I 2017 afsatte regeringen 500 mio. kr. til en ny skolepulje, der over en treårig periode skal give et fagligt løft af den gruppe af unge, der forlader folkeskolen med de dårligste faglige forudsætninger for at gennemføre en ungdomsuddannelse. Evalueringen af skolepuljen foretages af TrygFondens Børneforskningscenter og vil bl.a. kaste lys over, hvordan deltagelse i skolepuljen påvirker skolernes adfærd, samt elevernes karakterer, trivsel og overgang til ungdomsuddannelse, så færre unge ”falder igennem” uddannelsessystemet.
Periode: | 2018 – 2020. |
Målgruppe: | Alle elever, der potentielt kunne være berørt af skolepuljeprogrammet i programmets treårige periode, dvs. alle elever, der i år 2017 er indskrevet på 6., 7., eller 8. klassetrin på en af landets folkeskoler |
Antal deltagere: | 104 skoler har valgt at deltage i skolepuljen. Heraf deltager 90 skoler både i den økonomiske pulje og inspirationsprogrammet, mens de resterende 14 udelukkende deltager i den økonomiske pulje. |
Indsats: | Skolepuljen er et tilbud til skoler med en høj andel af elever, der ikke opnår en karakter på mindst 4 i dansk og matematik ved folkeskolens afsluttende prøver i 9. klasse. Skolepuljen indeholder to sideløbende aktiviteter: Den økonomiske pulje og et inspirationsprogram. Den økonomiske pulje har til hensigt at give skolerne et økonomisk incitament til at forbedre indsatsen over for de fagligt svage elever, idet hver skole i årene 2018-2020 kan opnå en præmie på mellem 1,3 og 1,5 mio. kr. årligt, afhængigt af skolens størrelse. For at få udbetalt præmien skal skolen i hvert af de tre år reducere andelen af elever, der får under 4 i dansk og matematik, med fem procentpoint i forhold til skolens gennemsnit ved afgangsprøverne i 2014-2016. Sammen med puljen iværksætter Undervisningsministeriet et inspirationsprogram, hvor professionel udvikling af fagpersonale skal bidrage til at løfte de fagligt udfordrede elever. Ved deltagelse i programmet får skolerne bl.a. adgang til inspirationsmateriale om virkningsfulde indsatser, konferencer, temadage, samt mulighed for sparring og vejledning fra Undervisningsministeriets læringskonsulenter. |
Forskning: | I evalueringen af skolepuljen kombineres en kvantitativ effektevaluering og kvalitativ virkningsevaluering. Effektevalueringen har fokus på, om puljen og inspirationsprogrammet har den ønskede effekt. Dette undersøges gennem et såkaldt Regression-Discontinuity Design (RDD). Virkningsevalueringen undersøger, hvilke elementer, der lader til at virke samt hvorfor og hvordan. Dette gøres gennem en kombination af kvantitative og kvalitative datakilder i form af bl.a. årlige spørgeskemaundersøgelser blandt skoleledere og lærere samt kvalitative interviews fra 8 udvalgte skoler. |
Resultater: | Evalueringen viser, at skolepuljen det første år ser ud til at have en positiv effekt ved i gennemsnit at løfte de inviterede skolers andel af elever med mindst 4 i karaktergennemsnit i både dansk og matematik med 2-4 procentpoint. Effekten for de skoler, der takkede ja til at deltage, estimeres til 3-5 procentpoint. I nogle af de statistiske modeller er effekten statistisk signifikant, mens den i andre modeller er behæftet med større statistisk usikkerhed. I de kommende år vil vi supplere analyserne med data fra skolepuljens 2. og 3. år, hvilket forventes at medføre endnu mere præcise resultater, så vi efter tre år kan estimere den samlede effekt af skolepuljen. 2. midtvejsrapport forventes offentliggjort primo 2020 og den afsluttende rapportering forventes færdiggjort primo 2021. |