Periode:

2010 - igangværende.    

Målgruppe:

Folkeskoleelever.

Antal deltagere:

Alle folkeskoleelever i skoleårene 2009/10 -2012/13. Hver test gennemføres af omkring 50.000 elever årligt.    

Indsats:

De nationale test består af en læsetest i 2., 4., 6. og 8. klasse, en matematiktest i 3. og 6.klasse, en engelsktest i 7. klasse samt test i fysik/kemi, biologi og geografi i 8.klasse.

Testene er obligatoriske i foråret og gennemføres i et online testprogram, der administreres af Undervisningsministeriet. Derved indsamles en løbende, systematisk og sammenlignelig viden om det faglige niveau, for samtlige folkeskoler og elever.

For at følge den enkelte elevs progression, kan læreren derudover vælge at lade sine elever gennemføre samme fag-test i efteråret og/eller supplere med læreradministrerede tests.     

Forskning:

Forskningen er baseret på elevdata fra de nationale tests kombineret med registerdata fra Danmarks Statistik.

Forskningsprojektet udgør to dele.

Første del dokumenterer indholdet i de nationale test. Vi beskriver den bagvedliggende adaptive model, hvordan elevens resultat estimeres og rapporteres samt testenes prædiktive validitet.

Anden del af projektet analyserer elevresultaterne. Projektet inddrager baggrundsdata om børn, forældre og skoler for at undersøge forskelle i elevers testresultater fordelt på drenge/piger og forældres socioøkonomiske forhold.

Projektet har adgang til elevresultater fra samtlige elever, der har taget en national test. Det sikrer et stort datamateriale og forskelle kan beregnes med stor statistisk sikkerhed, sammenlignet med, hvis man kun har adgang enkelte skolers elevresultater.    

Resultater:

De nationale test dokumenterer en socioøkonomisk ulighed i børns matematik- og læsefærdigheder: Jo højere uddannelsesniveau som forældrene har, jo højere gennemsnitlige testresultater har børnene. Figur 1 viser dette for mødres uddannelsesniveau. Forskellen er markant og eksisterer fra den første test i 2.klasse til den seneste test i 8.klasse.

Dette illustrerer, hvordan national testning af skoleelever på tværs af klassetrin ikke blot dokumenterer det faglige niveau blandt skoleelever, men samtidig kan pege på skolepolitiske indsatsområder.

Data på elevers faglige niveauforskelle kan også benyttes som sammenligningsgrundlag når effekten af forskellige indsatser evalueres. For eksempel viser forsøg med tolærerordninger (indsæt link), at en tolærerordning med en anden ressourceperson på 6. klassetrin kan lukke en tredjedel af det gab vi ser på figuren mellem dem fra lavt (blå) og højt (rød) uddannede hjem.

Figur 1: Børns gennemsnitlige resultater i de nationale test i dansk/læsning - fordelt på klassetrin og mødres uddannelsesniveau.