Nudging kan hjælpe børn og unge til at træffe fornuftige valg, så de kommer hurtigere gennem uddannelsessystemet med bedre resultater. Men man skal tænke sig om, for det, som får nogle unge til at oppe sig, kan få andre unge til at stå helt af. 

En SMS med en opfordring til at læse med sit barn i sommerferien. Mere skal der måske ikke til for, at forældre finder tid til at læse med deres barn. I hvert fald viser et amerikansk studie, at indskolingsbørn klarer sig bedre i læsetest efter ferien, hvis deres forældre i løbet af sommerferien modtager SMS´er med inspiration til, hvordan de kan læse med deres børn, og information om, hvor vigtigt det er at læsetræne med sit barn i ferien. 

Det er et eksempel på, hvordan man via nudging kan hjælpe børn, unge og deres forældre til at træffe bedre uddannelsesvalg. Sådan at de får læst deres lektier i stedet for at se Netflix, møder til tiden i stedet for at tage en ekstra time under dynen, eller søger ind på et studium, der passer til deres evner.

Og det er emnet i et nyt studie af nudging på uddannelsesområdet, hvor Mette Trier Damgaard og Helena Skyt Nielsen, begge forskere ved Institut for Økonomi på Aarhus Universitet og fellows ved TrygFondens Børneforskningscenter, har kortlagt, hvad vi ved om, hvornår og under hvilke omstændigheder børn, unge, forældre og lærere kan nudges. 

Et blidt puf i den rigtige retning
Nudging er en disciplin inden for adfærdsøkonomien, som handler om, hvordan man med små tiltag som for eksempel en SMS kan ændre folks adfærd ved at ”nudge” eller ”puffe” dem i den ønskede retning i stedet for at tvinge dem med lovgivning eller bruge økonomiske incitamenter som afgifter eller stipendier. Teorien blev for alvor kendt, da økonomerne Richard Thaler og Cass Sunstein skrev om den i 2008, og nudging er hurtigt blevet et af de helt hotte forskningsfelter. Også inden for uddannelsesområdet, hvor  politikere og praktikere har taget det til sig, fordi det giver dem nogle enkle og billige redskaber til at få børn og unge hurtigere gennem uddannelsessystemet med bedre resultater.

Men selvom der er mange potentialer ved at bruge nudging inden for uddannelsesområdet, er det ikke nødvendigvis et mirakelmiddel, som med et snuptag løser alle udfordringer med for eksempel for lav søgning til erhvervsskolerne og de naturvidenskabelige uddannelse eller drenge med ikke-vestlig baggrund, som underpræsterer i folkeskolen. Det vurderer Mette Trier Damgaard på baggrund af sin forskning:   

- Der er meget få studier af, hvorvidt nudging kan påvirke unges valg af uddannelsesretning, og det ser ikke ud til at være en beslutning, der påvirkes af nudges som information om fremtidige jobmuligheder og indtjening. Til gengæld ved vi en del om, hvordan vi kan bruge nudging til at fastholde studerende på deres uddannelse og hjælpe dem til at være aktive studerende. Men man skal passe på. For det som virker godt på én gruppe unge, kan virke helt modsat på en anden.

Nudges kan sætte struktur på læring
Netop når det handler om at mindske frafald på de videregående uddannelser, ser nudges, som omhandler social identitet og tilhørsforhold, dog entydigt ud til at være effektive. I flere udenlandske forsøg har det således både reduceret frafaldet og ført til bedre karakterer, når man ved studiestart fortalte nye universitetsstuderende om de vanskeligheder, ældre studerende havde med at falde til på studiet, da de begyndte. På den måde oplever de, at de ikke er de eneste, som synes, det er svært at begynde på en uddannelse, og det kan hjælpe dem til at holde ved, fortæller Mette Trier Damgaard:

- For nylig viste en frafaldsanalyse fra Styrelsen for Forskning og Uddannelse, at ensomhed var den fjerde hyppigste årsag til at, at studerende ved videregående uddannelser droppede ud inden for det første år, og at hele 43 pct. af de frafaldne havde følt sig ensomme på studiet. Det havde måske set anderledes ud, hvis de havde været bevidste om, at det er helt normalt at føle sig alene i starten, og at det som regel bliver bedre med tiden.

Også ved at hjælpe de studerende til at skabe struktur på læringen, kan uddannelsessystemet nudge de studerende til at komme igennem studiet på normeret tid og med bedre resultater. Således fungerer midtvejseksamener og andre deadlines undervejs i semesteret som nudges, der gør det mindre sandsynligt, at de studerende tænker, at de kan udskyde læsningen eller arbejdet på deres speciale til i morgen.

Ligeledes opnår navnligt fagligt svage studerende og studerende med dårlig selvkontrol bedre karakter ved at lære at sætte mål for sig selv. Både når det gælder generelle kompetencer i målsætning og træning i at sætte opgaverelaterede mål, som for eksempel hvor lang tid de vil bruge på at læse lektier hver dag. Til gengæld er effekterne mere mudrede, når det handler om at nudge eleverne til at være mere flittige ved at bede dem om at sætte specifikke karaktermål for sig selv, fortæller Mette Trier Damgaard:

- Specifikke karaktermål får nogle studerende til at strenge sig an. Men karakterer er svære at styre, og det kan betyde, at andre studerende helt mister motivationen, hvis de ikke får det 10-tal, de havde sat næsen op efter.

Det sociale betyder ufattelig meget
På det psykologiske plan har flere studier vist, at det har positiv effekt på karaktererne hos både universitetsstuderende og elever i grundskolen, hvis de bliver undervist i teorien om growth mindset, som handler om, at intelligens ikke er fast størrelse, men at man bliver klogere af at udfordre sig selv og arbejde for det. Navnlig fagligt svage studerende og studerende med minoritetsbaggrund profiterer af at læse om growth mindset. Det er også eftervist i Danmark, hvor Simon Calmar Andersen og Helena Skyt Nielsen fra TrygFondens Børneforskningscenter i projektet READ påviste, at det forbedrer børn i 2. klasses læsefærdigheder, hvis deres forældre får vejledning i at læse med dem og information om, at læseevner ikke er en fastlåst størrelse, men at børn kan forbedre deres læseevner ved at øve sig. Det havde lige så stor effekt for tosprogede børn som for etnisk danske børn, og allerstørst effekt hos de børn, hvis forældre i udgangspunktet betragtede barnets evner som fastlåste.

Mange nudges ser således ud til at have potentiale til at dæmme op for uligheden i uddannelsessystemet. Men man skal passe på, advarer Mette Trier Damgaard, for nudges, som virker ansporende for nogle unge, kan have den modsatte effekt på andre. Et eksempel er sammenligningsnudges, hvor eleverne får oplyst karaktererne for alle på holdet eller hos de elever, som har klaret sig bedst. Det får i nogle undersøgelser eleverne til at anstrenge sig yderligere, mens det i andre undersøgelser får de dygtigste elever til at klare sig dårligere, fordi de underpræsterer for ikke at skille sig ud.

Et andet eksempel er de så kaldte ”peer group”- manipulationer, hvor man forsøger at få fagligt svage elever til at klare sig bedre ved at sætte dem sammen med de dygtigste. Aktuelt forsøger Aarhus Kommune eksempelvis at styrke det danske sprog hos tosprogede elever med sprogstøttebehov ved at buse dem ud til skoler, hvor der på årgangen maksimalt er 20 pct. elever med et ikke-væsentligt sprogstøttebehov. Det kan sagtens vise sig at være en succes - men forskningen viser også, at succesen ikke kommer af sig selv, for gruppetilhørsforhold opstår ikke automatisk. Det er noget, der skal arbejdes med, understreger Mette Trier Damgaard:

-Når det handler om sociale normer og peer-group-manipulationer er effekterne meget blandede. Her adskiller uddannelsesområdet sig fra andre områder. Jeg tror, det er fordi, sociale relationer betyder ufattelig meget for børn og unge mennesker. Derfor skal man virkelig kende de kulturer og subkulturer, man har med at gøre på en uddannelse eller i en klasse og tænke sig godt om.