Periode:

2008-2013

Målgruppe:

Skoleelever i alderen 13-17 år. Individer i denne målgruppe er blevet udvalgt ud fra fødselsregistret.

Forskning:

Forskerne bag undersøgelsen har undersøgt, hvorvidt et  fritidsjob kan øge den unges skoleengagement og mindske tilbøjeligheden til at begå kriminalitet. Et fritidsjob formodes at påvirke individets værdier, arbejdsmoral og selvværd, bl.a. pga. individet i jobbet integreres i et nyt og voksent netværk, og dermed munde ud i bedre skoleresultater og mindre kriminalitet.

I undersøgelsen er anvendt kvantitative metoder til analyse af registerdata. Fokus i undersøgelsen er på, hvilken effekt det har at have et fritidsjob ift. den unges uddannelse; foruroligende skolefravær (lærerens registrering af fravær), skolekarakterer (fx resultater ved den danske retskrivningseksamen) og tilbøjeligheden til at begå kriminalitet. For unge over den kriminelle lavalder måles tilbøjeligheden til at begå kriminalitet ved sigtelser i Rigspolitiets registre. For unge under den kriminelle lavalder måles tilbøjeligheden til at begå kriminalitet ved kontakt til politiet, som ville have resulteret i en sigtelse, hvis den unge havde været over den kriminelle lavalder. 

Resultater:

Resultaterne viser, at unge med et fritidsjob får bedre skolekarakter, begår mindre kriminalitet og er hurtigere til at begynde på en ungdomsuddannelse. Til gengæld har det ingen betydning for deres skolefravær.

Mere specifikt viser undersøgelsen, at hvis den unge arbejder 100 timer mere i løbet af 9. klasse, vil den unge få 6 pct. højere karaktergennemsnit ved 9. klasses afgangseksamen og have i omegnen af 0.6 procentpoint lavere sandsynlighed for at blive registeret for en ikke-trafikrelateret forbrydelse. Desuden stiger sandsynligheden med 3,1 procentpoint for, at den unge begynder på en ungdomsuddannelse samme år, som de afslutter folkeskolen.