Skoleunderstøttende indsatser for udsatte børn

Skoleunderstøttende indsatser for udsatte børn og unge

Udsatte børn klarer sig markant dårligere i folkeskolen end andre børn. Det gør de allerede ved de første nationale test i 2. (dansk) og 3. klasse (matematik). Registerdataanalyser viser, at meget få når at indhente deres klassekammerater i løbet af skoleforløbet. Hvordan kan betydningen af social baggrund mindskes for disse børn? Det søger TrygFondens Børneforskningscenter at finde svar på i en evaluering af to skoleunderstøttende indsatser, Klub Penalhus og Makkerlæsning. Effektevalueringen udføres i samarbejde med Socialstyrelsen.

Periode:

2015 – 2018.

Målgruppe:

Børn i 3. og 5. klasse der enten er anbragte eller modtager en forebyggende foranstaltning.

Antal deltagere:

Det forventes, at 650 børn deltager i forsøgene.

Indsats:

Projektets mål er at forbedre det faglige niveau i dansk og matematik hos udsatte børn. Den ene af de to skoleunderstøttende indsatser, Makkerlæsning, sigter derfor på at forbedre børnenes læseevner, mens den anden, Klub Penalhus, fokuserer på både læsning og matematik. Begge indsatser er skoleunderstøttende, idet de foregår i hjemmet og udenfor skoletiden.

I Klub Penalhus modtager barnet en farverig pakke med læringsmaterialer hver måned gennem et halvt år. Pakkerne indeholder bøger, spil, læse- og skriveredskaber samt matematikopgaver. Herudover indeholder pakkerne et personligt brev til barnet fra en række rollemodeller såsom Hella Joof og Jacob Riising. Klub Penalhus er en dansk version af det britiske projekt The Letterbox Club, som har haft lovende resultater.   

Makkerlæsning er et læseprogram, hvor en voksen makkerlæser, såsom barnets forælder, plejeforælder eller værge, læser med barnet 20 minutter tre gange om ugen gennem fire måneder. Den voksne makkerlæser uddannes gennem et endags kursus inden forsøget igangsættes. Makkerlæsning er inspireret af indsatsen Paired Reading, der er blevet afprøvet i England og Sverige.

Forskning:

Effekten af de skoleunderstøttende indsatser evalueres i lodtrækningsforsøg med randomisering på individniveau.

Gennem lodtrækning bliver halvdelen af de i alt 650 deltagende børn udtrukket som indsatsgruppe, mens den anden halvdel fungerer som sammenligningsgruppe. Lodtrækningen sikrer, at gruppen af børn, der modtager indsatsen, og sammenligningsgruppen er ens inden forsøgsperioden. Derfor kan forskelle mellem de to grupper efter forsøgsperioden med stor sikkerhed tilskrives selve indsatsen. Børnene i sammenligningsgruppen tilbydes at deltage i indsatsen i det efterfølgende skoleår.    

Elevernes udbytte i form af kompetencer indenfor læsning og matematik samt forbedret trivsel måles gennem de nationale tests og trivselsmålingen.

Partnere:

Socialstyrelsen, Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, Rambøll Management Consulting, VIA University College og Als Research.

Resultater:

Forventes i 2017.