsats for børnehavebørn. Notat med effektresultater. Udarbejdet af Dorthe Bleses & Benedicte Donslund Vind.

Projektside: Sprogstart – Bibliotekernes indsats for børnehavebørn.

Læs mere om Sprogstart på Bibliotekernes Sprogspor

Kontakt

Professor Dorthe Bleses
Mail: bleses@cc.au.dk
Mobil: 93 50 83 54

Gritt Elmeskov, projektleder for Sprogstart ved Aalborg Bibliotekerne.
Mail: gritt.elmeskov@aalborg.dk
Mobil: 9931 4353