Brobygning til uddannelse - en indsats på erhvervsskoler

Brobygning til uddannelse

Hvordan sikres det, at så mange unge som muligt kommer i uddannelse og færdiggør denne? Projektet, Brobygning til uddannelse, undersøger, hvorvidt en uddannelsesrettet indsats på erhvervsskoler kan bidrage til, at de unge gennemfører og kommer i en ordinær uddannelse eller beskæftigelse.

Periode:

2013 – 2014

Målgruppe:

Den oprindeligt tiltænkte målgruppe var unge med faglige udfordringer, men som var socialt velfungerende, og unge der var socialt udsatte, men som ikke havde faglige udfordringer.

En opdateret målgruppebeskrivelse viser dog, at de unge i projektet har massive personlige, sociale og faglige udfordringer – og derfor er væsentligt mere udfordret end først antaget.

Antal deltagere:

12 brobygningsforløb på erhvervsuddannelser forskellige steder i landet. 2623 unge deltagere.

Indsats:

Brobygning til uddannelse er et projekt, der har til formål at understøtte og undersøge, hvorledes flere unge kommer i primært uddannelse eller sekundært arbejde. Dette søges opnået gennem en række indsatser, hvor man bl.a. forsøger at opkvalificere den unges kompetencer i dansk og matematik, således at vedkommende har færdigheder svarende til niveauet for 9. klasses afgangsprøve.

Brobygningsforløbet foregår i ’rigtige’ uddannelsesmiljøer, typisk erhvervsskolerne, hvor de unge derigennem kan identificere sig med andre unge, der er i gang med en uddannelse.

For alle der er involverede (herunder jobcenter, erhvervsskole og kommune) i brobygningsforløbet arbejdes der med én fælles uddannelsesplan for den unge, som tager udgangspunkt i eksisterende viden om vedkommende. Derudover gives den unge et fast skema og en dagligdag, der søger at fremme progression og forbereder den unge på en hverdag på en ordinær uddannelse. Ydermere tildeles den unge en mentor, som hjælper og støtter den unge ift. faglige og personlige problemer, og er med til at lette og understøtte overgangen til uddannelse.

Forskning:

For at måle effekterne af projektet benyttes propensity score matching – hvor der konstrueres en kontrolgruppe ud fra registerinformation. Kontrolgruppen ligner deltagerne i projektet på alle målelige parametre (dvs. Køn, alder, etnicitet, diagnoser, folkeskolekarakterer, uddannelses- og arbejdsmarkedshistorik mv.). Således er deltagergruppen og sammenligningsgruppen balancerede på alle relevante variable, og der er ikke signifikante forskelle på disse ved starten af brobygningsforløbet.    

Partnere:

Center for Ungdomsforskning, Deloitte, Metrica, Undervisningsministeriet, Beskæftigelsesministeriets Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR).    

Resultater:

Overordnet har deltagelse i projektet, Brobygning til uddannelse, en signifikant positiv effekt på de unge ift. uddannelse. Helt konkret går 45,2% deltagere videre i uddannelse efter brobygningen, mens 7,7% går videre i beskæftigelse. Derudover ses det, at 25 uger efter starten på brobygningsforløbet er andelen af unge i uddannelse 15 procentpoint højere end en sammenlignelig gruppe unge, der ikke har fået indsatsen. Flere unge (16%) overvejer også at påbegynde en uddannelse efter deltagelse i brobygningsforløbet, og flere bliver mere sikre på, hvad de vil efterfølgende.

Sidst har brobygningsforløbene flyttet en del elever, som ved starten af projektet ikke var i stand til at vurdere, hvorvidt de kunne klare en uddannelse (andelen falder fra 33% til 19% i slutningen af forløbet).     

Projektgruppe

Anne Görlich

Postdoc
Center for Ungdomsforskning

M
P

Niels-Henrik M. Hansen

Lektor
Center for Ungdomsforskning

M
P

Noemi Katznelson

Professor og centerleder
Center for Ungdomsforskning

M
P

I pressen

Ingen emner.

Øvrige links

Ingen emner.