En praksisnær indsats med fokus på nære, sociale relationer og interaktioner mellem barn og voksen med fokus på 0-2 årige børn i dagplejen.

Periode: 2020 - 2023.

Målgruppe: Dagplejebørn i alderen 0-2 år i 11 kommuner.

Indsats: Projektet undersøger, hvordan styrket pædagogisk kvalitet i dagplejen (PKD) med fokus på nære sociale relationer og udviklende interaktioner mellem barn og voksen kan styrke alle dagplejebørns sociale og emotionelle udvikling og sprog – uanset baggrund.

Pædagogisk kvalitet betyder, at læringsmiljøer, leg, læring og omsorg udvikles som ét integreret hele for 0-2årige børn i dagpleje. Nære sociale relationer og interaktioner mellem barn og voksen er omdrejningspunktet, og der arbejdes systematisk med at styrke den pædagogiske kvalitet ved at arbejde med grundelementerne: Sproglig prioritering, kommunikativ læsning, omsorg og leg. Pædagogikken tager desuden udgangspunkt i barnets ressourcer og aktive medvirken. 

Projektet lægger sig op ad Den styrkede pædagogiske læreplan, særligt med fokus på målsætningen om, at det pædagogiske læringmiljø skal tilrettelægges, "så det tager højde for børn i udsatte positioner, så trivsel, læring, uddannelse og dannelse fremmes” (Dagtilbudsloven §8, stk. 5). I dette projekt refererer dannelse til barnets aktive deltagelse i sociale lærings- og udviklingsprocesser, der har indflydelse på barnets personlighedsdannelse (Styrket pædagogisk læreplan, Master Plan, 2016, 17). 

Projektet bygger desuden på principperne fra den Vygoskij-inspirerede tilgang ”Abecedarian”, som i gentagne internationale forskningsstudier har vist sig at have både korttids- og langtidseffekter på alle børns sociale og emotionelle udvikling og sprog.

Indsatsen er struktureret som et 2-årigt professionelt praksisudviklingsforløb, hvor dagplejerne samarbejder om at tilegne sig de pædagogiske principper og udvikle en ny fælles praksis ved at arbejde i to kontekster:  Fælles analyse og kritisk refleksion i dagplejegruppen og dagligt ved at arbejde med at øge pædagogisk kvalitet i praksis hos den enkelte dagplejer.

Pædagogiske ledere deltager i workshops (den tredje kontekst) om 1. det pædagogiske indhold og 2. facilitering og udvikling af lærende fællesskaber. Indsatsen understøttes af en række materialer og konkrete værktøjer både til de pædagogiske ledere og dagplejerne. Heriblandt en digital læringsplatform med en række materialer, forslag og video’er der illustrerer, hvordan det pædagogiske indhold kan indgå og bidrage til praksisudvikling, samt værktøjer til implementering og refleksion.  

Dette projekt og det tilknyttede studie kombinerer et praksisbaseret professionel læringsinitiativ med en aktionslæringstilgang, der integrerer igangværende processer for facilitering og understøttelse af organisatoriske forandringer.

Fra januar 2020 indgås aftaler med kommuner. Indsatsen gennemføres i 4 moduler, der hver varer 5 måneder og gennemføres fra august 2020 til september 2022/december 2022.  

Præsentation af forskningsprojektet Pædagogisk kvalitet i dagplejen (PKD) på dagplejelederes og dagplejepædagogers årsmøde i Nyborg Strand d. 19. november 2019.

Forskning: For at undersøge om indsatsen har den forventede effekt, gennemføres projektet som et lodtrækningsforsøg. Forskerne undersøger effekterne på børnenes socio-emotionelle udvikling og sprog uanset baggrund, samt hvorvidt projektet har den ønskede positive effekt på børn i udsatte positioner.

Derudover vil et postdoc-projekt bygget på en etnografisk, forsknings tilgang undersøge komplekse faktorer, der fremmer, hindrer eller på anden måde påvirker implementeringen. Postdoc-projektet vil anlægge et holistisk forskningsdesign, der tager højde for både situationelle og bredere kontekstuelle forhold, såsom den seneste dagtilbudslovgivning.

Postdoc-projektet vil inkludere et fokus på praksis, der tager højde for praktikeres oplevelser og læringsprocesser, samarbejde og organisatoriske forhold. Projektet fokuserer på kombinationen af refleksiv praksis og situeret læring. Postdoc-projektet kan trække på praksisteori (f.eks. Nicolini, Schatzki), især litteraturen om praksisfællesskaber (f.eks. Lave & Wenger) og / eller ændringsteori (f.eks. Forandringslaboratorier (Engeström), oversættelsesteori (Røvik) .

Gennem en kombination af effektstuder (målt på børns udbytte) og postdoc-projektets nuancerede dybtgående udforskning i læringskonteksten vil denne stærke tværfaglige tilgang bidrage til et helt nyt syn på implementering og praksisteori fra et organisatorisk perspektiv. 

Partnere: Projektet gennemføres med støtte fra TrygFonden. DPU og VIVE er partnere.

Resultater: Det etnografiske studie i tre kommuner viser:

• at PKD styrkede dagplejernes faglige selvsikkerhed og professionelle identitet.
• at refleksionerne i dagplejegrupperne udviklede sig fra at handle om at beskrive, at de arbejdede med de pædagogiske elementer i PKD, til hvorfor de gjorde det, og hvordan de kunne udvikle deres praksis for at støtte op om det enkelte barns udvikling og behov.
• Dette påvirkede dagplejernes arbejde med dagplejebørnene i hjemmet positivt. Navnlig projektets pædagogiske strategier til at arbejde med sprog og læsning var tydelige i dagplejehjemmet.

Trods de positive takter finder vi ikke signifikante positive effekter på det samlede kvantitative niveau. Det kan blandt andet skyldes, at corona-pandemien vanskeliggjorde mulighederne for praksislæring i dagplejegrupperne, og at der lokalt var stor forskel på, hvordan PKD blev understøttet og organiseret.