Periode:

2009-2015.

Målgruppe:

Alle folkeskoler.

Antal deltagere:

135.903 elever på 2.-4. klassetrin i 2009/10. 

Indsats:

I løbet af 2010 og 2011 gennemførte 59 ud af 98 kommuner skolestrukturreformer. Det resulterede i, at 134 skoler lukkede, 96 skoler blev administrativt sammenlagt og 82 skoler blev udvidet.

Vi følger alle elever der gik på 2.-4. klassetrin i 2009/10. Omkring 15,5% af eleverne gik på en skole, der enten blev lukket, sammenlagt eller udvidet. Vi følger eleverne i en periode på op til fire år.    

Forskning:

Forskningen er baseret på danske registerdata og selv-indsamlet information om kommunernes skolestrukturreformer.

Vi benytter en Difference-in-Difference model til at estimere den kausale effekt af skolesammenlægninger for elevernes faglige udvikling. Kort beskrevet, følger vi de samme elevers faglige niveau før og efter en skolesammenlægning. Derefter undersøger vi, om eleverne har samme faglige udvikling, som elever på andre skoler, der ikke blev lukket eller sammenlagt.

Vi undersøger samtidig, hvad der karakteriserer skoler, der enten lukkes, sammenlægges eller udvides.

Elevernes faglige udvikling måles med de nationale test i læsning. Da de nationale test gennemføres på hvert andet klassetrin (2., 4., 6. og 8. klasse) kan vi følge udviklingen i de samme elevers faglige niveau før og efter en potentiel skolesammenlægning.    

Resultater:

Der er en relativt kortsigtet negativ effekt af skolesammenlægninger, som siden fortager sig. Effekten er drevet af skolelukninger og i mindre grad af skoleudvidelser og administrative sammenlægninger.

Den negative effekt er størst blandt børn, der kommer fra små skoler, som skal lægges sammen med en større skole. Men også her fortager effekten sig efter to til fire år og det tyder dermed på en form for uro eller overgangseffekt i forbindelse med sammenlægningsprocessen.