EFFEKTEVALUERING AF TRE INTENSIVE LÆRINGSFORLØB. Har DrengeAkademiet, KøbenhavnerAkademiet og Plan T en effekt på elevernes faglige, sociale og personlige udvikling?

Af Michael Rosholm, Søren Albeck Nielsen, Charlotte Hvidman, Kamilla Gumede og Søren Munkedal.

18.06.2020 | Lone Amdi Boisen

De senere år er der etableret mange forskellige intensive læringsforløb til elever med faglige vanskeligheder. Forløbene skal være med til at løse udfordringen med, at et betydeligt antal elever forlader folkeskolen uden tilstrækkelige faglige, sociale og personlige kompetencer til at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse. Forløbenes store udbredelse skyldes formentlig også, at en række rapporter i midten af 2010’erne pegede på gode erfaringer med forskellige intensive læringsforløb og på fremskridt for eleverne svarende til op til tre års almindelig undervisning. Samtidig eksisterede der imidlertid stort set ingen viden om de egentlige effekter af intensive læringsforløb.

Formål
Formålet med denne rapport er derfor at bidrage med ny viden om de kausale effekter af tre intensive læringsforløb. Mere præcist ønsker vi at besvare følgende spørgsmål: Har DrengeAkademiet, Københavner-Akademiet og Plan T en effekt på elevernes faglige, sociale og personlige udvikling? Effekterne skal ses i forhold til effekterne af de øvrige indsatser og den undervisning, som målgruppen ellers ville modtage i ste-det for at deltage på det intensive læringsforløb.

Metode
Den optimale metode til at undersøge de kausale effekter af en indsats er ved hjælp af et lodtrækningsforsøg. Denne metode kan vi ikke anvende her, da udvælgelsen af deltagerne til de tre forløb er sket før – og uafhængigt af – evalueringen. Vi benytter i stedet metoden propensity score weighting til at danne en kontrolgruppe af elever, der ligner de deltagende elever mest muligt på en lang række observerbare karakteristika. Vi undersøger så, hvordan deltagerne på de intensive læringsforløb klarer sig efterfølgende sammenlignet med kontrolgruppen.

Metoden forudsætter, at vi har oplysninger om alle de forhold, som både har betydning for, hvilke elever der deltager og for deres efterfølgende udfald. Hvis denne antagelse ikke er opfyldt, vil det føre til skævhed i den estimerede effekt. I denne evaluering er det især en bekymring, at vi ikke har adgang til direkte oplysninger om elevernes motivation. Vi risikerer derfor, at eleverne i indsats- og kontrolgrupperne ikke er lige motiverede, og at denne potentielle forskel har betydning for, hvordan eleverne klarer sig i løbet af perioden. Vi forventer dog, at elevernes motivation hænger sammen med andre af de over 150 forskellige forhold vedrørende eleverne, deres forældre og deres skoler, som vi benytter til at danne den bedst mulige kontrolgruppe. Metoden giver efter vores opfattelse et meget troværdigt bud på effekterne af de tre intensive læringsforløb, som er baseret på det stærkest mulige metodiske grundlag, når vi ikke har haft mulighed for at gennemføre et lodtrækningsforsøg.

DrengeAkademiet
Evalueringen tyder på, at de ændringer af DrengeAkademiet, som er foretaget siden 2017 (herunder eksem-pelvis ændringen fra en individuel mentorordning til mentorgrupper), har forbedret deltagernes udbytte af forløbet væsentligt. Hvis vi alene ser på effekten for de drenge, der har deltaget i sommeren i 2017 og 2018, har DrengeAkademiet en positiv effekt for lærernes vurdering af deltagernes uddannelsesparathed, og for om deltagerne samlet set består folkeskolens afgangsprøve. Ud af de 95 drenge, der i sommeren 2017 og 2018 har deltaget på DrengeAkademiet efter 8. klasse, er det vores bedste estimat, at cirka otte flere er blevet erklæret uddannelsesparate, og cirka seks flere har bestået folkeskolens afgangsprøve efter 9. klasse, end det ville have været tilfældet, hvis drengene ikke havde deltaget på DrengeAkademiet. Dette er i kontrast til effekten af DrengeAkademiet i 2015 og 2016, hvor resultaterne tyder på, at deltagerne efterfølgende faktisk klarer sig dårligere end sammenligningsgruppen på en række områder.

KøbenhavnerAkademiet
Deltagerne på KøbenhavnerAkademiet klarer sig ifølge evalueringen ikke bedre end sammenlignelige elever, der ikke har deltaget på KøbenhavnerAkademiet. Det gælder uanset, hvilke udfaldsmål vi anvender. I visse tilfælde tyder evalueringen ligefrem på, at deltagerne i gennemsnit klarer sig dårligere end den sammenlignelige kontrolgruppe. Det gælder prøverne i 9. klasse i skriftlig dansk og problemregning, elevernes egen vurdering af deres sociale trivsel i 8. klasse og andelen af eleverne, der erklæres uddannelsesparat i 8. klasse. I modsætning til DrengeAkademiet er der ikke tegn på, at de ændringer af KøbenhavnerAkademiet, som er gennemført i 2017/2018, har medført et større udbytte for deltagerne.

Plan T
Plan T er et intensivt læringsforløb, der er målrettet elever med ordblindhed og elever, der er markant forsinkede i deres læseudvikling. Evalueringen tyder på, at Plan T har cirka samme effekt for denne gruppe af elever, som den støtte, de ville have modtaget, hvis de ikke deltog på Plan T. Deltagerne på Plan T klarer sig i gennemsnit hverken bedre eller dårligere end sammenlignelige elever med ordblindhed fra hele landet. Evalueringen af Plan T er dog behæftet med en betydelig statistisk usikkerhed, da der indgår relativt få elever.

Tværgående konklusion
Samlet set viser evalueringen således, at intensive læringsforløb kan gavne elevernes faglige, sociale og personlige udvikling, men at det langt fra medfører så markante faglige fremskridt, som nogle drømte om for få år siden. Resultaterne tyder på, at de intensive læringsforløb ofte har samme effekt som den almindelige indsats, som skoler og kommuner tilbyder elever med faglige, sociale og personlige udfordringer.

Læs rapporten: EFFEKTEVALUERING AF TRE INTENSIVE LÆRINGSFORLØB. Har DrengeAkademiet, KøbenhavnerAkademiet og Plan T en effekt på elevernes faglige, sociale og personlige udvikling?

Publikation

Nyhedsarkiv