Sprog- og læsekompetencer hos tosprogede elever

Sprog- og læsekompetencer hos tosprogede elever

Hvordan kan medarbejdere og ledelser på skoler og ungdomsuddannelser styrke de tosprogede elevers sprog- og læsekompetencer? Det spørgsmål har Undervisningsministeriet bedt TrygFondens Børneforskningscenter om at formidle viden om.    

Periode:

2017.

Målgruppe:

Tosprogede elever i folkeskolen og på ungdomsuddannelser.

 

 

Indsats:

Utilstrækkelige sprogkompetencer på andetsproget er en væsentlig årsag til, at mange tosprogede elever klarer sig dårligere i uddannelsessystemet end elever, der vokser op med ét sprog – både i Danmark og mange andre lande. Det er forventeligt, at sprogtilegnelsen tager længere tid, når et barn skal lære to sprog. I det lange løb er der imidlertid ikke noget, der tyder på, at det er en ulempe i sig selv at være tosproget. Når mange tosprogede unge og voksne har svage sprog- og læsekompetencer skyldes det snarere en kombination af socioøkonomiske og kulturelle faktorer samt utilstrækkeligt udbytte af undervisningen. Derfor har Undervisningsministeriet bedt TrygFondens Børneforskningscenter om at formidle viden om, hvilke pædagogiske og didaktiske metoder, der har effekt i forhold til tosprogede elevers sprog- og læsekompetencer.

Forskning:

Vi gennemfører et forskningsreview for at afdække evidensbaserede indsatser, hvis effekt er dokumenteret med anerkendte forskningsmetoder i den internationale litteratur. Studiernes design skal være baseret på enten lodtrækning eller sammenligning af eksperimentgrupper, der er matchede før indsatsens start. Resultaterne af reviewet formidles til pædagogisk personale, ledere, mv. på folkeskole- og ungdomsuddannelsesområdet i form af vidensnotater, plakater, videoer og udviklingsredskaber.

Partnere:

Undervisningsministeriet, NNTV og Sandahls Grafik.    

Resultater:

Et review af forskningslitteraturen viser, at tre didaktiske metoder er særligt effektive, når det handler om at styrke tosprogede elevers sprog- og læsekompetencer. Det handler om for det første at anvende systematisk og eksplicit instruktion. For det andet er kollaborativ læring med en høj grad af aktiv interaktion effektivt. For det tredje anbefales en strukturel indsats, hvor elevernes progression løbende vurderes og indsatsen tilpasses, hvis en elev kommer fagligt bagefter. At lære et andetsprog tager tid, men det er vigtigt at fastholde høje forventninger til tosprogede elever og give dem mest muligt sprogligt input at arbejde med, så de får styrket det sproglige fundament for en god læsetilegnelse og generel faglig udvikling. Tosprogede børn skal stimuleres forskelligt i forskellige faser af sprogtilegnelsen, men generelt gælder det, at man kun lærer nyt ved at blive udsat for det, man endnu ikke kan. Brug af visualisering, gentagelser samt ikke mindst elevens aktive brug af nye ord er med til at styrke sprogtilegnelsen.